Biotopia
Biotopia Podcast 30: Nærsynet fremtid
1 visninger
WHO advarer om en nærsynethedspandemi, og hvis udviklingen fortsætter, er knap halvdelen af jordens befolkning nærsynet i 2050. I Asien er op til 80 % af en skoleårgang allerede ramt.
Det er ikke bare et spørgsmål om briller. Nærsynethed gør øjnene mere sårbare over for alvorlige øjensygdomme senere i livet.
Men der er håb, nærsynethed kan i mange tilfælde forebygges i barndommen. Forsker Marianne Juul-Dam følger 900 børn for at finde ud af, hvem der bliver nærsynede, og hvad vi kan gøre for at bremse udviklingen. En del af svaret er overraskende simpelt: Efter 20 minutters nærarbejde skal man kigge langt i 20 sekunder, og så skal man få mindst 2 timers dagslys om dagen.
Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye
Medvirkende: Marianne Juul-Dam, Speciallæge i Oftalmologi, FEBO, ph.d.-studerende
Vejle Øjenafdeling/ Syddansk Universitet
Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh
Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience
View transcript
Ifølge Verdenssyndhedsorganisationen WHO står vi over for en nærsynlighedspandemi. Overalt i hele verden bliver flere og flere mennesker dårligere til at se langt. Hver stod det til i Asien, hvor helt op til ca. 80% af en skoleårgang er nærsynlighed. Hvis denne udvikling fortsætter, vil knap halvdelen af verdens befolkning være nærsynlighed 2050. Og selvom det måske er gode nyheder for optikabranchen, så kan nærsynlighed have store konsekvenser for vores øjensundhed senere i livet. Nærsynlighed udvikles i barndommen, og et nyt dansk studie vil følge en stor gruppe børn for at undersøge, hvor mange af dem, der udvikler nærsynlighed. Velkommen til Biotopia, der i dag handler om vores manglende evne til at se langt. Biotopia produceres fra Ida Bioscience, et fagfællesskab under Ingeniørforeningen Ida, mit navn er Charlotte Kolby. På Vejle Sygehus finder vi denne forsker. Jeg hedder Marianne Juldam, jeg er øjenlæg, og så er jeg PhD-studerende her på Vejle Øjenafdelingen, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet. Hun skal i gang med at følge skolebørn i trekantsområdet for at undersøge, hvor mange af dem, der bliver nærsynet. Vi vil undersøge 900 danske skolebørn for at finde ud af, hvor mange af dem, der er nærsynet. Og så vil vi også kigge på den måde, de lever på og se, om det her med den stigende skærmbrug, som indgår i nærarbejde, og også, at man er mindre uden for at lege, at det kan påvirke udviklingen af nærsynet. Så det er jo det, du vil undersøge, men hvad ved man fra forskning i forvejen af nogle af de her ting? Jamen sådan på verdensplan, så ved man, at det er en kraftig stigning i antal nærsynet mennesker. Man snakker om en global epidemi, hvor man ser, at i Syd- og Østasien, så er op mod 80 procent af de unge voksne nærsynet. Og nærsynet er også på WHO's topliste over tilstande med behov for strakstiltag. De vil gerne, at man sætter ind. Man snakker om, at cirka halvdelen af jordens befolkning vil være nærsynet i løbet af de næste 25 år. Og det svarer jo så til 5 milliarder mennesker på verdensplanen. Og ud af dem, så vil cirka 10 procent være meget nærsynet, altså såkaldt højmyope. Det betyder, at de har en brillestyrke, der er minus 6 eller stærkere. Men er det så slemt at være nærsynet? Altså, tænker de jo bare et par briller, der kan da klare problemer. Jo, det kan man sige. Men altså nærsynet i sig selv, det er jo en brydningsfejl. Og den kan korrigeres med brille. Men det er sådan, at når man er fødes, så har man et øje, der er cirka 17 millimeter. Og så eftersom man vokser generelt i kroppen, jamen så vokser og udvikler øjnene sig også. De vokser mod at blive cirka 24 millimeter, når man er voksen, færdig udvokset. Men det er en naturlig vokseproces, som alle går igennem, ligesom man får længere arme og ben. Men hos nogle børn, så fortsætter øjet med at vokse sådan unormalt for meget. Så de får et øje, der er mere end 24 millimeter. Og det betyder, at når man får et sådan lidt langt øje, så strækkes de andre strukturer i øjnene også. Og dermed så