Techtopiadk

Techtopia 302: Metaverset lever og har det godt

4.561 visninger
6. november 2023 episode, podcast, techtopia
Bill Gates har sagt på et tidspunkt: “Vi har en tendens til at overvurdere teknologien på kort sigt og undervurdere den på lang sigt.”

En af de teknologier, der har været undervejs de sidste 30 år eller mere, er virtual reality og virtuelle verdener. Senest er det blevet kendt som metaverset, fordi det var udgangspunktet, da Mark Zuckerberg omdøbte Facebook til Meta efter et sted i cyberpunk-romanen "Snowcrash" fra starten af 90’erne skrevet af Neal Stephenson.

Det var lidt mærkeligt, at Facebook tog navneforandring efter et sted i en dystopisk science fiction roman, men det gjorde de altså, og det gav bagslag. Ikke mindst i medierne. Umiddelbart efter løb ChatGPT med al opmærksomheden og metaverset blev dømt ude selvom teknologien faktisk har masser af potentiale.

I industrien findes der masser af virtual og augmented reality, der sammen med mixed reality har fællesbetegnelsen XR - extended reality. Det handler om at lave digitale tvillinger af maskiner og udstyr og afprøve forskellige forretningsprocesser eller lave virtuel efteruddannelse eller produktudvikling og en masse andre ting. På Technomania-konferencen i Herning industrimesse var der blandt andet fokus på virksomhedernes nye digitale rum.

Medvirkende:
Mads Troelsgaard, direktør og stifter, SynergyXR

Link:
SynergyXR https://synergyxr.com