Biotopia er en podcast med nye videnskabelige opdagelser fra biologiens verden og deres betydning for vores liv. Hørt om, hvor vigtige de bakterier og virer og svampe, der findes i vores tarm, er for vores sundhed og hvordan mikrobiomet spiller en rolle i sygdomme som cancer og diabetes 2 og psykiske sygdomme. Og så er tanken jo nærliggende. Kan vi udvikle en individuelt baseret kost, der giver os et sundere liv? Altså en kost, der passer lige præcis til mig. Og kigger man rundt på nettet, så er der masser af steder, der har vi hjælpe en lige præcis med det, så er der i hvert fald penge i det. Spørgsmålet er selvfølgelig så, om der også er forskning bag, og det vil vi undersøge i denne her episode af Biotopia. Og vi er så heldige, at vi har Tine Rask Licht med os, der er direktør på Fødevareinstituttet på DTU og har en lang fortid med udforskning af mikrobiomet. Tak fordi jeg må være med. Undervejs i den her podcast, der skal vi også indtage forskellige ting for at høre lidt mere om, hvad de så har af betydning for vores mikrobiom. Og jeg håber, du vil være med til at starte med lidt kombucha. Ja, det vil jeg da gerne. Jeg åbner lige en gang. Sådan der. Jeg kan sige, det er en af mine venner, der har lavet den her. Du tør godt. Det kommer an på, hvor meget du ved om din ven og hans produktionsmetoder. Nå, hvorfor det? Bare for at være sikker på, at den ikke indeholder noget, man kan blive syg af. Altså, Jeg har selv drukket den i en 14-dages tid, uden at få det dårligt. Jamen, så går det nok. Så tør jeg godt. Den er jo flot rød her. Vær så god, du får lige. Tak. Man skal leve livet farligt jo. Vi prøver en gang. Skål. Den smager fint. Ja, den smager faktisk fint. Vi vender tilbage til, hvad kombucha gør for os, eller måske netop ikke gør for os, og vores mikrobiom lige om lidt. Men jeg kommer jo også til at tænke på, hvor vores mikrobiom så i virkeligheden stammer fra, sådan helt fra starten af, fordi det er der jo ikke. Det er i hvert fald ikke færdigstøbt, når vi bliver født. Det er rigtigt. Vi bliver født stort set uden mikrober. Dem, vi får, det er dem, vi sluger på vej ud gennem fødselskanalen, hvis vi bliver født vaginalt. Og tidligt i livet, så vil det derfor betyde rigtig meget, hvordan vi er født. Om vi er født ved kejsersnit eller vaginalt, og man kan også se, hvor vi er født henne. Om vi er født hjemme eller på hospitalet, eller de mikrober, vi får ind tidligt i livet, det er jo dem, vi ligesom bliver udsendt. Og det er, fordi i starten, der er ligesom frit slag på alle hylder nede i tarmen. Der er ikke nogen andre i forvejen, man skal konkurrere med. Så når man er en bakterie, så kan man komme derned og være der. Og hvis man så ellers er en bakterie, der kan gro under de betingelser, der er i tarmen, så kan man også blive der og etablere sig. Så det vil sige, at der sker rigtig meget i mikrobiome, når vi er spædbørn? Ja, altså fra vi bliver født og til vi er omkring tre år, der bliver det, vi kalder vores tarmenmikrobiome etableret i løbet af de første tre leveår. Og der sker nogle store skift. Tidligt i livet betyder det rigtig meget, for eksempel, om vi bliver ammet eller ej, fordi modermælk indeholder nogle helt specifikke typer af stoffer, som fremmer nogle helt bestemte grupper af bakterier, som så også viser sig at være dem, der er rigtig sunde for immunsystemets udvikling hos småbørn. Så når vi begynder at spise noget andet kost end modermælk eller modermælkserstatning, så vil mikrobiomet ændre sig, fordi så kommer der en større diversitet af næringsstoffer ned til bakterierne, og det betyder, at der også kommer en større diversitet af bakterier. Og efterhånden som barnet spiser