bliver øjet mere skrøbelig. Så selvom man kan få et skarpt syn med briller, jamen så ændrer det ikke på, at øjet vil være mere skrøbelig. Og hvad betyder det senere hen i livet så? Jamen det betyder, at man har en øget risiko for andre og potentielt synstruende øjntilstande. Det kan være nethændeløsning, det kan være grønstær eller påvirkning af det skarpe syn, blødninger og karnuddannelser. Og problemet er jo, at fordi øjnene jo følges ad, når de vokser, så gælder det jo gerne, at begge øjnene er lange. Og dermed har man et risiko for problemer i begge øjnene. Og det er jo særligt, når man bliver over de 60 år, at det begynder at blive et stort problem. Men man kan også opleve problemer før det. Og så kan man sige, at så er der også nærsynet, der kan få grås der, som er en helt almindelig alderstilstand, som de fleste får før eller senere. Men bare det at jo skal operere et øje, der er ekstra langt, det øger risikoen for komplikationer. Så man kan nemmere få nethændeløsning, for eksempel efter en grås deropression, hvis man er meget nærsynet. Så derfor er det vigtigt. Det er ikke et brillebehov i sig selv, hvis vi sådan set vil træde ind over. Men det er at bremse længdevæksten af øjet, så man passer på den generelle øjensundhed. Ikke bare nærsynethed. Vi har ikke startet med at undersøge børn endnu. Det kræver rigtig meget planlægning bag et så stort og omfattende studie. Og vores øjensstudie indgår også i et tværfagligt studie, hvor de her 900 skolebørn bliver undersøgt på andre parametre i forhold til Skærmburg også. Det gælder blandt psykologer, skoleforskere og idrætsforskere. Så det er et superspændende studie. Det vi ønsker, det er, at vi vil lave et sæt op, hvor vi følger indskolingsbørnene. I mit studie, så vil vi undersøge indskolingsbørn og udskolingsbørn. Og her regner vi med at finde klart flest nærsynet blandt udskolingsbørnene. Fordi det er jo der, hvor øjnene er færdige udvokset. Begynder at være færdige udvokset i hvert fald. Og indskolingsbørnene, der vil vi ikke regne med at finde særlig mange nærsynet. Men så vil vi følge dem igen og undersøge på samme måde efter tre år og efter seks år og igen, når de er 18 år. Og på den måde, når vi følger dem over tid, så kan vi også finde ud af, hvornår bliver de nærsynet? Bliver de nærsynet før i en tidlig alder end før? Og hvad sker med udviklingen? De udskolingsbørn, som jeg undersøger i mit studie nu her, er de mindre nærsynet end dem? Eller den mindre gruppe, der er nærsynet i forhold til dem, vi ser om flere år frem i tiden? Men nu nævnte du lige helt op til 80 procent i Asien fra nærsynet. Hvad er tallene for Danmark eller Europa? Ja, det er et godt spørgsmål. Fordi i de studier, vi har i Danmark, der har forekomsten ligget på omkring cirka 20 procent. Og det ligger der også på i Europa overordnet. Men udfordringen er, at de studier, vi kigger på, bl.a. i Danmark, de omfatter en forskellig deltagergruppe. Altså det kan være forskellige alder, man undersøger deltagerne i. De bliver undersøgt på forskellige måder. Og dermed kan det være svært at sammenligne studierne og se, er det en reel forværing? Eller hvordan står det til med udviklingen af nærsynet? Og det er derfor, at vi ønsker at helt præcist og på en deltagergruppe, der er repræsentative for den danske befolkning generelt, jamen så ønsker vi at undersøge dem nu her og så igen på samme måde efter nogle år. Sådan at vi har fuldstændig sammenlængelige data. Så I skaber en kohorte, I kan følge? Vi skaber nemlig en kohorte. Og ud over at undersøge det her med forekomsten af nærsynethed og udvikling over tid, jamen så vil vi også udstyre børnene med sådan en lille device, som har en lysmåler og en afstandssensor. Og den skal de have på i fem dage. Og den kan give helt præcise data om, hvor meget dagslys børnene bliver eksponeret for. Og den kan også give et objektivt data på, hvor meget nærarbejde børnene har. Og det er jo så både det her med at læse bøger, lave lektier og se på skærm. Den her device kan, som er helt unikt i forhold til fra tidligere studier, hvor man gerne har brugt