New graduate
Know your rigths working hours
106 visninger
View transcript
I denne video vil jeg gennemgå de vigtigste regler om arbejdstid. Der er ingen lovbestemte reguleringer for, hvad den ugenlige arbejdstid skal være. Så medmindre du er omfattet af en overenskomst, som fastsætter arbejdstiden for dig, så er det faktisk noget, du selv skal forhandle med dine arbejdsgiver. Hvis du arbejder fuldtid, så vil den ugenlige arbejdstid typisk være på 37 timer. Er du privatansat, vil arbejdstiden oftest være eksklusiv frokostpause. Du er faktisk forpligtet til at tage overarbejde, hvis du bliver bedt om det. Denne hovedregel kan kun fravise, hvis du er forhindret af noget vigtigt eller presserende. Samtidig gælder det, at jo vigtigere overarbejdet er for din arbejdsgiver, desto stærkere personlige grunde skal du have for at afvise det. Det vil i sidste ende altid være en konkret afvejning, og her kan du selvfølgelig altid kontakte Ida for rådgivning. Hvorvidt du så skal have ekstra betaling for dit overarbejde, afhænger af, hvad der er aftalt i din kontrakt eller en eventuelt overenskomst. Der vil være tale om overarbejde, hvis du arbejder ud over de normale timer i et fuldtidsjob. Bliver du ansat på det, der hedder jobløn, betyder det, at du ikke har en højeste arbejdstid. Du har altså dermed ikke ret til at afspacere eller få udbetalt overarbejde. I Ida anbefaler vi derfor, at din samlede løn tager højde herfor. Bliver du derimod ansat på flekstid, så kan du opspare overskydende arbejdstimer til senere afspacering, ligesom der mange steder er mulighed for at skylde timer. De fleste arbejdspladser har deres egne regler for, hvordan og hvornår du kan afvikle dine flekstimer. Når det er sagt, er der dog et par lovbestemte reguleringer, som sætter en grænse for, hvor meget du rent faktisk må arbejde. Her tænker jeg på 48-timers reglen, retten til hviletid og retten til et ugenlig fridøgn. 48-timers reglen betyder, at der er et øvre loft på din arbejdstid, som ikke må overstige 48 timer i gennemsnit på en uge over en periode på fire måneder. Din arbejdstid må dermed gerne være længere i visse uger, hvis den er tilsvarende lavere i andre uger. 11-timers reglen indebærer, at du har ret til en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i løbet af et døgn. Det betyder, at der skal gå 11 timer fra du går hjem fra arbejde til du møder ind igen. Og til sidst, i henhold til miljølovens regler, har du som minimum ret til at have fri mindst et døgn om ugen. Står du i en situation og har fået en lægetid i arbejdstiden, så gælder det ifølge funktionærloven, at du som udgangspunkt har ret til at gå til læge, tandlæge eller behandlingsforløb i arbejdstiden, hvis det er nødvendigt for, at du kan blive rask eller undgå en lidelse. Du skal så vidt muligt forsøge at lægge tiden uden for arbejdstiden, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så i stedet placerer det så det er til mindst mulig gene for arbejdsgiver. Har du spørgsmål til reglerne for arbejdstid, står vi i Ida altid klar til at hjælpe.