Techtopiadk

Techtopia 49: Når teknologien sanser vores verden

9.324 visninger
23. april 2018 episode, podcast, techtopia
IBM har skilt BMWs topmodel i8 ad for at udstille sportsvognens batteri af indbyggede sensorer. De sladrer om, hvordan vi kører, og hvornår vi skal på værksted.

Sensorer er øjne og ører, ja - sensorer er sanser for kunstig intelligens, der skal fortælle os om alt det, der foregår i vores analoge verden. Alt det, som vi ikke kan sanse og analysere, fordi der er for mange data, og vi mennesker har for lidt regnekraft.

IBM har åbnet IoT Watson Center i München for at hjælpe virksomheder med Internet of Things. Et af de første projekter involverer fire styks BMW i8. Techtopia jokker sømmet i bund og hører om IoT i München.

Men hvor står Danmark i den fagre nye verden af IoT? Og hvor står produktionsdanmark? Alle de analoge virksomheder, som skal digitaliseres for at få mere effektive arbejdsgange og højere konkurrenceevne. Det debatterer formanden for IDA med direktøren for DI Digital live på scenen med Techtopia.

Medvirkende:
Claus Klint, IoT Direktør, IBM Danmark
Lars Frelle-Petersen, direktør, DI Digital
Thomas Damkjær Petersen, formand, Ingeniørforeningen IDA

Links:
IBM Internet of Things blog
Teknologipagt
Embedded Everywhere