<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:itunes="http://www.itunes.com/dtds/podcast-1.0.dtd">
    <channel>
        <itunes:owner>
            <itunes:name>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:name>
            <itunes:email>kel@ida.dk</itunes:email>
        </itunes:owner>
        <title>Ingeniørforeningen, IDA</title>
        <link>https://tv.ida.dk</link>
        <description></description>
        <language>da-dk</language>
        <generator>Visualplatform</generator>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
        <itunes:type>episodic</itunes:type>
        <itunes:explicit>no</itunes:explicit>
        <itunes:image href="https://tv.ida.dk/files/rv1.31/sitelogo.gif"/>
        <image>
            <url>https://tv.ida.dk/files/rv1.31/sitelogo.gif</url>
            <title>Ingeniørforeningen, IDA</title>
            <link>https://tv.ida.dk</link>
        </image>
        <atom:link rel="self" href="https://tv.ida.dk/podcast/tag/Naturvidenskab"/>
        <atom:link rel="next" href="https://tv.ida.dk/podcast/tag/Naturvidenskab?tag=Naturvidenskab&amp;p=2&amp;podcast%5fp=t&amp;https="/>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968568/124302189/6108957927e2f3b3522e59282f6f590a/video_medium/biotopia-podcast-15-magiske-svampe-video.mp4?source=podcast" type="video/mp4" length="60803700"/>
            <title>Biotopia Podcast 15: Magiske svampe i laboratoriet</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/124302189/biotopia-podcast-15-magiske-svampe</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;I 1960’erne blev psykedeliske stoffer som LSD og magiske svampe symbolet på en hel generations eksperimenter med bevidstheden. Kort efter blev de forbudt – og forskningen stoppede næsten helt.&amp;nbsp;Nu er de tilbage i laboratorierne.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;På Syddansk Universitet undersøger lektor Mikael Palner og hans forskerhold, hvad der faktisk sker i hjernen, når man giver psilocybin – det aktive stof i svampen Spids Nøgenhat. I laboratoriet får rotter stoffet og bliver derefter testet og hjernescannet. Målet er at finde ud af, hvorfor psilocybin ser ud til at kunne dæmpe angst og OCD.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Kan stoffer, der engang blev forbundet med modkultur og forbud, vise sig at være nøglen til at behandle nogle af vores største hjernesygdomme – fra depression og PTSD til Parkinsons og Alzheimers?&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Potentialet er enormt. Og forskningen er kun lige begyndt.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Shownotes&lt;/strong&gt;&lt;br&gt;Medvirkende: Mikael Palner, lektor ved Syddansk Universitet&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Optagelse, tilrettelæggelse og&amp;nbsp;vært:&amp;nbsp;Charlotte Koldbye&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei&amp;nbsp;Chetvertnykh &amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Billede: &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="http://Freepic.com"&gt;Freepic.com&lt;/a&gt;&amp;nbsp;(Ai genereret), viser ikke en Spids Nøgenhat.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Biotopia&amp;nbsp;Podcasten udgives af &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience"&gt;IDA Bioscience&lt;/a&gt;&lt;br&gt;I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/124302189/biotopia-podcast-15-magiske-svampe"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968568/124302189/6108957927e2f3b3522e59282f6f590a/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/124302189</guid>
            <pubDate>Thu, 05 Mar 2026 07:00:00 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>I 1960’erne blev psykedeliske stoffer som LSD og magiske svampe symbolet på en hel generations eksperimenter med bevidstheden. Kort efter blev de forbudt – og forskningen stoppede næsten helt.Nu er de tilbage i laboratorierne.På Syddansk Universitet undersøger lektor Mikael Palner og hans forskerhold, hvad der faktisk sker i hjernen, når man giver psilocybin – det aktive stof i svampen Spids Nøgenhat. I laboratoriet får rotter stoffet og bliver derefter testet og hjernescannet. Målet er at finde ud af, hvorfor psilocybin ser ud til at kunne dæmpe angst og OCD.Kan stoffer, der engang blev forbundet med modkultur og forbud, vise sig at være nøglen til at behandle nogle af vores største hjernesygdomme – fra depression og PTSD til Parkinsons og Alzheimers?Potentialet er enormt. Og forskningen er kun lige begyndt.ShownotesMedvirkende: Mikael Palner, lektor ved Syddansk UniversitetOptagelse, tilrettelæggelse ogvært:Charlotte KoldbyeMusik: Carl Frøkjær-Jensen, SergeiChetvertnykh Billede: Freepic.com(Ai genereret), viser ikke en Spids Nøgenhat.BiotopiaPodcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>I 1960’erne blev psykedeliske stoffer som LSD og magiske svampe symbolet på en hel generations eksperimenter med bevidstheden. Kort efter blev de forbudt – og forskningen stoppede næsten helt.Nu er de tilbage i laboratorierne.På Syddansk...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>30:19</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968568/124302189/6108957927e2f3b3522e59282f6f590a/standard/download-10-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>angst</category>
            <category>depression</category>
            <category>dkforskning</category>
            <category>hjernen</category>
            <category>mentalhealth</category>
            <category>naturvidenskab</category>
            <category>neurovidenskab</category>
            <category>psilocybin</category>
