Denne gang bevæger vi os fra én grad over det absolutte nulpunkt til en billion grader – og helt ud til det mest misforståede i kosmologien.

Det største. Det varmeste. Det hurtigste. Det ældste.

Ekstremerne er næsten lige så uendelige som universet selv – og det er her, vi finder grænserne for de fysiske love, vi arbejder med.

For når vi forstår yderpunkterne, forstår vi resten.

Eller gør vi?

Jeg har igen sat mig over for Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center ved Niels Bohr Instituttet.

Vi skal ned til det koldeste naturlige sted, vi kender.

Op til neutronstjerner på op mod en billion grader. 

Forbi de tungeste objekter, hvor stjerner kollapser.

Tilbage til det ældste lys i universet – kun 2,7 grader over det absolutte nulpunkt.

Og ned i de letteste partikler – og de største tal.

Og så tager vi fat på det måske mest ekstreme – og mest misforståede – af dem alle.

Ekstremer er ikke bare rekorder. De er test af vores fysik og vores intuition. For nogle gange er det mest ekstreme i universet ikke temperaturen.

Det er grænsen for, hvor meget vi egentlig forstår.

Redigering og vært: Tino Tønnesen

Her er et link til Peters artikel i Kvant (find side 15) - som vi taler om på et tidspunkt:
https://kvant.medlemsbladet.dk/Home/Share/9803e78e-f46b-4f32-ae7c-2a16a4385342 

Sound Effects from Pixabay