Ingeniørforeningen, IDA kel@ida.dk https://tv.ida.dk da-dk Visualplatform http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Ingeniørforeningen, IDA episodic no https://tv.ida.dk/files/rv1.31/sitelogo.gif https://tv.ida.dk http://tv.ida.dk/photo/125208694/biotopia-podcast-17-saet-taenderne <p><p>Nogle steder spiser man græshopper, andre steder er larver en delikatesse. Har du lyst til at sætte tænderne i en vandmand?&nbsp;Måske varer det ikke så længe før du kan købe vandmandsmayonaise i supermarkedet, når din fiskeret skal have et lille pift.</p><p>Vidste du i øvrigt, at Asien er der en hel industri omkring vandmænd? At vandmanden er et rovdyr og at de kan blive køresyge? Bliv klogere på det hele, i denne episode af Biotopia, hvor vi hører om vandmænd som fødevare og om ‘blå bioteknologi’ som et voksende forskningsfelt.</p><p>Postdoc, Mie Thorborg Pedersen fortæller om sit arbejde som gastrofysiker og hvordan hendes fascination af vandmænds har ført hende til at udvikle både vandmandschips og vandmandsmayonaise.</p><p>Og studiet af vandmænd er en del af en større trend verden over, hvor man i den blå bioteknologi forsøger at finde nye bioteknologiske produkter og&nbsp; løsninger.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong></p><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2772502225004706">Link til artikel om blå bioteknologi</a><br>Medvirkende:&nbsp;Post. Doc. Mie Thorborg Pedersen, SDU Institut for Grøn Teknologi, Foodlab.&nbsp;</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og&nbsp;vært:&nbsp;Charlotte Koldbye.<br>Billede: AI-genereret som illustration.</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei&nbsp;Chetvertnykh .</p><p>Denne Biotopia&nbsp;Podcast episode udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-food-network">IDA Food</a>, <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-levnedsmiddelselskabet">IDA Levnedsmiddel</a> og&nbsp;&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a><br>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .</p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/125208694/biotopia-podcast-17-saet-taenderne"><img src="http://tv.ida.dk/64968575/125208694/5faa55e715413344d3deeb028a4abcf3/standard/download-23-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/125208694 Tue, 31 Mar 2026 07:00:00 GMT Nogle steder spiser man græshopper, andre steder er larver en delikatesse. Har du lyst til at sætte tænderne i en vandmand?Måske varer det ikke så længe før du kan købe vandmandsmayonaise i supermarkedet, når din fiskeret skal have et lille pift.Vidste du i øvrigt, at Asien er der en hel industri omkring vandmænd? At vandmanden er et rovdyr og at de kan blive køresyge? Bliv klogere på det hele, i denne episode af Biotopia, hvor vi hører om vandmænd som fødevare og om ‘blå bioteknologi’ som et voksende forskningsfelt.Postdoc, Mie Thorborg Pedersen fortæller om sit arbejde som gastrofysiker og hvordan hendes fascination af vandmænds har ført hende til at udvikle både vandmandschips og vandmandsmayonaise.Og studiet af vandmænd er en del af en større trend verden over, hvor man i den blå bioteknologi forsøger at finde nye bioteknologiske produkter og løsninger.ShownotesLink til artikel om blå bioteknologiMedvirkende:Post. Doc. Mie Thorborg Pedersen, SDU Institut for Grøn Teknologi, Foodlab.Optagelse, tilrettelæggelse ogvært:Charlotte Koldbye.Billede: AI-genereret som illustration.Musik: Carl Frøkjær-Jensen, SergeiChetvertnykh .Denne BiotopiaPodcast episode udgives af IDA Food, IDA Levnedsmiddel ogIDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen . Nogle steder spiser man græshopper, andre steder er larver en delikatesse. Har du lyst til at sætte tænderne i en vandmand?Måske varer det ikke så længe før du kan købe vandmandsmayonaise i supermarkedet, når din fiskeret skal have et lille... Ingeniørforeningen, IDA 29:53 AureliaAurita Bæredygtighed bioscience Bioteknologi DKforskning FoodScience FremtidensFødevarer Gastrofysik GrønOmstilling HavetsRessourcer Madinnovation MarineForskning ScienceDK Vandmænd http://tv.ida.dk/photo/124302189/biotopia-podcast-15-magiske-svampe <p><p>I 1960’erne blev psykedeliske stoffer som LSD og magiske svampe symbolet på en hel generations eksperimenter med bevidstheden. Kort efter blev de forbudt – og forskningen stoppede næsten helt.&nbsp;Nu er de tilbage i laboratorierne.