det samme som resten af familien, så vil det også have et tarmmikrobiom, der er lige så divers som resten af familiens. Og det er sådan, kan man sige, når man bor i en familie, og man er barn og så videre, men hvad sker der så gennem livet ellers i forhold til mikrobiomet? For det lyder, som om det udvikler sig temmelig meget. Altså det er især de første tre leveår, at der sker rigtig meget. Derefter er det faktisk ret svært, kan man sige, at ændre grundlæggende på sit mikrobiom. Altså der vil det være ret stabilt for et individ. Det er ikke sådan, at det ikke kan ændre sig en lille smule, men der vil altid være større forskel fra individ til individ, end der er, hvis du følger det samme individ over tid. Men hvis man for eksempel laver en drastisk omlægning af sin kost, eller er på gentagende antibiotika, kure, eller på en eller anden måde laver om drastisk på de forhold, man byder bakterierne i tarmen, så vil mikrobiomet også ændre sig. Men altså ikke så meget, at man kommer til at ligne en anden person mere, end man ligner sig selv. I hvert fald ikke under normale forhold. Ja, så du siger, at vores mikrobiom rent faktisk er individuelt, og hvis man nu tog vores to mikrobiomer og sammenlignede dem, hvor ens er de så? Kan man tale om det? Det kan man godt tale om. Vi snakker om, at mikrobiomet er ligesom et fingeraftryk. Altså vi er alle sammen forskellige. Men det kommer også lidt an på, hvilken detaljeringsgrad vi snakker om. Altså på hvilket, det vi kalder fylogenetisk niveau. Altså fordi dit mikrobiom og mit mikrobiom, det vil have det til fælles, at de bakterier, der er der, det er dem, som kan gro under de forhold, som der er i et menneskes tarm. Det vil sige, at de kan gro under aneroppe forhold, og de kan leve af de næringsstoffer, som kommer enten fra kosten eller fra afstøtte tarmceller og tarmslim fra tarmvæggen. Og de kan gro og dele sig med en hastighed, som er lige med eller større end den hastighed, hvormede de skides ud regelmæssigt. Ja, for ellers så forsvinder de jo, kan man sige. Lige præcis. Ellers vil de jo forsvinde. Så det vil jo gælde for alle menneskelige mikrobiomer. Og det betyder, at det ligesom overordnet set er de samme grupper af fyldag eller slægter, som har de egenskaber, der skal til for at etablere sig i tarmen. Så hvis vi kigger sådan helt grovkornet på slægtsniveau, så vil der være meget store ligheder fra menneske til menneske. Men jo mere vi kommer ned på familieniveau og artsniveau, jo større vil diversiteten blive. Så man kan sige, at jo mere skarpt vi stiller på de små detaljer i bakteriesammensætningen, jo mere vil det også blive tydeligt, hvilke forskel der er. Altså i virkeligheden er det meget fint at sammenligne det på den måde med et fingeraftryk, fordi altså vores fingeraftryk har jo også masser af ting til fælles. De er stort set lige store, og de har nogle buer og nogle riller, og det gælder for os alle sammen. Men hvis du kigger nærmere ned i krogene, så er der nogle små detaljer, som gør, at alle individer adskiller sig fra hinanden stort set. Ja, og hvor meget kan vi så selv påvirke det? Altså hvad kan vi selv gøre for at gå helstvis den ene eller den anden eller den tredje vej? Fordi du siger jo, at de mikroorganismer, der findes der, det er jo kun dem, der kan leve, når de vilkår, der nogle gange er i tarmen. Så hvor meget kan vi selv ændre på den sammensætning, der er af bakterier og andre mikroorganismer? Jamen det kan vi godt, hvis vi for eksempel ændrer på vores kost. Så kan vi fremme nogle bakterier og hæmme nogle andre, som er mindre dygtige til at omsætte den kost, vi spiser. Og den del af kosten, der betyder noget i den her