<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:itunes="http://www.itunes.com/dtds/podcast-1.0.dtd">
    <channel>
        <itunes:owner>
            <itunes:name>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:name>
            <itunes:email>kel@ida.dk</itunes:email>
        </itunes:owner>
        <title>Ingeniørforeningen, IDA</title>
        <link>https://tv.ida.dk</link>
        <description></description>
        <language>da-dk</language>
        <generator>Visualplatform</generator>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
        <itunes:type>episodic</itunes:type>
        <itunes:explicit>no</itunes:explicit>
        <itunes:image href="https://tv.ida.dk/files/rv1.37/sitelogo.gif"/>
        <image>
            <url>https://tv.ida.dk/files/rv1.37/sitelogo.gif</url>
            <title>Ingeniørforeningen, IDA</title>
            <link>https://tv.ida.dk</link>
        </image>
        <atom:link rel="self" href="https://tv.ida.dk/audiopodcast/tag/Solen"/>
        <atom:link rel="next" href="https://tv.ida.dk/audiopodcast/tag/Solen?tag=Solen&amp;p=2&amp;podcast%5fp=t&amp;https="/>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968555/133279768/bf81bf0e196ab80e2cd8bde8bd18cddf/audio/podcast/133279768-14-audio.mp3" type="audio/mp3" length="78248689"/>
            <title>Episode 77 - ISS, Solen og en tur i Netto</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/133279768/episode-77-iss-solen-og-en-tur-i</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;Hvad har en frysepose fra Netto, en gammel sprinklervæskedunk og Den Internationale Rumstation til fælles?&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Umiddelbart ikke ret meget. Men for den danske astrofotograf &lt;strong&gt;Jakob Arthur Andersen&lt;/strong&gt; blev de en del af historien om et fotografi, der endte med at vinde en af de helt store priser ved&lt;strong&gt; International Photography Awards&lt;/strong&gt;.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Forestil dig at bruge flere år på at perfektionere din teknik, tre timer på at stille udstyret op og derefter have præcis &lt;strong&gt;0,8 sekunder&lt;/strong&gt; til at fange en rumstation, der suser hen foran Solen med næsten 28.000 kilometer i timen.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Og forestil dig så, at nogle af de afgørende tekniske løsninger involverer en frysepose fra Netto og plastik fra en sprinklervæskedunk!&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I denne episode af IDA Space Talks fortæller Jakob om det næsten umulige fotografi, om minutiøse beregninger, frustrerende skyer og tusindvis af billeder, der skal gennemgås for at finde det helt rigtige øjeblik.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Men også om det øjeblik, hvor han opdagede, at han havde vundet den prestigefyldte fotopris – og nærmest skræmte livet af sin kone med et jubelbrøl.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Og når man først har taget et prisvindende fotografi af ISS foran Solen, hvad er så det næste næsten umulige motiv, man kaster sig over?&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Det er en fortælling om tålmodighed, opfindsomhed og fascinationen af universet. Og om hvordan et stykke plastik til få øre kan være med til at skabe fotografisk verdensklasse.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Redigering og vært: Tino Tønnesen&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Find ISS her:&amp;nbsp;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://transit-finder.com/"&gt;https://transit-finder.com/&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;— — —&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Sound Effect by &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/irinairinafomicheva-25140203/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=13695"&gt;irinairinafomicheva&lt;/a&gt; , &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/allanzkie-46537800/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=272599"&gt;Allan&lt;/a&gt; , &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/meldix-46893983/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=340660"&gt;Meldix&lt;/a&gt; from &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=340660"&gt;Pixabay&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/133279768/episode-77-iss-solen-og-en-tur-i"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968555/133279768/bf81bf0e196ab80e2cd8bde8bd18cddf/standard/download-14-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/133279768</guid>
