<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:itunes="http://www.itunes.com/dtds/podcast-1.0.dtd">
    <channel>
        <itunes:owner>
            <itunes:name>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:name>
            <itunes:email>kel@ida.dk</itunes:email>
        </itunes:owner>
        <title>Ingeniørforeningen, IDA</title>
        <link>https://tv.ida.dk</link>
        <description></description>
        <language>da-dk</language>
        <generator>Visualplatform</generator>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
        <itunes:type>episodic</itunes:type>
        <itunes:explicit>no</itunes:explicit>
        <itunes:image href="https://tv.ida.dk/files/rv1.31/sitelogo.gif"/>
        <image>
            <url>https://tv.ida.dk/files/rv1.31/sitelogo.gif</url>
            <title>Ingeniørforeningen, IDA</title>
            <link>https://tv.ida.dk</link>
        </image>
        <atom:link rel="self" href="https://tv.ida.dk/podcast/tag/solen"/>
        <atom:link rel="next" href="https://tv.ida.dk/podcast/tag/solen?tag=solen&amp;p=2&amp;podcast%5fp=t&amp;https="/>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968571/124677889/88d8cc27c9c21c7317131c77f609795f/video_medium/episode-68-geomagnetiske-storme-video.mp4?source=podcast" type="video/mp4" length="63717629"/>
            <title>Episode 68 - geomagnetiske storme og rumvejrudsigter</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/124677889/episode-68-geomagnetiske-storme</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;Nordlys er smukt – men det er også et tegn på, at Solen er aktiv. Når ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, kan de skabe uro i den øvre atmosfære og forstyrre noget så jordnært og kritisk som vores GPS-systemer.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I 1859 ramte den kraftigste geomagnetiske storm, vi kender til – det såkaldte &lt;strong&gt;Carrington-event&lt;/strong&gt;. Dengang slog det telegrafsystemer ud, og nordlyset kunne ses helt ned til Caribien. I dag er vores samfund langt mere afhængigt af satellitter og præcise signaler, og derfor er interessen for at forstå og forudsige rumvejr kun blevet større.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I denne episode besøger jeg &lt;strong&gt;Sarah Schultz Beeck fra DTU Space&lt;/strong&gt;, som forsker i, hvordan rumvejr påvirker GPS-signaler i Arktis og især over Grønland. Vi taler om Solens aktivitet, solpletter og plasmaudbrud, om hvorfor polarområderne er særligt udsatte – og hvad der egentlig sker, når GPS-signaler begynder at flimre.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Undervejs kommer vi også ind på forskellen mellem &lt;strong&gt;jamming og spoofing&lt;/strong&gt;, og hvorfor noget så fjernt som Solens aktivitet kan få konsekvenser for alt fra skibsfart og præcisionsmålinger til autonome landbrugsmaskiner.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Redigering og vært: Tino Tønnesen&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;hr&gt;&lt;p&gt;Music by&amp;nbsp;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/jonpauling-19157087/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=232419"&gt;Jon Pauling&lt;/a&gt;&amp;nbsp; and forza1903 from&amp;nbsp;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=232419"&gt;Pixabay&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/124677889/episode-68-geomagnetiske-storme"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968571/124677889/88d8cc27c9c21c7317131c77f609795f/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/124677889</guid>
            <pubDate>Fri, 13 Mar 2026 12:19:37 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Nordlys er smukt – men det er også et tegn på, at Solen er aktiv. Når ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, kan de skabe uro i den øvre atmosfære og forstyrre noget så jordnært og kritisk som vores GPS-systemer.I 1859 ramte den kraftigste geomagnetiske storm, vi kender til – det såkaldte Carrington-event. Dengang slog det telegrafsystemer ud, og nordlyset kunne ses helt ned til Caribien. I dag er vores samfund langt mere afhængigt af satellitter og præcise signaler, og derfor er interessen for at forstå og forudsige rumvejr kun blevet større.I denne episode besøger jeg Sarah Schultz Beeck fra DTU Space, som forsker i, hvordan rumvejr påvirker GPS-signaler i Arktis og især over Grønland. Vi taler om Solens aktivitet, solpletter og plasmaudbrud, om hvorfor polarområderne er særligt udsatte – og hvad der egentlig sker, når GPS-signaler begynder at flimre.Undervejs kommer vi også ind på forskellen mellem jamming og spoofing, og hvorfor noget så fjernt som Solens aktivitet kan få konsekvenser for alt fra skibsfart og præcisionsmålinger til autonome landbrugsmaskiner.Redigering og vært: Tino TønnesenMusic byJon Pauling and forza1903 fromPixabay</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Nordlys er smukt – men det er også et tegn på, at Solen er aktiv. Når ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, kan de skabe uro i den øvre atmosfære og forstyrre noget så jordnært og kritisk som vores GPS-systemer.I 1859 ramte den...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>33:38</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968571/124677889/88d8cc27c9c21c7317131c77f609795f/standard/download-11-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>arktisk</category>