spørgeskemer, det er, at den også kan afsløre, om man holder korte pauser fra nærarbejde, hvor man kigger væk, og i hvor lang tid man eventuelt holder pauser. Og det er vi meget interesseret i, fordi at meget tyder på, at de her korte pauser fra nærarbejde kan nulstille den negative effekt, som vi mener, at nærarbejde har på udviklingen af nærsynlighed. Så det ville være utrolig spændende, hvis vi kunne bevise det. Ja, for man har det lidt mere pynt på tallene, om tit er ved et spørgeskemer, eller man er sikkert lidt mere upræcis. Hvad er det så for nogle årsager, man tror, der skaber nærsynlighed? Når man kigger på årsager til nærsynlighed, så er det selvfølgelig et aspekt, der hedder genetik. Der findes ca. 100 forskellige gener, der er knyttet til nærsynlighed. Og vi ved, at børn, der har forældre, der selv er nærsynede, enten en eller begge forældre, jamen de har øget risiko for at blive nærsynlighed. Faktisk op til dobbelt så store risiko for at blive nærsynlighed, eller nærsynlighed. Men det her med, altså genetikken i sig selv, kan ikke forklare den kæmpe eksplosion, vi ser nu på verdensplan. Så det skal mere til end bare det. Og derfor så kigger vi på, hvad er det i vores hverdagsliv, der gør, at folk bliver mere nærsynede, for eksempel. Og det er som sagt, at vi er meget interesseret i det her med nærarbejde og uendørstid. Du kan forestille dig lidt det der med, at hvis du tænker, at genetikken, det svarer til, at du lader en pistol, du har et udgangspunkt for, at du kan blive nærsynet, men der skal mere til. Så der kommer de her miljøfaktorer ind og kan trykke på aftrækken og udløse nærsynlighed, hvis det giver mening. Ja, det gør det. Så vi ved, at det her med nærarbejde, det gør, at øjnene fokuserer på en måde, som stimulerer væksten. Og vi tror ikke, at der er nogen forskel i sig selv, om man sådan decideret kigger på skærm eller bøger. Altså det her lys fra skærmen har man ikke i et studie kunne vise, at det er med på at skabe nærsynlighed. Men det, som kan være bekymrende, det er, at skærmen modsat bøgerne kan have en evne til at fastholde børnene i langvej, kontinuerligt nærarbejde på grund af algoritmer og på grund af det her dopaminudløsende indhold. Og samtidig så er det sådan også, når man sidder og læser bøger, så kan man måske mere komme til at skifte stilling, eller kigge lidt væk osv., når man blader om og bevæger hovedet lidt i forhold til, når man sidder og kigger på skærmen. Så det er vi jo selvfølgelig super interesserede i at finde ud af. Og så er det det andet, som er med lys. Jamen, der ved vi, at øjnene vokser mindre om sommeren i forhold til om vinteren. De vokser kun 60 procent i forhold til, hvad de gør om vinteren. Så derfor ved vi, at det er vigtigt med dagslys. Og det gælder også, selvom det er overskyet udenfor, så får man ikke det antal lux, som man kalder det, når man måler lys. Det får man ikke indenfor på samme måde. Så det er vigtigt, at børnene kommer udenfor. Og der er også gjort studier på, at det er selve lyset, altså dagslyse, og ikke den aktivitet, vi laver udenfor, som betyder noget for udvikling af nærsynlighed. Har man en forståelse sådan helt ned på kemisk plan, hvad det er, der gør, at antallet af lux gør, at øjet vokser mere eller mindre? Nå, jamen vi ved, at lyset udskiller nogle signalstoffer, som nærmest fungerer som en bremseklods på øjets vækst. Så det er super vigtigt. Og det er også, hvad skal man sige, hvorfor er det vigtigt, at man er opmærksom på det her i forhold til børn? Jamen det er jo fordi, at det er hos børn, at øjet er vækst. Det er selvfølgelig også vigtigt, at voksne kommer ud og også har en fornuft omkring sine skærmbaner og så videre. Men hos børnene, så har det en konkret betydning i forhold til, at det påvirker øjets vækst og dermed kan medføre nærsynlighed. Har man nogle tal på, hvor meget man skal være udenfor? Eller kan man give nogle retningslinjer? Altså det er de retningslinjer, der sådan ligesom florerer inden for forskningsverdenen. Jamen de kommer fra Rotterdam, hvor de er meget store på forskning i nærsynlighed. Og de har