sammenhæng, det er især den del af kosten, som vi ikke selv kan fordøje. Fordi man kan sige, at det meste af det, vi spiser, det bliver jo fordøjet op i vores tyndtarm og optaget direkte i blodet, i kroppen. Så det, der egentlig når ned og betyder noget dernede, hvor der er rigtig mange bakterier nede i tygtarmen, det er typisk det, vi kalder fibre, altså polysaccharider fra plantecellevægge, fordi de er utilgængelige typisk for vores egne fordøjelsesenzymer. Så det er den gruppe af komponenter fra kosten, som især har betydning for, hvordan vores mikrobiom er sammensæt. Og der har været et stort amerikansk studie for ikke så lang tid siden, sådan et citizen science studie, der har vist, at hvis man på regelmæssig basis spiser, jeg tror det er mere end 30 forskellige typer plantegrønt i sin kost, så har man et mere diverst mikrobiom, end hvis man ikke gør. Så det giver lidt mening, at jo flere forskellige næringsstoffer, der er til rådighed, jo højere en diversitet kan du opnå i tarmen. Du kan sammenligne det lidt, hvis du kigger på et naturlandskab, hvis du er i en ørken, så vil der være nogle ret få typer af planter, der kan overleve under de forhold, der er der. Hvor hvis du er i en regnskov, hvor der er næringsrige muld og masser af væske og god temperatur, så vil der være en meget højere diversitet af, hvad der kan gro der. Ja, det giver jo god mening, men skal vi så ikke lige prøve at vende tilbage til kombucha'en engang, fordi nu i det her kombucha, det går jo for at være sundt. Det er jo en fermentering, der er sket med en svamp af noget grønt te, og den er lavet på brumbær, den her. Den smager sådan set udmærket. Hvad sker der? Nu drikker jeg noget af det. Har det betydning for min mikrobiom? Umiddelbart har det nok ikke så stor betydning for dit mikrobiom. Altså jeg tænker, at kombucha er et super godt alternativ til sukker, drikke og alt sådan noget. Og det er også rigtigt, at de stoffer, som bakterier laver, når de fermenterer kohlydrater, de er i udgangspunktet rigtig sunde for os. Men vi ved især, at de er sunde for os, hvis de bliver lavet af bakterierne nede i tarmen, altså ved den her fiberomsætning. Der vil være nogle af de stoffer i kombuchaen, fordi der har bakterierne jo fermenteret det grønt, det nu har groet på, eller bærer. Men de stoffer vil vi jo selv fordøje. De vil nok blive optaget i kroppen, før de når ned til tygtarmen. Så jeg er ikke bekendt med, om der er nogen, der har fundet kæmpestore effekter på tarmenmikrobiomet af at drikke kombucha, men mit bud vil være, at det finder man nok ikke. Generelt så er mikrobiomet skudt meget i skoene, hvad angår at medvirke til at skabe sygdomme. Og det kan være svært at vide, hvad der er etableret viden, og hvad der er mere sådan bare måske. Vi ved, at et sundt mikrobiom hæmmer den sygdomsfremkaldende bakterie C. difficile, som skaber en meget alvorlig og potentielt dødelig diarréssygdom. Vi ved, at antibiotika forstyrrer mikrobiomet, og en behandling kan reducere bakteriernes diversitet og ændre funktionen af dem i uger til måneder. Men mikrobiomet har også været sat i forbindelse med en lang række andre sygdomme. Depression og angst, diabetes, hjertekarsygdomme, tygtamskraft, mavekræft og brystkræft og parkinsonsygdom, alzheimers. Sygdomme, elever og nyere, astma, allergi og sklerose. I alisten over mistanker er lang, men helt så godt ser det ifølge Tine raskligt ikke ud, hvis man kigger på den videnskabelige evidens bag mistankerne. Det er nemlig svært at se, om det er sygdommen, der påvirker mikrobiomet, eller mikrobiomet, der påvirker kroppen, så en sygdom opstår. Altså det, der er sket her, siden vi begyndte at få øjnene op