Når to sorte huller støder sammen, bølger selve rumtiden

Denne episode med lyden af to sorte huller, der støder sammen – oversat til lyd, så menneskehjernen kan være med.

Men kan man egentlig høre universet, eller snyder vi os selv lidt, når vi trykker “play”? Hvorfor mente Einstein, at tyngdebølger godt nok fandtes, men nok aldrig ville kunne måles? Og hvordan måler man i praksis noget, der får afstande til at ændre sig mindre end bredden af et atom – uden at instrumentet selv begynder at vibrere af bare nervøsitet?

Tyngdebølger er ikke lyd, men bølger i selve rumtiden: mikroskopiske stræk og sammentrækninger skabt, når ekstremt tunge objekter – som sorte huller eller neutronstjerner – accelererer voldsomt.

Sammen med astrofysiker Peter Laursen fra Niels Bohr Instituttet dykker vi ned i magien bag Einsteins feltligninger, kosmiske sammenstød og de absurde målinger, der gjorde det muligt at “lytte” til universet.

For stilheden i rummet viser sig at være langt mere teknisk udfordrende – og langt mere spændende – end den har givet sig ud for.

Redigering og vært: Tino Tønnesen

Sound Effects from Pixabay