Tal fra Danmarks Statistik og IDAs egne beregninger viser, at det årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringer i offentlig FoU (forsøgs- og udviklingsarbejde) ligger på 20-40 procent afhængigt af forskningsfeltet. For teknisk forskning kan vi fx forvente, at en investering på 1 mia. kroner på sigt indebærer et øget BNP i størrelsesordenen 1,4 mia. kroner.

Det virker som en no-brainer at bruge flere offentlige midler på forskning, men alligevel er bevillingerne ikke fulgt med væksten i dansk økonomi.

Mads Fuglede, der er uddannelses- og forskningsordfører for Venstre, medgiver, at det er vores investering i viden, der er grundlag for velstand og fortsatte vækst.

“Hvis vi ikke investerer i forskning og de bedste uddannelser og vores klogeste hoveder, så kan vi ikke fastholde at være det samfund, vi er blevet til,” sagde han i forbindelse med Teknologiens Årsdag.

Men hvorfor bruger vi så ikke flere penge?

“Politik handler om at prioritere de midler, der findes i det offentlige, og når man gør det, er der ting, man ved er en god ide at investere i. Forskning er noget, hvor vi ved, at vi får meget igen på sigt,” sagde Mads Fuglede og fortsatte.

“Men det er svært at stå på mål for eksempelvis at gå ud og skære i de meget populære velfærdsydelser, vi har, for at bruge flere midler på forskning. Derfor er det hele tiden en øvelse i at få det her til at gå op”.

Mette Reissmann, der er uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, mener til gengæld, at procentsatsen bør op, og at man i stedet bør droppe skattelettelser i toppen og til erhvervslivet.

“Da Socialdemokratiet var i regering investerede vi 1,1 procent af vores BNP i blandt andet forskning og uddannelse, nu kan vi knap kravle op på den 1 procent, som vi er forpligtet til jævnført internationale aftaler,” sagde hun.