</p><p>På Syddansk Universitet undersøger lektor Mikael Palner og hans forskerhold, hvad der faktisk sker i hjernen, når man giver psilocybin – det aktive stof i svampen Spids Nøgenhat. I laboratoriet får rotter stoffet og bliver derefter testet og hjernescannet. Målet er at finde ud af, hvorfor psilocybin ser ud til at kunne dæmpe angst og OCD.</p><p>Kan stoffer, der engang blev forbundet med modkultur og forbud, vise sig at være nøglen til at behandle nogle af vores største hjernesygdomme – fra depression og PTSD til Parkinsons og Alzheimers?</p><p>Potentialet er enormt. Og forskningen er kun lige begyndt.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong><br>Medvirkende: Mikael Palner, lektor ved Syddansk Universitet</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og&nbsp;vært:&nbsp;Charlotte Koldbye&nbsp;</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei&nbsp;Chetvertnykh &nbsp;</p><p>Billede: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="http://Freepic.com">Freepic.com</a>&nbsp;(Ai genereret), viser ikke en Spids Nøgenhat.</p><p>Biotopia&nbsp;Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a><br>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&nbsp;</p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/124302189/biotopia-podcast-15-magiske-svampe"><img src="http://tv.ida.dk/64968568/124302189/6108957927e2f3b3522e59282f6f590a/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/124302189 Thu, 05 Mar 2026 07:00:00 GMT I 1960’erne blev psykedeliske stoffer som LSD og magiske svampe symbolet på en hel generations eksperimenter med bevidstheden. Kort efter blev de forbudt – og forskningen stoppede næsten helt.Nu er de tilbage i laboratorierne.På Syddansk Universitet undersøger lektor Mikael Palner og hans forskerhold, hvad der faktisk sker i hjernen, når man giver psilocybin – det aktive stof i svampen Spids Nøgenhat. I laboratoriet får rotter stoffet og bliver derefter testet og hjernescannet. Målet er at finde ud af, hvorfor psilocybin ser ud til at kunne dæmpe angst og OCD.Kan stoffer, der engang blev forbundet med modkultur og forbud, vise sig at være nøglen til at behandle nogle af vores største hjernesygdomme – fra depression og PTSD til Parkinsons og Alzheimers?Potentialet er enormt. Og forskningen er kun lige begyndt.ShownotesMedvirkende: Mikael Palner, lektor ved Syddansk UniversitetOptagelse, tilrettelæggelse ogvært:Charlotte KoldbyeMusik: Carl Frøkjær-Jensen, SergeiChetvertnykh Billede: Freepic.com(Ai genereret), viser ikke en Spids Nøgenhat.BiotopiaPodcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen I 1960’erne blev psykedeliske stoffer som LSD og magiske svampe symbolet på en hel generations eksperimenter med bevidstheden. Kort efter blev de forbudt – og forskningen stoppede næsten helt.Nu er de tilbage i laboratorierne.På Syddansk... Ingeniørforeningen, IDA 30:19 angst depression dkforskning hjernen mentalhealth naturvidenskab neurovidenskab psilocybin psykedelika psykedeliskforskning PTSD SpidsNøgenhat http://tv.ida.dk/photo/119233484/ultraforarbejdet-mad-rokker-ved-1 <p><p>Et nyt, kontrolleret kostforsøg på mænd peger på, at ultraforarbejdet mad kan forværre cardiometaboliske markører og påvirke reproduktive hormoner – også når kalorierne matches én-til-én.</p><p>43 mænd deltog i studiet, hvor de spiste enten ultraforarbejdet eller ikke-ultraforarbejdet føde, som blev bragt til dem. De måtte ikke spise og drikke andet end det de fik leveret – undtagen vand.</p><p>Efter tre uger på den ene kost skiftede de til den anden kost. Og så sammenlignede man resultaterne. Det viste en perlerække af uheldige effekter. Ud over at sædkvalitet falder, øges kropsvægten (selv ved præcis sammen kalorieindtag), hjertekarkredsløbet påvirkes negativ og mængden af kemikalier ændres som phtalater øges.</p><p>Til gengæld så det ud som om graden af inflamation i kroppen – en indikator for dårlig sundhedstilstand – faldt, hvilket forskerne ikke kunne forklare.</p><p>Lyt med og bliv klogere på hvad ultraforarbejdede fødevarer er, og hvordan de påvirker kroppen.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong></p><p>Medvirkende: : Post.doc Jessica Preston, forsker Line Hjort, begge center for metabolic research på Københavns universitet.