for, at mikrobiomet har en betydning, og siden vi har fået redskaberne til at måle på det, så er det efterhånden blevet sådan, at næsten ligegyldigt, hvilken sygdom eller hvilken tilstand vi undersøger. Hvis vi laver et studie, der er stort nok, så kan vi se, at der er nogle korrelationer mellem mønstre i mikrobiomet og så alle mulige sygdomme. Altså lige fra cancer til depression til nærmest hvad som helst, du spørger om, så kan vi ligesom se, at det afspejles i mikrobiomet. Og det er så vigtigt at forstå, at det betyder jo ikke, at det betyder ikke nødvendigvis, at mikrobiomet spiller nogen som helst rolle i udviklingen af de her sygdomme. Det kan det måske gøre, men sygdommene, hvis i sig selv påvirker mikrobiomet, hvis det er sygdomme i tarmen, så vil de ændre forhold i tarmen, give anledning til et anderledes mikrobiom. Men hvis det er andre typer sygdomme, så vil de tit betyde, at vi opføres på en anden måde. For hvad, for eksempel depression? Ja, hvis man har en depression, så kunne man godt forstå sig, at man spiser nogle andre ting, eller man spiser på nogle andre tidspunkter, eller man sover på nogle andre tidspunkter, at man i det hele taget ændrer sin livsstil, og det vil i sig selv påvirke ens mikrobiom. Og derfor vil vi hele tiden finde de her sammenhænge. Hvis man så ligesom går ind og leder, om der kunne være nogle mekanismer, så er der masser af mekanismer. Bakterier i tarmen laver masser af stoffer, som teoretisk set potentielt kunne påvirke vores hjerne og vores krop på alle mulige forskellige måder. Men det er så svært at skille tingene af. Og jeg hører nok til den gruppe af forskere, som er relativt skeptiske over for, hvor mange forskellige sygdomme, der skal finde deres årsag i mikrobiomet. Jeg tror, vi har overfortolket lidt på de her ting i begyndelsen i hvert fald. Og nu er det måske ved at finde et leje, hvor det giver mere mening. Men vi skal passe meget på med at direkte tro, at bare fordi vi kan se, at der er nogle ændrede mønstre i mikrobiomet, at så er det dem, der er årsagen til, hvad det nu er, vi ser. For det kan lige så godt være omvendt, at det enten direkte eller indirekte er sygdommen eller tilstanden, der påvirker vores mikrobiom. Så langt, så godt, når vi sætter mikrobiomet i forbindelse med skabelsen af sygdomme. Men hvad så, når man kigger på, hvordan mikrobiomet kan skabe sundhed? Hvor stor betydning har mikrobiomet for, at vi er sunde? Typisk, når der bliver lavet nogle kæmpe store undersøgelser af folks mikrobiom, og man også undersøger alle mulige andre parametre, sygdomsrisici og kostmønstre osv., så ender man med, at dem, der har et, hvad skal jeg sige, det vi kalder, dem, som er de sundeste, det er dem, der i forvejen spiser de ting, som vi ved er sunde. Og som ikke ryger, og som gør alle de her ting. Så ofte, når vi leder efter svar i mikrobiomet, så finder vi ud af, at det, der rigtig batter noget, det er jo de ting, vi godt ved i forvejen. Og man kan sige, at al den forskning, vi allerede har, for eksempel på kostmønstre om, hvad der er sundt eller usundt at spise, den bliver jo ikke forkert af, at vi pludselig ved, at mikrobiomets sammensætning muligvis bidrager til nogle af de her sundhedseffekter. Men effekterne er der jo alligevel. Men det er vældig svært at skille ad, hvad er en direkte effekt af at spise for eksempel broccoli, fordi det vil have en masse effekter på din krop, som ikke har noget med dit mikrobiomet gør. Og hvad har at gøre med broccoliens effekt på mikrobiomet? Og der er nogle sundhedseffekter begge veje, men det er rigtig svært i et studie af mennesker at skille tingene ad. Altså, er det broccolien, der direkte gør dig