            <category>psykedelika</category>
            <category>psykedeliskforskning</category>
            <category>PTSD</category>
            <category>SpidsNøgenhat</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968570/122973184/8aa11ba23dda33bafaa9526ce8d7bc44/video_medium/biotopia-podcast-14-levealder-med-video.mp4?source=podcast" type="video/mp4" length="44838721"/>
            <title>Biotopia Podcast 14: Levealder med Morten Scheibye-Knudsen</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/122973184/biotopia-podcast-14-levealder-med</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;Hvorfor bliver nogle dyr flere hundrede år gamle, mens vi mennesker sjældent når over de 100? Hvad er det, naturens mest langlivede væsener har knækket, som vi stadig forsøger at forstå?&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I denne uge af Biotopia, møder vi Morten Scheibye-Knudsen, fra Københavns Universitet, som fortæller, hvorfor både ekstremt langtlevende dyr og ultrakortlivede organismer som rundorme og gærceller er afgørende for vores forståelse af aldring.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;For et langt liv handler ikke kun om gener. Livsstil spiller også ind: motion, kost, rygning, alkohol – og måske endda periodisk faste. Spørgsmålet er ikke kun, hvor længe vi lever, men hvordan vi holder os sunde undervejs.&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;strong&gt;Shownotes&lt;/strong&gt;&lt;br&gt;Medvirkende: Lektor ved Københavns Universitet Morten Scheibye-Knudsen, som også er forfatter til bogen ‘Udødelig’.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Optagelse, tilrettelæggelse og&amp;nbsp;vært:&amp;nbsp;Charlotte Koldbye&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei&amp;nbsp;Chetvertnykh &amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Biotopia&amp;nbsp;Podcasten udgives af IDA Bioscience&amp;nbsp;&lt;br&gt;I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/122973184/biotopia-podcast-14-levealder-med"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968570/122973184/8aa11ba23dda33bafaa9526ce8d7bc44/standard/download-13-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/122973184</guid>
            <pubDate>Thu, 05 Feb 2026 07:00:00 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Hvorfor bliver nogle dyr flere hundrede år gamle, mens vi mennesker sjældent når over de 100? Hvad er det, naturens mest langlivede væsener har knækket, som vi stadig forsøger at forstå?I denne uge af Biotopia, møder vi Morten Scheibye-Knudsen, fra Københavns Universitet, som fortæller, hvorfor både ekstremt langtlevende dyr og ultrakortlivede organismer som rundorme og gærceller er afgørende for vores forståelse af aldring.For et langt liv handler ikke kun om gener. Livsstil spiller også ind: motion, kost, rygning, alkohol – og måske endda periodisk faste. Spørgsmålet er ikke kun, hvor længe vi lever, men hvordan vi holder os sunde undervejs.ShownotesMedvirkende: Lektor ved Københavns Universitet Morten Scheibye-Knudsen, som også er forfatter til bogen ‘Udødelig’.Optagelse, tilrettelæggelse ogvært:Charlotte KoldbyeMusik: Carl Frøkjær-Jensen, SergeiChetvertnykh BiotopiaPodcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Hvorfor bliver nogle dyr flere hundrede år gamle, mens vi mennesker sjældent når over de 100? Hvad er det, naturens mest langlivede væsener har knækket, som vi stadig forsøger at forstå?I denne uge af Biotopia, møder vi Morten Scheibye-Knudsen,...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>22:38</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968570/122973184/8aa11ba23dda33bafaa9526ce8d7bc44/standard/download-13-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>aldring</category>
            <category>Autofagi</category>
            <category>biologi</category>
            <category>BiologiskAlder</category>
            <category>cellebiologi</category>
            <category>DKvidenskab</category>
            <category>levealder</category>
            <category>Levetid</category>
            <category>livsforlængelse</category>
            <category>naturvidenskab</category>
            <category>SundtLiv</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968558/119233484/fcacf29e860f132e8b4e23e1b443df77/video_medium/ultraforarbejdet-mad-rokker-ved-1-video.mp4?source=podcast" type="video/mp4" length="54939446"/>
            <title>Ultraforarbejdet mad rokker ved hormoner, sædceller og vores indre kemi </title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/119233484/ultraforarbejdet-mad-rokker-ved-1</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;Et nyt, kontrolleret kostforsøg på mænd peger på, at ultraforarbejdet mad kan forværre cardiometaboliske markører og påvirke reproduktive hormoner – også når kalorierne matches én-til-én.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;43 mænd deltog i studiet, hvor de spiste enten ultraforarbejdet eller ikke-ultraforarbejdet føde, som blev bragt til dem. De måtte ikke spise og drikke andet end det de fik leveret – undtagen vand.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Efter tre uger på den ene kost skiftede de til den anden kost. Og så sammenlignede man resultaterne. Det viste en perlerække af uheldige effekter. Ud over at sædkvalitet falder, øges kropsvægten (selv ved præcis sammen kalorieindtag), hjertekarkredsløbet påvirkes negativ og mængden af kemikalier ændres som phtalater øges.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Til gengæld så det ud som om graden af inflamation i kroppen – en indikator for dårlig sundhedstilstand – faldt, hvilket forskerne ikke kunne forklare.