Viden

Et cirkulært affaldssystem: Der skal mere til end sortering

693 visninger
6. februar 2018 Affald, Cirkulær økonomi, Genbrug
I Danmark har vi tradition for at forbrænde vores affald, og det er en af de faktorer, der udfordrer arbejdet med at øge genanvendelsen. Det næste skridt mod fremtidens affaldssystem er, at procesindustrien for alvor kommer på banen og sætter genanvendelse i system.

Leise Marud beskriver sig selv som “waste geek”, og hun er stifter af virksomheden WASTEless, der arbejder for at reducere mængden af affald og for at forbedre mulighederne for at genanvende det affald, vi ikke kan undgå. Vi har sat hende stævne på en genbrugsstation til en snak om måden, vi håndterer affald i dag, og den mere cirkulære fremtid for affald, som vi gerne skal nå frem til.