            <pubDate>Fri, 23 Oct 2026 09:30:10 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Hvad har en frysepose fra Netto, en gammel sprinklervæskedunk og Den Internationale Rumstation til fælles?Umiddelbart ikke ret meget. Men for den danske astrofotograf Jakob Arthur Andersen blev de en del af historien om et fotografi, der endte med at vinde en af de helt store priser ved International Photography Awards.Forestil dig at bruge flere år på at perfektionere din teknik, tre timer på at stille udstyret op og derefter have præcis 0,8 sekunder til at fange en rumstation, der suser hen foran Solen med næsten 28.000 kilometer i timen.Og forestil dig så, at nogle af de afgørende tekniske løsninger involverer en frysepose fra Netto og plastik fra en sprinklervæskedunk!I denne episode af IDA Space Talks fortæller Jakob om det næsten umulige fotografi, om minutiøse beregninger, frustrerende skyer og tusindvis af billeder, der skal gennemgås for at finde det helt rigtige øjeblik.Men også om det øjeblik, hvor han opdagede, at han havde vundet den prestigefyldte fotopris – og nærmest skræmte livet af sin kone med et jubelbrøl.Og når man først har taget et prisvindende fotografi af ISS foran Solen, hvad er så det næste næsten umulige motiv, man kaster sig over?Det er en fortælling om tålmodighed, opfindsomhed og fascinationen af universet. Og om hvordan et stykke plastik til få øre kan være med til at skabe fotografisk verdensklasse.Redigering og vært: Tino TønnesenFind ISS her:https://transit-finder.com/— — —Sound Effect by irinairinafomicheva , Allan , Meldix from Pixabay</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Hvad har en frysepose fra Netto, en gammel sprinklervæskedunk og Den Internationale Rumstation til fælles?Umiddelbart ikke ret meget. Men for den danske astrofotograf Jakob Arthur Andersen blev de en del af historien om et fotografi, der endte med...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>40:45</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968555/133279768/bf81bf0e196ab80e2cd8bde8bd18cddf/standard/download-14-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>astrofotografi</category>
            <category>Clearskyastro</category>
            <category> International Photography Awards</category>
            <category>IPA</category>
            <category>ISS</category>
            <category>Jakob Arthur Andersen</category>
            <category>solbilledet</category>
            <category>Solen</category>
            <category>Tino Tønnesen</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968571/124677889/88d8cc27c9c21c7317131c77f609795f/audio/podcast/124677889-11-audio.mp3" type="audio/mp3" length="64593219"/>
            <title>Episode 68 - geomagnetiske storme og rumvejrudsigter</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/124677889/episode-68-geomagnetiske-storme</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;Nordlys er smukt – men det er også et tegn på, at Solen er aktiv. Når ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, kan de skabe uro i den øvre atmosfære og forstyrre noget så jordnært og kritisk som vores GPS-systemer.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I 1859 ramte den kraftigste geomagnetiske storm, vi kender til – det såkaldte &lt;strong&gt;Carrington-event&lt;/strong&gt;. Dengang slog det telegrafsystemer ud, og nordlyset kunne ses helt ned til Caribien. I dag er vores samfund langt mere afhængigt af satellitter og præcise signaler, og derfor er interessen for at forstå og forudsige rumvejr kun blevet større.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I denne episode besøger jeg &lt;strong&gt;Sarah Schultz Beeck fra DTU Space&lt;/strong&gt;, som forsker i, hvordan rumvejr påvirker GPS-signaler i Arktis og især over Grønland. Vi taler om Solens aktivitet, solpletter og plasmaudbrud, om hvorfor polarområderne er særligt udsatte – og hvad der egentlig sker, når GPS-signaler begynder at flimre.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Undervejs kommer vi også ind på forskellen mellem &lt;strong&gt;jamming og spoofing&lt;/strong&gt;, og hvorfor noget så fjernt som Solens aktivitet kan få konsekvenser for alt fra skibsfart og præcisionsmålinger til autonome landbrugsmaskiner.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Redigering og vært: Tino Tønnesen&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;hr&gt;&lt;p&gt;Music by&amp;nbsp;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/jonpauling-19157087/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=232419"&gt;Jon Pauling&lt;/a&gt;&amp;nbsp; and forza1903 from&amp;nbsp;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=232419"&gt;Pixabay&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/124677889/episode-68-geomagnetiske-storme"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968571/124677889/88d8cc27c9c21c7317131c77f609795f/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/124677889</guid>
            <pubDate>Fri, 13 Mar 2026 12:19:37 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Nordlys er smukt – men det er også et tegn på, at Solen er aktiv. Når ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, kan de skabe uro i den øvre atmosfære og forstyrre noget så jordnært og kritisk som vores GPS-systemer.I 1859 ramte den kraftigste geomagnetiske storm, vi kender til – det såkaldte Carrington-event. Dengang slog det telegrafsystemer ud, og nordlyset kunne ses helt ned til Caribien. I dag er vores samfund langt mere afhængigt af satellitter og præcise signaler, og derfor er interessen for at forstå og forudsige rumvejr kun blevet større.I denne episode besøger jeg Sarah Schultz Beeck fra DTU Space, som forsker i, hvordan rumvejr påvirker GPS-signaler i Arktis og især over Grønland. Vi taler om Solens aktivitet, solpletter og plasmaudbrud, om hvorfor polarområderne er særligt udsatte – og hvad der egentlig sker, når GPS-signaler begynder at flimre.Undervejs kommer vi også ind på forskellen mellem jamming og spoofing, og hvorfor noget så fjernt som Solens aktivitet kan få konsekvenser for alt fra skibsfart og præcisionsmålinger til autonome landbrugsmaskiner.Redigering og vært: Tino TønnesenMusic byJon Pauling and forza1903 fromPixabay</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Nordlys er smukt – men det er også et tegn på, at Solen er aktiv. Når ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, kan de skabe uro i den øvre atmosfære og forstyrre noget så jordnært og kritisk som vores GPS-systemer.I 1859 ramte den...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>33:38</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968571/124677889/88d8cc27c9c21c7317131c77f609795f/standard/download-11-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>arktisk</category>