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Lyt med og bliv klogere på hvad ultraforarbejdede fødevarer er, og hvordan de påvirker kroppen.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Shownotes&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Medvirkende: : Post.doc Jessica Preston, forsker Line Hjort, begge center for metabolic research på Københavns universitet.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Vært: Kristoffer Frøkjær&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Biotopia Podcasten udgives af &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience"&gt;IDA Bioscience&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/119233484/ultraforarbejdet-mad-rokker-ved-1"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968558/119233484/fcacf29e860f132e8b4e23e1b443df77/standard/download-6-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/119233484</guid>
            <pubDate>Thu, 04 Dec 2025 07:00:00 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Et nyt, kontrolleret kostforsøg på mænd peger på, at ultraforarbejdet mad kan forværre cardiometaboliske markører og påvirke reproduktive hormoner – også når kalorierne matches én-til-én.43 mænd deltog i studiet, hvor de spiste enten ultraforarbejdet eller ikke-ultraforarbejdet føde, som blev bragt til dem. De måtte ikke spise og drikke andet end det de fik leveret – undtagen vand.Efter tre uger på den ene kost skiftede de til den anden kost. Og så sammenlignede man resultaterne. Det viste en perlerække af uheldige effekter. Ud over at sædkvalitet falder, øges kropsvægten (selv ved præcis sammen kalorieindtag), hjertekarkredsløbet påvirkes negativ og mængden af kemikalier ændres som phtalater øges.Til gengæld så det ud som om graden af inflamation i kroppen – en indikator for dårlig sundhedstilstand – faldt, hvilket forskerne ikke kunne forklare.Lyt med og bliv klogere på hvad ultraforarbejdede fødevarer er, og hvordan de påvirker kroppen.ShownotesMedvirkende: : Post.doc Jessica Preston, forsker Line Hjort, begge center for metabolic research på Københavns universitet.Tilrettelæggelse og produktion: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Et nyt, kontrolleret kostforsøg på mænd peger på, at ultraforarbejdet mad kan forværre cardiometaboliske markører og påvirke reproduktive hormoner – også når kalorierne matches én-til-én.43 mænd deltog i studiet, hvor de spiste enten...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>27:33</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968558/119233484/fcacf29e860f132e8b4e23e1b443df77/standard/download-6-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>bioscience</category>
            <category>dkforskning</category>
            <category>fødevarer</category>
            <category>forskning</category>
            <category>kost</category>
            <category>kostråd</category>
            <category>mad</category>
            <category>mads wilson</category>
            <category>naturvidenskab</category>
            <category>UltraforarbejdetMad</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968568/118393006/33e5aa18040498b9af4644dfe7e2cf3c/video_medium/biotopia-podcast-10-sandstrande-kan-video.mp4?source=podcast" type="video/mp4" length="48313949"/>
            <title>Biotopia Podcast 10: Sandstrande kan ændre klimamodeller</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/118393006/biotopia-podcast-10-sandstrande-kan</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;Tænk hvis sandstrand er en overset metan-kilde? &lt;br&gt;Nyt studie peger på, at mikroorganismer i sandkyster æder løs af tang- og ålegræsstoffer og pumper metan ud.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Danmark har ca. 8.500 km kyst, og globalt er ca.1 mio. km isfri kystlinje. Dermed kan den nye opdagelse få stor betydning for vores klimabudgetter.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Lyt med når professor på SDU Ronnie Glud forklarer konsekvenserne af det nye fund.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Shownotes&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Medvirkende: Ronnie Glud, der er professor på SDU og leder af grundforskningscenteret Danish center for Hadal Research.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Vært: Kristoffer Frøkjær&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Biotopia Podcasten udgives af &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience"&gt;IDA Bioscience&lt;/a&gt; &lt;/p&gt;&lt;p&gt;I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/118393006/biotopia-podcast-10-sandstrande-kan"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968568/118393006/33e5aa18040498b9af4644dfe7e2cf3c/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/118393006</guid>
            <pubDate>Thu, 13 Nov 2025 07:00:00 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Tænk hvis sandstrand er en overset metan-kilde? Nyt studie peger på, at mikroorganismer i sandkyster æder løs af tang- og ålegræsstoffer og pumper metan ud.Danmark har ca. 8.500 km kyst, og globalt er ca.1 mio. km isfri kystlinje. Dermed kan den nye opdagelse få stor betydning for vores klimabudgetter.Lyt med når professor på SDU Ronnie Glud forklarer konsekvenserne af det nye fund.ShownotesMedvirkende: Ronnie Glud, der er professor på SDU og leder af grundforskningscenteret Danish center for Hadal Research.Tilrettelæggelse og produktion: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Tænk hvis sandstrand er en overset metan-kilde? Nyt studie peger på, at mikroorganismer i sandkyster æder løs af tang- og ålegræsstoffer og pumper metan ud.Danmark har ca. 8.500 km kyst, og globalt er ca.1 mio. km isfri kystlinje. Dermed kan den...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>24:35</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968568/118393006/33e5aa18040498b9af4644dfe7e2cf3c/standard/download-9-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>bioscience</category>