            <category>DTU Space</category>
            <category>geomagnetiske storme</category>
            <category>GPS</category>
            <category>nordlys</category>
            <category>Rumvejr</category>
            <category>Sarah Schultz-Beeck</category>
            <category>solen</category>
            <category>solvind</category>
            <category>Tino Tønnesen</category>
        </item>
        <item>
            <enclosure url="http://tv.ida.dk/64968575/115451180/7efd01f466dcb48b8fdf3e2f578b9408/video_medium/episode-59-praecision-i-video.mp4?source=podcast" type="video/mp4" length="62150634"/>
            <title>Episode 59 - Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 mission</title>
            <link>http://tv.ida.dk/photo/115451180/episode-59-praecision-i</link>
            <description>&lt;p&gt;&lt;p&gt;&lt;em&gt;Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I denne episode af &lt;em&gt;IDA Space Talks&lt;/em&gt; taler jeg med Mathias Benn fra DTU Space om, hvordan man får satellitter til at danse i perfekt formation, styret af billedbaseret navigation og avancerede kameraer. Han inviterer mig også med ned i kælderen på DTU, hvor dele af Proba-3’s teknologi bliver testet – heriblandt de kameraer, der holder satellitterne i formation.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Vi taler om, hvad man gør, når en satellit løber tør for brændstof, hvordan man tager billeder på Mars om natten i kulden, og om man virkelig kan navigere efter… en sten&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Det handler om præcision, kontrol og de banebrydende teknologier, der åbner helt nye muligheder for fremtidens satellitmissioner.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Du kan se bedre fotos via dette link:&amp;nbsp;&lt;br&gt;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/raad-og-karriere/idas-podcast/ida-space-talks/ida-space-talks-episoder/ida-space-talks-episode-59-praecision-i-verdensklasse-esa-s-proba-3-mission"&gt;Episode 59: Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 mission&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Redigering og vært: Tino Tønnesen&lt;br&gt;&lt;br&gt;————&lt;br&gt;&lt;br&gt;Sound Effect by&amp;nbsp;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/hasin2004-46173687/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=247415"&gt;Hasin Amanda&lt;/a&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/alienightmare-42489797/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=192404"&gt;ALIENIGHTMARE&lt;/a&gt;&amp;nbsp;from&amp;nbsp;&lt;a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&amp;amp;utm_medium=referral&amp;amp;utm_campaign=music&amp;amp;utm_content=192404"&gt;Pixabay&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="http://tv.ida.dk/photo/115451180/episode-59-praecision-i"&gt;&lt;img src="http://tv.ida.dk/64968575/115451180/7efd01f466dcb48b8fdf3e2f578b9408/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/&gt;&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description>
            <guid>http://tv.ida.dk/photo/115451180</guid>
            <pubDate>Thu, 21 Aug 2025 09:56:23 GMT</pubDate>
            <itunes:summary>Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.I denne episode af IDA Space Talks taler jeg med Mathias Benn fra DTU Space om, hvordan man får satellitter til at danse i perfekt formation, styret af billedbaseret navigation og avancerede kameraer. Han inviterer mig også med ned i kælderen på DTU, hvor dele af Proba-3’s teknologi bliver testet – heriblandt de kameraer, der holder satellitterne i formation.Vi taler om, hvad man gør, når en satellit løber tør for brændstof, hvordan man tager billeder på Mars om natten i kulden, og om man virkelig kan navigere efter… en stenDet handler om præcision, kontrol og de banebrydende teknologier, der åbner helt nye muligheder for fremtidens satellitmissioner.Du kan se bedre fotos via dette link:Episode 59: Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 missionRedigering og vært: Tino Tønnesen————Sound Effect byHasin AmandaALIENIGHTMAREfromPixabay</itunes:summary>
            <itunes:subtitle>Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.I denne episode af IDA Space Talks...</itunes:subtitle>
            <itunes:author>Ingeniørforeningen, IDA</itunes:author>
            <itunes:duration>31:40</itunes:duration>
            <itunes:image href="http://tv.ida.dk/64968575/115451180/7efd01f466dcb48b8fdf3e2f578b9408/standard/download-9-thumbnail.jpg/thumbnail.jpg"/>
            <category>DTU Space</category>
            <category>ESA</category>
            <category>formationsflyvning</category>
            <category>IDA Space Talks</category>
            <category>Mathias Benn</category>
            <category>navigation</category>
            <category>Proba-3</category>
            <category>rumkamera</category>
            <category>satellitter</category>
            <category>solen</category>
            <category>Tino Tønnesen</category>
        </item>
    </channel>
</rss>