</p><p>Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company</p><p>Vært: Kristoffer Frøkjær</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh</p><p>Biotopia Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a></p><p>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/119233484/ultraforarbejdet-mad-rokker-ved-1"><img src="http://tv.ida.dk/64968558/119233484/fcacf29e860f132e8b4e23e1b443df77/standard/download-6-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/119233484 Thu, 04 Dec 2025 07:00:00 GMT Et nyt, kontrolleret kostforsøg på mænd peger på, at ultraforarbejdet mad kan forværre cardiometaboliske markører og påvirke reproduktive hormoner – også når kalorierne matches én-til-én.43 mænd deltog i studiet, hvor de spiste enten ultraforarbejdet eller ikke-ultraforarbejdet føde, som blev bragt til dem. De måtte ikke spise og drikke andet end det de fik leveret – undtagen vand.Efter tre uger på den ene kost skiftede de til den anden kost. Og så sammenlignede man resultaterne. Det viste en perlerække af uheldige effekter. Ud over at sædkvalitet falder, øges kropsvægten (selv ved præcis sammen kalorieindtag), hjertekarkredsløbet påvirkes negativ og mængden af kemikalier ændres som phtalater øges.Til gengæld så det ud som om graden af inflamation i kroppen – en indikator for dårlig sundhedstilstand – faldt, hvilket forskerne ikke kunne forklare.Lyt med og bliv klogere på hvad ultraforarbejdede fødevarer er, og hvordan de påvirker kroppen.ShownotesMedvirkende: : Post.doc Jessica Preston, forsker Line Hjort, begge center for metabolic research på Københavns universitet.Tilrettelæggelse og produktion: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen Et nyt, kontrolleret kostforsøg på mænd peger på, at ultraforarbejdet mad kan forværre cardiometaboliske markører og påvirke reproduktive hormoner – også når kalorierne matches én-til-én.43 mænd deltog i studiet, hvor de spiste enten... Ingeniørforeningen, IDA 27:33 bioscience dkforskning fødevarer forskning kost kostråd mad mads wilson naturvidenskab UltraforarbejdetMad http://tv.ida.dk/photo/119025205/biotopia-podcast-11-dit-indre-ur <p><p>Alle levende organismer har et indre biologisk ur. Det hjælper kroppen med at holde styr på døgnet og årstiderne, så vigtige processer sker på de rigtige tidspunkter. For os mennesker betyder det blandt andet, at vi føler os søvnige om aftenen, vågner om morgenen og mærker sult på nogenlunde faste tidspunkter. Uden det indre ur ville kroppen have svært ved at fungere.</p><p>Vi har længe vidst, at lys og mørke er vigtige for at stille det indre ur. Når dagene bliver længere om sommeren og kortere om vinteren, justerer kroppen sine rytmer. Men et nyt studie udført på mus viser, at føden også spiller en rolle for, hvordan det indre ur tilpasser sig årstiderne.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong><br>Medvirkende: Professor på biomedicinsk institut på Københavns Universitet, Thomas Mandrup-Poulsen</p><p>Optagelse og tilrettelæggelse: Science Media Company</p><p>Vært: Kristoffer Frøkjær</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh</p><p>Biotopia Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a></p><p>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/119025205/biotopia-podcast-11-dit-indre-ur"><img src="http://tv.ida.dk/64968559/119025205/19c761f332543f0ed41ca6834ab6c267/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/119025205 Thu, 27 Nov 2025 11:57:20 GMT Alle levende organismer har et indre biologisk ur. Det hjælper kroppen med at holde styr på døgnet og årstiderne, så vigtige processer sker på de rigtige tidspunkter. For os mennesker betyder det blandt andet, at vi føler os søvnige om aftenen, vågner om morgenen og mærker sult på nogenlunde faste tidspunkter. Uden det indre ur ville kroppen have svært ved at fungere.Vi har længe vidst, at lys og mørke er vigtige for at stille det indre ur. Når dagene bliver længere om sommeren og kortere om vinteren, justerer kroppen sine rytmer. Men et nyt studie udført på mus viser, at føden også spiller en rolle for, hvordan det indre ur tilpasser sig årstiderne.ShownotesMedvirkende: Professor på biomedicinsk institut på Københavns Universitet, Thomas Mandrup-PoulsenOptagelse og tilrettelæggelse: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen Alle levende organismer har et indre biologisk ur. Det hjælper kroppen med at holde styr på døgnet og årstiderne, så vigtige processer sker på de rigtige tidspunkter. For os mennesker betyder det blandt andet, at vi føler os søvnige om aftenen,... Ingeniørforeningen, IDA 30:56 dkforskning IndreUr kronobiologi