sund, eller er det brocolins effekt på dit tarmmikrobiom, der gør dig sund, eller er det begge dele? Og mit svar vil være, at langt hen ad vejen er det nok begge dele. Men man kan sige, at vi kan bruge sammensætningen af tarmsmikrobiom lidt som en markør for, om vi spiser sundt eller ej. Om det, vi spiser, så er sundt på grund af effekten på tarmmikrobiomet, eller på grund af alle mulige andre effekter, det er meget ofte ret svært at svare på. Giver det mening? Jamen, det giver god mening, men jeg sidder også bare og tænker på, om det så har særlig meget betydning, fordi hvis bare vi ved, det er sundt, om det så er den ene eller den anden vej, jeg mener, betyder det noget? Ja, altså det er jo, vi mennesker, vi kan godt lide at optimere ting, og der er jo masser af for eksempel virksomheder, der udbyder, at man kan få kortlagt sit mikrobiom, og man kan måle på, om det bliver sundere og sådan. Og for mig er det jo lidt, altså parallelt med alle mulige andre apps, der du kan få, der måler på alt muligt andet, der har at gøre med din sundhed. Så løber du 10 kilometer, og så kan du se, at det er godt for dit blodtryk og kondition osv. Vi kan godt lide at monitorere os selv, og derfor kan vi også tit godt lide at monitorere, hvad der sker med vores mikrobiom. Men typisk vil mikrobiomet også afspejle, hvis vi begynder at spise sundere. Så vil vi også få det, vi kalder for et sundere mikrobiom. Så vi ved, at mikrobiomet har betydning for vores sundhed i et eller andet omfang, og vi ved, at det ændrer sig gennem livet. Og så ved vi også, at vores mikrobiom er forskelligt fra person til person. I dag, der har vi jo de gængse kostråd. Det er sådan noget som for eksempel spis planterigt varieret og ikke for meget, spis mad med fuldkorn, spis flere grøntsager og frugter, eller spis mindre kød, vælg bælfrugter og fisk, for nu bare at tage nogle stykker. Men vil det i virkeligheden med vores nye viden om, at mikrobiomet er individuelt, så ikke give mening at få skræddersyet kost, der passer netop til vores mikrobiom? Altså det er vigtigt at sige, at jeg tror, at der er en fremtid i individuelt kostråd, men det er jo ikke sådan, at det er mikrobiomet, der er svaret på al individualitet. Vi er jo forskellige på mange andre måder end i vores mikrobiom og kan derfor have brug for individuelt kostråd. Og tvenden går også i retning af, at der er lidt differencieret kostråd. Der er nogle lidt andre råd til gravide, og der er nogle lidt andre råd til undervægtige ældre mennesker. Altså det bliver mere og mere, at man prøver at inddele folk lidt i grupper i hvert fald. Om vi når helt ned på individniveau, det ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at i fremtiden vil vi blive skarpere og skarpere på at give nogle specialiserede råd til bestemte befolkningsgrupper. For eksempel befolkningsgrupper, der gerne vil tabe sig, eller befolkningsgrupper, der gerne vil tage på osv. Altså også anderledes end de kostråd, vi har i dag? Ja, det kunne man godt forestille sig. Men det er bare vigtigt, at de kostråd, det har jo noget at gøre med rigtig mange andre ting end mikrobiomets sammensætning. Og så kan det godt være, at mikrobiomet på en eller anden måde også bidrager til, at det kan være svært at skifte sine vaner ud. Men det ved vi stadigvæk relativt lidt om. Men man kan sige, at det vil være nemmere at se på, hvad spiser du nu, end at måle på dit mikrobiom. Altså hvis du gerne vil have en app, der fortæller dig, hvad du skal spise for at blive sundere, så er det måske et bedre udgangspunkt at kigge på, hvad du spiser nu, end på hvilken bakteriesamsætning du har i tarmen. Ja, det giver god mening. Men hvis man så