            <category>forskning</category>
            <category>klimabudgetter</category>
            <category>Klimamodeller</category>
            <category>Kystforskning</category>
            <category>metan</category>
            <category>naturvidenskab</category>
            <category>Ronnie Glud</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968556/117900103/e775cf267fe462e5c4c2799613b5394d/video_medium/biotopia-podcast-8-er-mikrobiomet-video.mp4?source=podcast" type="video/mp4" length="58626798"/>
            <title>Biotopia Podcast 8: Er mikrobiomet så vigtigt, som vi tror?</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/117900103/biotopia-podcast-8-er-mikrobiomet</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;Vi hører ofte om, hvor vigtige de bakterier, vira og svampe, der lever i vores tarm, er for vores sundhed. Vores mikrobiom virker til at spille en rolle i alt fra kræft og type 2-diabetes til psykiske sygdomme. Men kan vi faktisk udvikle en individuelt baseret kost, der passer præcis til vores unikke mikrobiom – og dermed leve sundere?&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I denne episode af Biotopia undersøger vi, om forskningen kan følge med hypen. Vi har besøg af Tine Rask Licht, direktør for Fødevareinstituttet på DTU, som i mange år har forsket i mikrobiomet. Undervejs smager vi også på forskellige fødevarer – blandt andet kombucha – for at finde ud af, hvad de egentlig gør ved vores tarmbakterier.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Lyt med og bliv klogere på, hvor langt vi er fra den personlige kostrevolution.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Shownotes&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Medvirkende: Professor og direktør på DTU fødevarerinstitut Tine Rask Licht.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Vært: Kristoffer Frøkjær&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Biotopia Podcasten udgives af &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" class="_root_8ej6r_2 _root_11yam_2 undefined" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/kemi-plast-og-materialer/ida-kemi"&gt;&lt;u&gt;IDA Bioscience&lt;/u&gt;&lt;/a&gt;&lt;br&gt;I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/117900103/biotopia-podcast-8-er-mikrobiomet"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968556/117900103/e775cf267fe462e5c4c2799613b5394d/standard/download-21-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/117900103</guid>
            <pubDate>Thu, 30 Oct 2025 07:00:00 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Vi hører ofte om, hvor vigtige de bakterier, vira og svampe, der lever i vores tarm, er for vores sundhed. Vores mikrobiom virker til at spille en rolle i alt fra kræft og type 2-diabetes til psykiske sygdomme. Men kan vi faktisk udvikle en individuelt baseret kost, der passer præcis til vores unikke mikrobiom – og dermed leve sundere?I denne episode af Biotopia undersøger vi, om forskningen kan følge med hypen. Vi har besøg af Tine Rask Licht, direktør for Fødevareinstituttet på DTU, som i mange år har forsket i mikrobiomet. Undervejs smager vi også på forskellige fødevarer – blandt andet kombucha – for at finde ud af, hvad de egentlig gør ved vores tarmbakterier.Lyt med og bliv klogere på, hvor langt vi er fra den personlige kostrevolution.ShownotesMedvirkende: Professor og direktør på DTU fødevarerinstitut Tine Rask Licht.Tilrettelæggelse og produktion: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Vi hører ofte om, hvor vigtige de bakterier, vira og svampe, der lever i vores tarm, er for vores sundhed. Vores mikrobiom virker til at spille en rolle i alt fra kræft og type 2-diabetes til psykiske sygdomme. Men kan vi faktisk udvikle en...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>29:19</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968556/117900103/e775cf267fe462e5c4c2799613b5394d/standard/download-21-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>Bioscience</category>
            <category>diæt</category>
            <category>forskning</category>
            <category>kostråd</category>
            <category>mikrobiom</category>
            <category>naturvidenskab</category>
            <category>tarmbakterier</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968580/117362924/953f5e0f78e8d8bde1c33082ab5298a2/video_medium/biotopia-podcast-6-tor-vi-give-video.mp4?source=podcast" type="video/mp4" length="65569421"/>