en tommelfingerlærer, der hedder 20222. Og det går ud på, at man efter 20 minutter med nærarbejde holder 20 sekundes pause, hvor man kigger langt væk, så at øjnene får slappet af. Og så den sidste tor, det er, at man skal være mindst to timer udenfor i dagslys. Jeg tænker også, at det er noget, jeg har stået og studset over. Jeg er jo så gammel, at jeg er vokset op uden smartphones. Og særligt, når man står og venter på bussen, der stod jeg jo bare glodet. Alle mulige andre. Jeg stod altid glodet langt væk. Og nu står alle mennesker med bøjde nakke og hånden foran sig og kigger ned i en skærm. Hvad med det her, man har også, det har man snakket om mange år siden, at man kan helt glemme at blinke, når man sidder foran en skærm. Har det også en negativ påvirkning for øjnene og sundhed? Det her med, at man glemmer at blinke, det kan typisk påvirke overfladen. Og det er det nok en større tendens til, når man kigger på en skærm, i forhold til hvis man kigger på en borg, hvor man flytter blikket efter teksten. Så hvis man glemmer at blinke, jamen så kan man mere risikere at få tørre øjne. Og det kan føles både som, at man har grus i øjnene, og det kan også resultere, at man får øget tårflod. Nu har vi jo ikke prøvet at være ude på skolerne før, men vi har jo god erfaring med at undersøge børn på afdelingen, også der i gruppen, som skal på skolerne. Så det har vi sådan set godt vant med. Det er jo altid lidt spændende, når man kommer ud på skolerne, fordi der kan det være, at de har forældrene med, og det kan være, at de ikke har forældrene med. Vi vil jo selvfølgelig gøre alt, vi kan for at informere dem godt på forhånd, så de ved, hvad de går ind til og har sagt, at jeg er til at være med til. Og så må vi jo ellers tage det på selve dagen. Og så vil vi også få med deltagere fra Børneulykkesfonden, som er kendt med lejeheltene. De vil være med ude på skolerne og aktivisere børnene og gøre det til en bedst mulig oplevelse for børnene. Så generelt, hvad vil du anbefale forældre? Hvad er det, man skal gøre for at sørge for, at man kan give sine børn den bedst mulige øjenopvækst? Jamen, så er det selvfølgelig helt sikkert, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til børneundersøgelser. Der kigger de jo også i forhold til børns syne og øjne, afhængig af den ældre, de er i. Og så synes jeg selvfølgelig som forældre, at man bør være opmærksom på børnene, særlig hvis man som forældre selv bruger briller. Men ellers, hvis man har indtryk af, at børnene ser dårligt, jamen, så skal man få børnene undersøgt. Og hvis børnene er under 10 år, så skal man til en øjenlæge. Og hvis børnene er over 10 år, så kan man gå til en optiker. Sådan nogle tegn, man kan holde øje med, jamen det er selvfølgelig, hvis børnene har svært ved at se tavlen på skolen, eller hvis de tager ting tæt på. Det kan være, at de knipper i øjnene, eller gnider i dem. Det kan være, at de har hovedpine, eller at de skæler. Det kan også være, at de bare er ukoncentreret, ikke kan følge med i timen. Det kan jo faktisk godt skyldes, at de har svært ved at se, og udtrykker det ved at være ukoncentreret. Så det er jo sådan nogle ting, der er vigtigt at holde øje med. Men hvis du siger, at jeg er børnens øjne, hvornår holder de op med at vokse? Cirka start puberteten, eller sådan noget lignende. Hvis jeg som forælder bliver opmærksom på, at min syvårige søn, han begyndte måske at være lidt nærsynet. Kan jeg stanse den udvikling ved at så sørge for mindre skær og mere udetid? Eller er det ligesom, når vi først har kommet ind på den kurs, så er det næsten uafvendeligt? Hvis man finder ud af, at børn er nærsynet, det er udviklet i typisk i skolealderen, jamen så er det første, man gør, det er at opstarte en brille. Og hvis man er nærsynet, så vil det også være en rigtig god idé at få målt øjets længde. Og det kan man gøre ved de mange praktiserende øjenlæger. Og når man så ved kontrol om et halvt år senere, finder ud af, hvis man der finder ud af, at øjets længde har vokst mere end det skal i forhold til barnets alder og køn, jamen så kan man snakke med