kigger forskningsmæssigt på det, nu siger du, at der er et godt stykke vej, før vi rent faktisk står med, vi står i hvert fald ikke lige over for at kunne gøre det her. Så forskningsmæssigt, nu havde I en artikel i Nature Reviews her i foråret, så vidt jeg husker, her i 2025, hvor I blandt andet gennemgår, hvor står vi hen i dag, og hvad skal der til? Så forskningsmæssigt, hvor er de store barriere, før vi når hen til at have en kostråd decideret til mig? Altså det er jo rigtig svært, fordi mikrobiomet er så diverst. Fordi vi har de her 150-200 arter i tarmen, som er på artsniveau forskellige mellem os alle sammen. Altså så man skal op og studere nogle meget store grupper af mennesker, for det første for at få nogle tydelige forskeller, plus at effekterne af mikrobiomets sammensætning er relativt små i forhold til effekter af alle mulige andre fysiologiske træk, som kan betyde noget for, hvad der er sundt at spise. Men så vil jeg sige forskningsmæssigt, er vi stadigvæk et stykke vej fra at kunne bruge det her som indikator for, hvad man skal spise. Men der, hvor jeg tror, der er rigtig meget at komme efter, det er, at bakterierne i tarmen er meget specialiseret. Og det vil sige, at de vil være meget specialiseret i at nedbryde bestemte typer af polysakkerider og koldhydrater fra fibre. Og det vil betyde, at man kan optimere ved at spise de fibre, der passer godt til ens mikrobiom. Men det gælder bare også den anden vej rundt, fordi jo mere du vil spise af de fibre, jo flere får du af de bakterier, der kan omsætte de fibre. Så der er sådan et loop. Men man kan fx se, at japanere har nogle bakteriearter i tarmen, som er meget sjældnere hos vesterlændinge, eller i hvert fald var det for et stykke for 10-15 år siden. Og det er fordi, at de her bakterier kan omsætte nogle stoffer, der findes i tang. Så hvis du spiser tang, så har du de her bakterier, og hvis du ikke gør, så har du dem ikke. Så man kan sige, at hvis du så supplerer din kost med noget, du ikke spiste før, så vil du måske få en ekstra bakterieart, som du ikke havde før. Så vil den blive fremmet på bekostning måske af en anden, eller også kan den være der parallelt med en anden. Okay, så det lyder ikke som om, at vi står lige foran, at vi kan begynde at sekventere vores eget mikrobiom, og få nogle kostråd, der passer lige præcis på individuelt plan til os. Men så lad os slutte med, hvad der skal til for, at vi får et sundt mikrobiom. Hvad ved vi i dag? Altså, nu havde vi kostrådene lige før, men hvis nu vi starter ud med, hvad skal jeg gøre, Tine, for at få et godt mikrobiom? Hjælp mig. Ja, altså jeg er ked af det, fordi det er jo mit eget forskningsfelt, så jeg vil jo virkelig gerne kunne sige til dig, at du skal bare spise nogle flere bananer, eller et eller andet. Det ville være så dejligt nemt, hvis der var sådan et quick fix. Men vi kommer altså lidt tilbage til det der kedelige. Altså, spis nogle grøntsager, spis nogle fibre, og hvis du gerne vil have kost med et højt proteinindhold, så sørg for sammen med det at få spist nogle fibre. Fordi hvis du har meget overskud af protein nede i din tarm, så vil der komme nogle proteiner ned til tarmbakterierne, og de stoffer, som tarmbakterierne laver, når de omsætter proteiner, de er forbundet med risici for, forskellige ting. Så det er godt at holde sine tarmbakterier beskæftiget med fibre. Altså, bakterier, de tager de hurtige koldhydrater først, og så giver de sig til at få energi fra proteiner og andre ting. Så det er godt at spise fibre nok til, at de holder bakterierne beskæftiget hele vejen ned gennem tarmen. Det andet, du kan gøre, det er at lade være med at få en for lang gennemløbstid