            <title>Biotopia Podcast 6: Tør vi give magten tilbage til naturen?</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/117362924/biotopia-podcast-6-tor-vi-give</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;I mange år har vi fået at vide, at en del af løsningen på biodiversitetskrisen er at plante træer. Men ny forskning udfordrer den fortælling. For i nogle af klodens vigtigste økosystemer – fra savanner til græslande – kan træplantning ligefrem skade mere, end det gavner.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Et internationalt forskerhold, med dansk deltagelse, har kortlagt hvordan verden ville se ud uden menneskers indgriben. Resultatet er opsigtsvækkende: ændringer i brandfrekvens og store planteæderes tilstedeværelse kan flytte enorme arealer mellem forskellige vegetationsformer – endda i samme grad som klimaforandringerne. Og give en tiltrængt hjælpende hånd til biodiversiteten.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Det rejser et centralt spørgsmål:&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Er det tid til at slippe kontrollen og give naturens egne kræfter – som brande, floder og store dyr – magten tilbage?&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Svaret peger i retning af rewilding. En tilgang, der både fascinerer og provokerer, fordi den kan skabe selvopretholdende økosystemer – men også fx bringe ulve tættere på landsbyerne og udfordre vores brug af landskabet.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I denne episode af Biotopia møder vi professor Jens-Christian Svenning, en af verdens førende forskere i rewilding. Sammen dykker vi ned i den nye forskning – og spørger, om vi kan og tør leve i en verden, hvor naturen igen tager styringen.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Shownotes&lt;/strong&gt;&lt;br&gt;Hvis du vil blive klogere på den diæt, som nævnes, så tjek her:&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://eatforum.org/eat-lancet/the-planetary-health-diet/"&gt;https://eatforum.org/eat-lancet/the-planetary-health-diet/&lt;/a&gt; , hvor der også er opskrifter at finde.&lt;br&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Medvirkende: Professor på Aarhus universitet Jens Christian Svenning, centerleder på center for ecological dynamics in a novel biosphere.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Vært: Kristoffer Frøkjær&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh og Clavier Clavier&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Biotopia Podcasten udgives af &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" class="_root_8ej6r_2 _root_11yam_2 undefined" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/kemi-plast-og-materialer/ida-kemi"&gt;&lt;u&gt;IDA Bioscience&lt;/u&gt;&lt;/a&gt;&lt;br&gt;I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/117362924/biotopia-podcast-6-tor-vi-give"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968580/117362924/953f5e0f78e8d8bde1c33082ab5298a2/standard/download-8-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/117362924</guid>
            <pubDate>Thu, 16 Oct 2025 07:00:00 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>I mange år har vi fået at vide, at en del af løsningen på biodiversitetskrisen er at plante træer. Men ny forskning udfordrer den fortælling. For i nogle af klodens vigtigste økosystemer – fra savanner til græslande – kan træplantning ligefrem skade mere, end det gavner.Et internationalt forskerhold, med dansk deltagelse, har kortlagt hvordan verden ville se ud uden menneskers indgriben. Resultatet er opsigtsvækkende: ændringer i brandfrekvens og store planteæderes tilstedeværelse kan flytte enorme arealer mellem forskellige vegetationsformer – endda i samme grad som klimaforandringerne. Og give en tiltrængt hjælpende hånd til biodiversiteten.Det rejser et centralt spørgsmål:Er det tid til at slippe kontrollen og give naturens egne kræfter – som brande, floder og store dyr – magten tilbage?Svaret peger i retning af rewilding. En tilgang, der både fascinerer og provokerer, fordi den kan skabe selvopretholdende økosystemer – men også fx bringe ulve tættere på landsbyerne og udfordre vores brug af landskabet.I denne episode af Biotopia møder vi professor Jens-Christian Svenning, en af verdens førende forskere i rewilding. Sammen dykker vi ned i den nye forskning – og spørger, om vi kan og tør leve i en verden, hvor naturen igen tager styringen.ShownotesHvis du vil blive klogere på den diæt, som nævnes, så tjek her:https://eatforum.org/eat-lancet/the-planetary-health-diet/ , hvor der også er opskrifter at finde.Medvirkende: Professor på Aarhus universitet Jens Christian Svenning, centerleder på center for ecological dynamics in a novel biosphere.Vært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh og Clavier ClavierBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>I mange år har vi fået at vide, at en del af løsningen på biodiversitetskrisen er at plante træer. Men ny forskning udfordrer den fortælling. For i nogle af klodens vigtigste økosystemer – fra savanner til græslande – kan træplantning ligefrem...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>32:10</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968580/117362924/953f5e0f78e8d8bde1c33082ab5298a2/standard/download-8-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>Biodiversitet</category>
            <category>Bioscience</category>
            <category>Jens Christian Svenning</category>
            <category>Klimakrise</category>
            <category>Natur</category>
            <category>Naturplanlægning</category>
            <category>Naturvidenskab</category>
            <category>Rewilding</category>
            <category>Skovbeplantning</category>
            <category>Træplantning</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968555/117206343/b878350c3bd3667c08d1ccad758b6a5c/video_medium/biotopia-podcast-5-kan-vi-bo-pa-video.mp4?source=podcast" type="video/mp4" length="60924062"/>