            <category>DTU Space</category>
            <category>geomagnetiske storme</category>
            <category>GPS</category>
            <category>nordlys</category>
            <category>Rumvejr</category>
            <category>Sarah Schultz-Beeck</category>
            <category>solen</category>
            <category>solvind</category>
            <category>Tino Tønnesen</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968575/115451180/7efd01f466dcb48b8fdf3e2f578b9408/audio/podcast/115451180-9-audio.mp3" type="audio/mp3" length="60814776"/>
            <title>Episode 59 - Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 mission</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/115451180/episode-59-praecision-i</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;&lt;em&gt;Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I denne episode af &lt;em&gt;IDA Space Talks&lt;/em&gt; taler jeg med Mathias Benn fra DTU Space om, hvordan man får satellitter til at danse i perfekt formation, styret af billedbaseret navigation og avancerede kameraer. Han inviterer mig også med ned i kælderen på DTU, hvor dele af Proba-3’s teknologi bliver testet – heriblandt de kameraer, der holder satellitterne i formation.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Vi taler om, hvad man gør, når en satellit løber tør for brændstof, hvordan man tager billeder på Mars om natten i kulden, og om man virkelig kan navigere efter… en sten&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Det handler om præcision, kontrol og de banebrydende teknologier, der åbner helt nye muligheder for fremtidens satellitmissioner.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Du kan se bedre fotos via dette link:&amp;nbsp;&lt;br&gt;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/raad-og-karriere/idas-podcast/ida-space-talks/ida-space-talks-episoder/ida-space-talks-episode-59-praecision-i-verdensklasse-esa-s-proba-3-mission"&gt;Episode 59: Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 mission&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Redigering og vært: Tino Tønnesen&lt;br&gt;&lt;br&gt;————&lt;br&gt;&lt;br&gt;Sound Effect by&amp;nbsp;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/hasin2004-46173687/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=247415"&gt;Hasin Amanda&lt;/a&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/alienightmare-42489797/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=192404"&gt;ALIENIGHTMARE&lt;/a&gt;&amp;nbsp;from&amp;nbsp;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=192404"&gt;Pixabay&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/115451180/episode-59-praecision-i"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968575/115451180/7efd01f466dcb48b8fdf3e2f578b9408/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/115451180</guid>
            <pubDate>Thu, 21 Aug 2025 09:56:23 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.I denne episode af IDA Space Talks taler jeg med Mathias Benn fra DTU Space om, hvordan man får satellitter til at danse i perfekt formation, styret af billedbaseret navigation og avancerede kameraer. Han inviterer mig også med ned i kælderen på DTU, hvor dele af Proba-3’s teknologi bliver testet – heriblandt de kameraer, der holder satellitterne i formation.Vi taler om, hvad man gør, når en satellit løber tør for brændstof, hvordan man tager billeder på Mars om natten i kulden, og om man virkelig kan navigere efter… en stenDet handler om præcision, kontrol og de banebrydende teknologier, der åbner helt nye muligheder for fremtidens satellitmissioner.Du kan se bedre fotos via dette link:Episode 59: Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 missionRedigering og vært: Tino Tønnesen————Sound Effect byHasin AmandaALIENIGHTMAREfromPixabay</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.I denne episode af IDA Space Talks...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>31:40</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968575/115451180/7efd01f466dcb48b8fdf3e2f578b9408/standard/download-9-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>DTU Space</category>
            <category>ESA</category>
            <category>formationsflyvning</category>
            <category>IDA Space Talks</category>
            <category>Mathias Benn</category>
            <category>navigation</category>
            <category>Proba-3</category>
            <category>rumkamera</category>
            <category>satellitter</category>
            <category>solen</category>
            <category>Tino Tønnesen</category>
        </item>
    </channel>
</rss>