forældrene om forskellige typer af behandling for at bremse udviklingen af nærsynethed. De fleste børn, de kan godt være lidt minus, og det er altså det, og de udvikler ikke noget vild udvikling der. Altså øjet vokser ikke for meget, så de kan klare sig med briller. Men hvis de har den her lidt abnorme øjenvækst, øjenvækst, jamen så kan man snakke med dem om for eksempel sådan nogle specielle defokusbriller eller natlinser, som man sover med om natten. Og så kan man klare sig uden briller næste dag. Eller lavdosis atropinbehandling. Det er sådan nogle behandlinger, der bremser væksten af øjet. Okay, så man kan faktisk gøre noget for at stanse udviklingen. Den negative udvikling, kan man sige. Ja, altså øjnene, de skal jo vokse, for de skal jo vokse mod en voksenstørrelse, fordi der er cirka 24 millimeter. Men man kan begrænse, at det ikke bliver alt for langt. Men langt de fleste børn, de har ikke behov for den her behandling. Så jeg synes, at det er noget, man skal snakke om, hvis det er relevant. Som Janne Juel Damm fortæller, kan man i særlige tilfælde bruge atropinøjendruber for at bremse udviklingen af nærsynighed. Lavdosis atropin er et af de mest undersøgte midler til at bremse progressionen af nærsynighed hos børn. Flere store randomiserede studier har vist, at det kan reducere aksel-længdevæksten i øjet. Mekanismen er ikke fuldt ud kortlagt, men man tror, at det virker via receptorer i nethinden eller bindehinden, snarere end via pupillen. Nu er jeg jo selv nærsynet. Og jeg kan altså huske, da jeg stod som stor teenager og skulle have briller, at jeg synes, det var det værste, der overhovedet kunne ske. Og så fandt jeg en bog, der hed Se godt uden briller, som var sådan en selvhjertsbog, hvor man skulle bare lade være med at gå med briller. Og så skulle jeg stå foran spejlet, og så skulle jeg sige, jeg kan godt se. Jeg kan godt se. Og det var simpelthen, ideen var, at det var sådan, det var et karakter. Det var simpelthen, jeg havde en dårlig karakter, at jeg var blevet nærsynet. Og at jeg så forlod mig på, at brugte briller, fordi jeg kunne i princippet bare bilde mig selv ind, at jeg skulle bare lade være. Er der noget som helst om, at man kan træne sit øje andet, end det her med, at man ikke skal sidde og se konstant på et skærm, men holde nogle små pauser, og det hele taget komme udenfor, i den rigtige looks? Altså mig er bekendt, at det ikke er nogen mirakelkur ellers, for at undgå at blive nærsynet. Og man vil altid anbefale dem, der er nærsynet, at starte med briller eller kontaktlinser, for at se skarpt på afstand. Hvis man ikke bruger briller, så vil det i sig selv også være med til, at kunne forvære tilstanden, kan man sige. Ja, fordi der var mange, der florerede de her myter om, at jo, hvis du bruger briller, så bliver dit øje slapt, så bliver det, og derfor er det bedre, at du lader være med at gå med briller. De er der jo stadigvæk den slags myter. Det er rigtigt, og det er også nogle myter, der går på, at hvis du bruger briller, så skal, fordi man skifter jo også ofte briller, når man er nærsynet, men hvis man ikke havde briller, så var det også meget dårligere vilkår. Ja, Så du siger altså, det er vigtigt, altså man skal ikke gå der, og lade sig nøjes med, og se tog ud, hvis man er nærsynet. Det er vigtigt at kunne have den rette brillestyrke. Jamen helt sikkert, og det betyder jo også noget for børns generelle udvikling, det der med, at man kan følge med i skolen, og ja, mestre hverdagen, gå til sport, eller hvad man nu har lyst til. Kan man også give børn kontaktlindser? Ligesom jeg var, da jeg var teenage, jeg var frygtelig, frygtelig ked, at jeg skulle gå med briller. Det kan jo også være irriterende, hvis sport for eksempel. Jamen det kan man godt, og altså både det der med almindelige briller for at nære sig noget, det kan man godt tilbyde kontaktlindser, hvis børn er modne til det, og familien ellers ligesom kan medvirke tit, og hjælpe børnene og støtte dem i det. Mange børn er rigtig, rigtig gode til at bruge kontaktlindser. Og der er det selvfølgelig super vigtigt, at man