            <title>Biotopia Podcast 5: Kan vi bo på Mars?</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/117206343/biotopia-podcast-5-kan-vi-bo-pa</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;For nylig offentliggjorde forskere det hidtil stærkeste tegn på, at der engang har været liv på Mars. Et fund, der igen sætter gang i fantasien om, hvad der skal til for, at mennesker en dag kan leve på den røde planet.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Men hvis vi virkelig skal kunne bo på Mars, er der ét helt grundlæggende krav: en atmosfære. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan skabe en – og hvilke udfordringer, der følger med.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I dette afsnit har vi besøg af astrofysiker og rumformidler Tina Ibsen, som mange kender fra podcasten RumSnak. Sammen dykker vi ned i de nyeste opdagelser fra Mars og undersøger, hvad forskerne egentlig har fundet, og hvordan det peger mod mulige spor af tidligere liv. Derudover ser vi nærmere på de vilde visioner og teknologiske udfordringer ved at skabe en beboelig atmosfære på Mars.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Shownotes&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Podcasten RumSnak finder du her: &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.rumsnak.dk"&gt;https://www.rumsnak.dk&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Medvirkende: Astrofysiker og podcastsvært Tina Ibsen&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Optagelse og tilrettelæggelse: Science Media Company&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Vært: Kristoffer Frøkjær&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh og Clavier Clavier&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Biotopia Podcasten udgives af &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" class="_root_8ej6r_2 _root_11yam_2 undefined" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/kemi-plast-og-materialer/ida-kemi"&gt;&lt;u&gt;IDA Bioscience&lt;/u&gt;&lt;/a&gt;&lt;br&gt;I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/117206343/biotopia-podcast-5-kan-vi-bo-pa"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968555/117206343/b878350c3bd3667c08d1ccad758b6a5c/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/117206343</guid>
            <pubDate>Thu, 09 Oct 2025 07:00:00 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>For nylig offentliggjorde forskere det hidtil stærkeste tegn på, at der engang har været liv på Mars. Et fund, der igen sætter gang i fantasien om, hvad der skal til for, at mennesker en dag kan leve på den røde planet.Men hvis vi virkelig skal kunne bo på Mars, er der ét helt grundlæggende krav: en atmosfære. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan skabe en – og hvilke udfordringer, der følger med.I dette afsnit har vi besøg af astrofysiker og rumformidler Tina Ibsen, som mange kender fra podcasten RumSnak. Sammen dykker vi ned i de nyeste opdagelser fra Mars og undersøger, hvad forskerne egentlig har fundet, og hvordan det peger mod mulige spor af tidligere liv. Derudover ser vi nærmere på de vilde visioner og teknologiske udfordringer ved at skabe en beboelig atmosfære på Mars.ShownotesPodcasten RumSnak finder du her: https://www.rumsnak.dkMedvirkende: Astrofysiker og podcastsvært Tina IbsenOptagelse og tilrettelæggelse: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh og Clavier ClavierBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>For nylig offentliggjorde forskere det hidtil stærkeste tegn på, at der engang har været liv på Mars. Et fund, der igen sætter gang i fantasien om, hvad der skal til for, at mennesker en dag kan leve på den røde planet.Men hvis vi virkelig skal...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>31:02</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968555/117206343/b878350c3bd3667c08d1ccad758b6a5c/standard/download-11-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>astrofysik</category>
            <category>Bioscience</category>
            <category>Liv På Mars</category>
            <category>Mars</category>
            <category>Mars atmosfære</category>
            <category>naturvidenskab</category>
            <category>rumforskning</category>
            <category>space exploration</category>
            <category>Terraforming Mars</category>
            <category>Tina Ibsen</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968579/116546609/18c56187f476fe7bc62c5bceca978992/video_medium/biotopia-podcast-2-bliver-du-en-af-video.mp4?source=podcast" type="video/mp4" length="49607134"/>
            <title>Biotopia Podcast 2: Bliver du en af dem der runder 100 år?</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/116546609/biotopia-podcast-2-bliver-du-en-af</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;Vi lever længere end nogensinde før. I Danmark er gennemsnitslevealderen steget fra omkring 72 år i 1960 til mere end 81 år i dag, og globalt set er levealderen mere end fordoblet siden år 1900. Selvom stigningen i levealder måske ikke fortsætter i samme tempo, så kigger vi ind i en fremtid, hvor vi bliver ældre – og ældre.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Men hvad afgør, om vi kan runde de 100 år? Nyere forskning viser, at generne spiller en væsentlig rolle. Det rejser spørgsmålet: Hvor meget kan vi egentlig selv bestemme over, hvor gamle vi bliver – og hvor meget er givet på forhånd af vores arvemasse?&lt;/p&gt;&lt;p&gt;For at blive klogere på det spørgsmål har vi inviteret professor Kaare Christensen, leder af &lt;em&gt;Danish Aging Research Center&lt;/em&gt; på Syddansk Universitet og medforfatter til et epokegørende studie, der undersøger genernes betydning for at blive over 100 år. Kaare er en af Danmarks førende forskere inden for aldring og har i mange år arbejdet med at afdække, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I denne episode af Biotopia deler han sin viden om aldring, genetik og fremtidens muligheder for et langt liv – og vi stiller skarpt på, hvor meget vi egentlig selv kan gøre for at påvirke vores egen levealder.