New graduate
What is project management?
94 visninger
View transcript
Jeg vil nu fortælle lidt om, hvad projektledelse er for en størrelse, og hvorfor det er relevant for dig som stemuddannet. Ida er Danmarks største projektlederorganisation med flere end 14.000 projektledere. Projektledelse er derfor en naturlig del af rigtig mange Ida-medlemmers hverdag. Og det er ikke kun relevant for erfarne projektledere, men noget alle kommer i kontakt med i løbet af sin karriere. Hvorfor er det vigtigt for dig? Det er det, da projektledelse er afgørende for alle forandringer i vores organisationer. Ida-medlemmer arbejder ofte med komplekse problemer, som kræver effektiv planlægning, teamwork og gode organisatoriske evner. Projektledelse hjælper os med at strukturere vores arbejde, så vi undgår kaos og opnår de bedste resultater. Men hvad er projektledelse egentlig? I sin essens handler projektledelse om at lede og styre alle aspekter af et projekt. Definitionen på projektledelse kan lyde sådan her. En indgangsopgave med en serie sammenkæde aktiviteter, et konkret mål og et start og et sluttidspunkt. Du kan derfor tænke på et projekt som en rejse. En rejse for at nå et givet mål, hvilket kan være alt lige fra at udvikle nyt produkt, bygge en bro eller planlægge et event. Et projekt kan have alle størrelser og formål, og som projektleder er du ansvarlig for at gennemføre projektet. I Ida arbejder vi med den såkaldte projekttrikant, som er et godt udgangspunkt for at forstå projekter. Det er en grundlæggende model inden for projektledelse, som bruges til at illustrere de tre primære elementer knyttet til et projekt. De tre elementer er tid, dvs. deadlines, milepæle og en slutdatum. Og så er der indhold, som vil være formål, leverancer, mål, kvalitet og krav. Og til sidst ressourcer, såsom mennesker, økonomi, kompetencer og materiel. Lad os kigge nærmere på nogle af de nøgleelementer, vi har i projektledelse. Og nu siger vi lige, at du og jeg er ansat som projektleder, hvor vi sammen skal udvikle en prototype. For det første er en klar projektplan afgørende. Her identificerer vi målene, opgaverne, deadlines og de nødvendige ressourcer. Det giver os pejlemærker, så vi kan arbejde struktureret mod vores mål, og samtidig bliver vi bevidste om, hvordan vi skal sætte ind, hvis tidsplanen skrider. For det andet handler det om, at arbejde godt sammen som et team. Som stemuddannede har vi forskellige ekspertiser, og det er vigtigt at udnytte dem, så de rigtige fagligheder kommer i spil. Projektledelse hjælper os her med at fordele ansvar og styrke vores samarbejde. Og så er der risikostyring. Der vil altid være risici forbundet med projekter og udviklingsopgaver. Og vi ved, at de stort set aldrig forløber, som vi havde forestillet os. Ved at identificere og vurdere usikkerheder og risici, kan vi tage forholdsregler og minimere potentielle problemer. Okay, tilbage til det faktuelle. Udover de mere fagspecifikke og tekniske færdigheder, så er et kernelement i projektledelse kommunikation og teamledelse. Det handler om at få andre til at lykkes og skabe resultater sammen. Derfor er det vigtigt at kunne modtage og give feedback, samt at kommunikere klart og tydeligt undervejs. Det sikrer alle, at vi er på samme side, og vi undgår misforståelser og konflikter. Og endelig handler projektledelse om at være fleksibel. Projekter ændrer sig ofte undervejs, og det er vigtigt at kunne tilpasse sig ændringer uden at miste fokus på formål og leverancer. Man er med andre ord nødt til at løfte sig fra sin ekspertviden og se tingene mere i et helikopterperspektiv. Så hvorfor skal vi bruge tid på projektledelse? Det skal vi, fordi det giver os færdigheder til at håndtere fremtidens forandringer og udfordringer. Det hjælper os til at skabe nyt, være innovativ og udvikle. Og så gør det os bedre til at samarbejde. Husk, at du altid kan kontakte Idas Karriere- og Kompetencerådgiver for at få rådgivning om din karriere og dine kompetencer.