En verden uden

Episode 5: En verden uden planteforsvar

557 visninger
I dagens afsnit skal vi snakke om planter, og det faktum, at der på planten og inde i planten udspiller sig en evig og usynlig og virkelig højteknologisk kamp mellem planten og dem, som vil dem til livs.

Planter er grundlaget for al liv på landjorden, men de har fået tildelt et virkelig hårdt lod i livet, nemlig at de ikke aktivt kan flygte, når de bliver angrebet eller ædt. Så hvordan kan planter egentlig forsvare sig mod sine fjender? Og hvordan ville vores verden se ud, hvis planterne mistede evnen til at forsvare sig?

Dagens gæst hedder David B. Collinge og han er professor i plantepatologi på Københavns Universitet, og han forsker i plantesygdomme og de forsvarsmekanismer, som planter har udviklet i kampen om at overleve.

Lyt med, når vi snakker om, hvordan den såkaldte “arms race” egentlig foregår, og hvilke midler planter tager i brug, når de skal forsvare sig. Selvfølgelig kom vi også rundt om en verden uden planteforsvar og hvilken rolle planteforsvar rent evolutionsmæssigt har spillet i forhold til den biodiversitet, som vi har i dag.

Læs mere om Davids forskning på dette blogindlæg, hvor han skriver om, hvordan samlivet mellem svampe og planter rent faktisk bevæger sig på et spektrum fra hjælpsomme naboer til dødsfjender: https://www.bspp.org.uk/presidents-blog-lifestyles-understanding-how-some-microbes-can-benefit-and-others-harm-plants/

--
Anneliese Leithoff Christensen
Vært og producer
En verden uden_
Alt lyd og musik er fra pixabay.com