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;h2&gt;Shownotes&lt;/h2&gt;&lt;p&gt;Læs mere om studiet her: &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/"&gt;https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/&lt;/a&gt;&lt;br&gt;Se også webinaret med Kaare Christensen: &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://videos.ida.dk/media/Hvor+længe+kan+vi+leve+/1_2ng9wq6n/209069043"&gt;Hvor længe kan vi leve?&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Forsker: Aldringsforsker ved SDU Kaare Christensen&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Optagelse og tilrettelæggelse: Science Media Company&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Vært: Kristoffer Frøkjær&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Musik: Carl Frøkjær-Jensen og &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/users/sergequadrado-24990007/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=14023"&gt;Sergei Chetvertnykh&lt;/a&gt;&lt;br&gt;Biotopia Podcasten udgives af &lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience"&gt;IDA Bioscience&lt;/a&gt;&lt;br&gt;I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/116546609/biotopia-podcast-2-bliver-du-en-af"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968579/116546609/18c56187f476fe7bc62c5bceca978992/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/116546609</guid>
            <pubDate>Thu, 18 Sep 2025 07:00:00 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Vi lever længere end nogensinde før. I Danmark er gennemsnitslevealderen steget fra omkring 72 år i 1960 til mere end 81 år i dag, og globalt set er levealderen mere end fordoblet siden år 1900. Selvom stigningen i levealder måske ikke fortsætter i samme tempo, så kigger vi ind i en fremtid, hvor vi bliver ældre – og ældre.Men hvad afgør, om vi kan runde de 100 år? Nyere forskning viser, at generne spiller en væsentlig rolle. Det rejser spørgsmålet: Hvor meget kan vi egentlig selv bestemme over, hvor gamle vi bliver – og hvor meget er givet på forhånd af vores arvemasse?For at blive klogere på det spørgsmål har vi inviteret professor Kaare Christensen, leder af Danish Aging Research Center på Syddansk Universitet og medforfatter til et epokegørende studie, der undersøger genernes betydning for at blive over 100 år. Kaare er en af Danmarks førende forskere inden for aldring og har i mange år arbejdet med at afdække, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre.I denne episode af Biotopia deler han sin viden om aldring, genetik og fremtidens muligheder for et langt liv – og vi stiller skarpt på, hvor meget vi egentlig selv kan gøre for at påvirke vores egen levealder.ShownotesLæs mere om studiet her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/Se også webinaret med Kaare Christensen: Hvor længe kan vi leve?Forsker: Aldringsforsker ved SDU Kaare ChristensenOptagelse og tilrettelæggelse: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Vi lever længere end nogensinde før. I Danmark er gennemsnitslevealderen steget fra omkring 72 år i 1960 til mere end 81 år i dag, og globalt set er levealderen mere end fordoblet siden år 1900. Selvom stigningen i levealder måske ikke fortsætter...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>25:12</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968579/116546609/18c56187f476fe7bc62c5bceca978992/standard/download-11-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>Aldersforskning</category>
            <category>Arv&amp;Miljø</category>
            <category>biologi</category>
            <category>bioscience</category>
            <category>Forskning</category>
            <category>KaareChristensen</category>
            <category>Levealder</category>
            <category>Levetid</category>
            <category>naturvidenskab</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968561/115981462/d5537c1569fa9a0a922becb3006884ec/video_medium/biotopia-podcast-1-bioakustik-nar-video.mp4?source=podcast" type="video/mp4" length="62412321"/>
            <title>Biotopia Podcast 1: Bioakustik - Når AI hjælper verdens truede arter </title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/115981462/biotopia-podcast-1-bioakustik-nar</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;Forestil dig at stå midt i en tæt tropisk regnskov. Du ser næsten ingenting, men dine ører opfanger et væld af liv: fuglefløjt, insekternes summen og måske et fjernt brøl fra en abe. Eller under havets overflade, hvor hvaler synger, bølgerne bruser, og skibes skruer blander sig i lydbilledet.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Alle disse lyde er information – små datapakker sendt direkte fra dyrene selv. De fortæller, hvem de er, hvor de befinder sig, og hvordan de har det. Denne videnskab kaldes bioakustik, og de seneste år har den fået et helt nyt løft: kunstig intelligens.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;AI gør det muligt at behandle enorme mængder lydoptagelser og genkende mønstre, som mennesker ellers ville overse. Det betyder, at forskere nu kan kortlægge biodiversitet, opdage truede arter og forstå, hvordan økosystemer ændrer sig – på en skala, der aldrig har været mulig før.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Behovet for den viden er akut. I dag er 28 % af verdens arter truet af udryddelse. Ved at lytte til naturen med nye teknologier kan vi både lære mere om klodens liv og måske bedre beskytte det. lyt med, når seniorforsker Jeppe Have Rasmussen fra Københavns Universitet fortæller.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;br&gt;&lt;strong&gt;Om Biotopia Podcasten&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p style="text-align: start"&gt;Med Seniorforsker Jeppe Have Rasmussen&lt;br&gt;Tilrettelæggelse og optagelse: Science Media Company&lt;br&gt;Vært Kristoffer Frøkjær&lt;br&gt;Musik: Carl Frøkjær-Jensen&lt;br&gt;Biotopia podcasten er produceret af IDA Bioscience&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/115981462/biotopia-podcast-1-bioakustik-nar"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968561/115981462/d5537c1569fa9a0a922becb3006884ec/standard/download-14-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/115981462</guid>