har en god håndhygiene, sådan at man minsker risikoen for, at der kommer betændelsestilstanden i øjne. Hvad er den nedergrænser, du vil sige, man kunne sige, at børn kan bruge kontaktlindser? Altså jeg synes, vi plejer jo at snakke med børn om kontaktlindser, når de er omkring de der 10 år, men det er ikke nogen endelige facit. det var så, når jeg snakkede om almindelige kontaktlindser, men hvis der ellers er for eksempel natlindser, som kan bremse myopi osv., jamen der har vi også haft yngre børn, der har lært at sætte det ind. Det er så noget, man så kun skal bruge om natten, men det kommer meget an på barnet og forældrene. Kan du lige forklare mig, hvordan de der natlindser fungerer? Jamen natlindserne, det er en, hvad man kalder en formstabil linse. Man kan lidt sammenligne det med en tandbøgle, som man har på tænderne, som skal ændre tændenes form. Den natlinse, man sætter på øjet, jamen den skal ligesom stabilisere hornhindens form og ændre den, sådan at længdevægselen bremses. Og ved at natlinsen, den ændrer på hornhindens form, altså forrest i øjet der, jamen så kan barnet oftest se klart uden briller den næstfølgende dag, hvor de har taget linsen ud. Så de kan klare sig uden briller eller kontaktlinser, afhængig af styrken selvfølgelig. Og det kan jo for nogen være en kæmpestor fordel. Og så kan det være, at de skal have en brille på, når de kommer hjem fra skole. men mange kan klare sig fint på den måde. Gå væk fra skærmen, ellers ødelægger du øjnene. Den sætning har mange hørt som børn, og den har faktisk en helt præcis forklaring. I 1960'erne tilbagekaldte firmaet General Electric 110.000 farvefjernsyn i USA. De havde en defekt, og fik dem til at sende røntgenstråling ud, op til 100.000 gange over det, man mente var sikkert. Myndighederne sagde dengang, at man skulle holde sig på afstand. Problemet blev fikset hurtigt, men skrækken blev siddende, og mytten har været sej i livet. Men der er faktisk aldrig noget, der har tydet på, at man kunne ødelægge sit syn, af at sidde tæt på fjernsynsskærmen. Det pudsige er, at sammenhængen er omvendt. Det er nærsynlighed, der får en til at rykke tættere på skærmen. Så hvis et barn hele tiden rykker tæt på fjernsynsskærmen, er det oftest et tegn på, at barnet allerede har brug for briller. Det her med, at vi selvfølgelig har en lavere forekomst af nærsynlighed i Danmark og Europa, end resten af verden, i hvert fald når vi kigger mod Asien, jamen når vi skal se på studier, som vi kan forholde os til, i forhold til den danske befolkning, så ligger der nogle gode studier fra blandt andet Nordjylland, fra nogle år tilbage, hvor de netop har fulgt de her skolebørn over tid. Og der kan man se, at børnene bliver nærsynlighed i en yngre alder end før, og man ser også en fordobling af antal nærsynlighed over de sidste 50 år. Så selvom selve forekomsten er lavere end i Asien, jamen så er det der lidt bekymret med den her udvikling. Og særlig det her med, at børnene bliver nærsynlighed i en yngre alder end før, jamen det er bekymrende, fordi så har de flere år, hvor øjet er i en vokseperiode, og de kan dermed ende op med at blive mere nærsynet, end hvis de er debutteret med nærsynlighed i en senere alder. Og dermed så stiger jo risikoen for de her potentielt komplicerende øjensygdomme, som i værste fald kan påvirke deres arbejdsliv og køre godt osv. 20-20-2. 20 minutters nærarbejde, det vil sige skærm, bål og computer, 20 sekunders kiggen langt væk, og to timers dagslys om dagen. Så nemt burde vi kunne forebygge nærsynlighed hos børn. Og som Marianne Juel Damm påpræger, Læg mærke til, om dit barn udviser tegn på nærsynlighed og får målt synet. Husk, det hjælper ikke at undgå briller. Det gør kun det hele værre. Apropos ordet brille, så stammer det fra det latinske ord beryllus, altså ordet for eddelstenen berylt, som den nærsynede kejser Nero holdt op foran sine øjne for at kunne se gladiatorkampen i Colosseum for 2.000 år siden. Biotopia produceres for Ida Bioscience, et fagfællesskab under Ingeniørforeningen Ida. Mit navn er Charlotte Kolby. Tak fordi du lyttede med.