i din tarm. Altså, gå på toalettet, når du skal. Lad være med at gå rundt og holde dig i tre dage, selvom der ikke er blevet gjort rent på toalettet. Det er godt at få udskiftet sin bakteriepopulation, og i det hele taget alt det, der er blevet lavet inde i ens typtar. Nu siger du det her med, at hvis man har et stort proteinindtag, så er det vigtigt også at indtage nogle koldhydrater. Og det tænker jeg kan være interessant, særligt for dem. Der er jo mange unge mænd i højeblikket, som har en diet, hvor de spiser enormt mange proteiner for at få store muskler. Men det vil sige, at det faktisk ikke nødvendigvis er godt at spise meget protein, sådan som proteinpulver eller i sig selv. Det vil jeg bestemt mene, at der er ingen evidens for, at det er sundt at spise et unødvendigt stort overskud af proteiner for sunde unge mænd. Og der begynder også at komme data på, at det muligvis også har negative sundhedseffekter. Der er kommet sådan en trend om, at protein er sundt, og mere protein er mere sundt. Og sådan er det ikke nødvendigvis. Altså protein er sundt. Vi har alle sammen et grundlæggende behov for at få en vis mængde protein. Men de fleste af os i det her land i hvert fald, vi spiser væsentligt mere protein, end vi egentlig behøver. Men hvis man nu meget gerne vil bygge store muskler op og insistere på at have et meget højt proteinindhold i sin kost, det er ikke engang sikkert, at det virker særlig meget. Jeg tror, at man skal virkelig, virkelig træne meget, før proteinindtaget gør en forskel. Men hvis man nu meget gerne vil have et højt proteinindhold i sin kost og spise mange store røde bøffer og dåsetun og hvad man nu spiser, så er det i hvert fald meget tilrådeligt at sørge for at have ikke bare koldhydrater, men de her ufordøjelige koldhydrater til stede i høj grad i sin kost også. Altså så spis rigtig mange gode plantefibre. Spis nogle rodfrugter. Spis noget, som dine tarmbakterier kan arbejde med. Fordi ellers er det, at risicien for alle mulige andre typer sygdomme bliver højere. Nu er der faktisk kun én ting tilbage, vi mangler at smage, og det er sådan noget mørk chokolade. Vil du have lidt? Det vil jeg da gerne. Jeg ved ikke, vil du lige holde mikrofonen et øjeblik, så jeg åbner lige. Sådan der. Så, tak skal du have. Tag ind lige, hvis du har lyst. Jo, tak. Så kan jeg jo ikke tale samtidig. Nej, men det er også derfor, jeg giver dig det. Så kan jeg spørge i stedet for. Nej, men det smager faktisk meget godt, men hvad tænker du her? Mørk chokolade, det er også noget, der går for at være sundt. Taler vi om det i forhold til mikrobiom? Altså, det meste er sådan noget chokolade her. Det når aldrig ned til dine tarmbakterier. Din fordøjelse er alt for effektiv. Der er noget sukker i det, og det ryger direkte i blodet. Og der er noget fedt, og det bliver også optaget rimelig effektivt. Så i hvert fald, når vi når ned i tyktarmen, så er der ikke meget tilbage af det her chokolade. Men ved du hvad? Skal vi så ikke bare slutte med et stykke chokolade mere, Tine? Og så vil jeg egentlig bare sige, at den her episode af Biotopia, den er tilrettelagt og produceret af Science Media Company fra Ingeniørforeningen IDAS Faglige Fællesskab for Bioscience. Jeg hedder Christoffer Frøkjær, og husk, du kan finde mange flere episoder af Biotopia om så forskellige emner, som bioakustik, eller hvad der sker i kroppen, når vi bliver gamle, eller hvordan traumer, de kan nedarves i vores gener og bliver givet videre til vores børn. Du kan finde flere Biotopiaer lige der, hvor du plejer at finde din podcast ellers. Og ellers så vil jeg bare sige tak, Tine, fordi du var med. Tak fordi jeg måtte. På genhør.