            <pubDate>Thu, 11 Sep 2025 07:00:00 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Forestil dig at stå midt i en tæt tropisk regnskov. Du ser næsten ingenting, men dine ører opfanger et væld af liv: fuglefløjt, insekternes summen og måske et fjernt brøl fra en abe. Eller under havets overflade, hvor hvaler synger, bølgerne bruser, og skibes skruer blander sig i lydbilledet.Alle disse lyde er information – små datapakker sendt direkte fra dyrene selv. De fortæller, hvem de er, hvor de befinder sig, og hvordan de har det. Denne videnskab kaldes bioakustik, og de seneste år har den fået et helt nyt løft: kunstig intelligens.AI gør det muligt at behandle enorme mængder lydoptagelser og genkende mønstre, som mennesker ellers ville overse. Det betyder, at forskere nu kan kortlægge biodiversitet, opdage truede arter og forstå, hvordan økosystemer ændrer sig – på en skala, der aldrig har været mulig før.Behovet for den viden er akut. I dag er 28 % af verdens arter truet af udryddelse. Ved at lytte til naturen med nye teknologier kan vi både lære mere om klodens liv og måske bedre beskytte det. lyt med, når seniorforsker Jeppe Have Rasmussen fra Københavns Universitet fortæller.Om Biotopia PodcastenMed Seniorforsker Jeppe Have RasmussenTilrettelæggelse og optagelse: Science Media CompanyVært Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-JensenBiotopia podcasten er produceret af IDA Bioscience</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Forestil dig at stå midt i en tæt tropisk regnskov. Du ser næsten ingenting, men dine ører opfanger et væld af liv: fuglefløjt, insekternes summen og måske et fjernt brøl fra en abe. Eller under havets overflade, hvor hvaler synger, bølgerne...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>31:02</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968561/115981462/d5537c1569fa9a0a922becb3006884ec/standard/download-14-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>bioakustik</category>
            <category>biodiversitet</category>
            <category>Dyrelyde</category>
            <category>Forskning</category>
            <category>Hvaler</category>
            <category>Hvalsang</category>
            <category>JeppeHaveRasmussen</category>
            <category>naturvidenskab</category>
            <category>TruedeDyrearter</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968569/74829507/721a4e0ebf9e12c84be0b85a8631a3c9/video_medium/episode-0-pilot-video.mp4?source=podcast" type="video/mp4" length="1598454"/>
            <title>Episode 0: Pilot</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/74829507/episode-0-pilot</link>
            <description>&lt;p&gt;Lyt med, når IDA inviterer nogle af de dygtigste, mest
innovative og nytænkende ledere og ledelsestænkere ind til en samtale om
nutidens og fremtidens ledelse, hvor du som lytter kan få inspiration til,
hvordan du kan løfte din ledelsesopgave.&lt;i&gt;&lt;/i&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/74829507/episode-0-pilot"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968569/74829507/721a4e0ebf9e12c84be0b85a8631a3c9/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/74829507</guid>
            <pubDate>Tue, 29 Mar 2022 10:48:22 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Lyt med, når IDA inviterer nogle af de dygtigste, mest
innovative og nytænkende ledere og ledelsestænkere ind til en samtale om
nutidens og fremtidens ledelse, hvor du som lytter kan få inspiration til,
hvordan du kan løfte din ledelsesopgave.</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Lyt med, når IDA inviterer nogle af de dygtigste, mest
innovative og nytænkende ledere og ledelsestænkere ind til en samtale om
nutidens og fremtidens ledelse, hvor du som lytter kan få inspiration til,
hvordan du kan løfte din ledelsesopgave.</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>00:50</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968569/74829507/721a4e0ebf9e12c84be0b85a8631a3c9/standard/download-9-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>arbejdsliv</category>
            <category>den hybride arbejdsplads</category>
            <category>diversitet</category>
            <category>fleksibilitet</category>
            <category>globalt ansvar</category>
            <category>IDA</category>
            <category>ingeniør</category>
            <category>kompleksitet</category>
            <category>kompleks ledelse</category>
            <category>ledelse</category>
            <category>ledelse i det uvisse</category>
            <category>ledelse i fremtiden</category>
            <category>lederansvar</category>
            <category>livet efter corona</category>
            <category>naturvidenskab</category>
            <category>nye tendenser i ledelse</category>
            <category>paradokser</category>
            <category>teknlogi</category>
            <category>work-life balance</category>
        </item>
    </channel>
</rss>
