New graduate
Handling doubts in the first job
107 visninger
View transcript
Når du starter i dit første job, så er det ganske naturligt at tvivle på en masse ting. Gør jeg det godt nok? Hvad hvis jeg ikke kan finde ud af det? I denne her video giver jeg dig nogle tips til, hvordan du kan håndtere tvivlen. Du kan umuligt gætte dig til, hvad andre forventer af dig. Og det er ikke fordi, du er nyuddannet. Det er fordi, du ikke er tankelæser. Som nyuddannet er det dog ekstra svært at gætte bare lidt rigtigt, for det er dit første fuldtidsjob inden for dit felt, og derfor har du ikke noget at sammenligne med. Det er afgørende, at du får talt med din leder og får afklaret de ting, du er i tvivl om i forhold til dine opgaver og din rolle. Bliv klogere på, hvordan du gør det i vores video. Det kan du bruge din leder til. Når du har været i jobbet i et stykke tid, så vil tvivlen formentlig poppe op. Er det her job egentlig det, jeg vil? Hvis svaret er ja, så betyder du, at du er glad og tilfreds med dit nuværende job. Undersøg, hvad årsagerne er til, at du trives. Det er vigtig viden til, når du engang oplever ubalance i dit arbejdsliv. Hvis svaret på din tvivl er, at det her job ikke er for dig, så skal du igen være nysgerrig og undersøge årsagerne. Gå systematisk til værks og se på opgaver, udvikling, relationer, kollegaer, chef, balance mellem fritid og job osv. Og når du så finder årsagen, så skal du til at handle. Måske kan du selv løse udfordringen, men ofte er det dine ledere, der er nøglen til at løse det. Dit næste skridt er derfor at tage en ærlig snak med dine ledere. Hvis det kan løses, så kan det være, at du bliver glad for dit job igen, men vær lidt tålmodig. Det ændrer sig typisk ikke på to dage. Hvis udfordringerne ikke kan løses, og situationen er uholdbar, så er tiden enden til at skifte job. Et ønske om et nyt job kan føles som om, du er helt på barbund, og endda som et nederlag. Rent faktisk er det det modsatte. Du har fået en masse viden om, hvad du trives med og ikke trives med. Du har fået en større indsigt i, hvad et job kræver, og hvor vigtigt det er at have en god tillidsrelation til din leder. Med din nye viden og alle dine jobsøgningsskills, fra tidligere, er du i den grad klar til at undersøge alle de andre muligheder, der er for dig derude. Og vigtigst af alt, i hvert fald i forhold til temaet på denne video, du ved, hvordan det føles af tvivlen, og hvordan du skal håndtere tvivlen ved at undersøge årsagerne og handle på dem. Tvivl er et vilkår i et arbejdsliv, og i livet i det hele taget. Jeg håber, du bliver ven med dine tvivl, for den gør dig opmærksom på, når du eller noget omkring dig er under forandring, og det er tid til, at du træffer nogle valg.