Når vi i Ida taler om kompetencekrav til projektledere, så benytter vi en model, vi kalder for Mercedes-modellen. Modellen indeholder tre elementer. Leadership, management og ekspert. Vi taler altså om kompetencer inden for ledelse, managementværktøjer og den bagvedliggende ekspertbiden. Og det kan hjælpe os til at forstå de vigtigste elementer i det at være en god projektleder. Man kan se på modellen som en taboret med tre ben. Hvis det ene ben er lidt kortere end det andet, kan taboretten nemt vælte. Når det er sagt, så kan der være en stor forskel på tværs af branche, område, typer af teknologi og størrelser på projekter i forhold til hvilke kompetencer, der vægter højst. Lad mig her komme med et par eksempler. I byggebranchen er det ofte ikke et spørgsmål om, der opstår konflikter, men hvornår der opstår konflikter. Konflikthrontering er her en altafgørende kompetence, som altså hører til i leadership-benet. I den offentlige sektor skal man især være god til at navigere politisk og kunne håndtere usikre eller uvisse budgetter, og ressourcefordel. Disse kompetencer er en del af management-benet. Og i IT-projekter med mange udviklere og kompleks teknologi er det en fordel, at man har en teknisk baggrund, man kan sætte i spil, når man skal lede projektdeltagerne. Her er der altså tale om ekspertbenet. Fælles for IDA's projektledere er, at leadership er der, hvor der opleves de største udfordringer rent kompetencemæssigt. Det handler ofte om konflikter, rollen som uformel leder, relationsopbygning og personlig gennemslagskraft. Paradoxalt nok er ønsket om at arbejde mere med mennesker, dvs. leadership, den største grund til, at IDA's medlemmer vælger at gå projektledervejen. Du skal her være opmærksom på, om du har mod på at videreudvikle dine kompetencer, og om du har lyst til at håndtere de udfordringer, der kan opstå, når man skal arbejde med mennesker på en anden måde. For at blive en dygtig projektleder er man også nødt til at tilegne sig managementværktøjer og kompetencer. Det kan f.eks. ske gennem sidemandsoplæring eller kurser. Her drejer det sig om at kunne skabe velstruktureret projektplaner, risikoanalyser, have økonomiforståelse, kunne dokumentere og afrapportere arbejde med business cases og udarbejde projektbeskrivelser. Disse kompetencer er uundværlige for projektledere, men kan altså ikke stå alene. Det faglige fundament, det som vi kalder ekspertbenet, er meget vigtigt for IDA's medlemmer, da største delen arbejder inden for områder, hvor specialistviden er grundlæggende for at kunne lykkes i sit job. Stemuddannede projektledere oplever en stærk fællesidentitet, og fagfagligheden skaber et fundament, som projektlederen kan stå på og gøre os i stand til at forstå og navigere i projektet. Samtidig er det også nemmere at kommunikere klar og tydeligt og samarbejde med de specialister, vi er afhængige af for at løse. Det er en god idé at tænke over, om dit faglige fundament er stærk nok, inden du skifter fra specialist til projektledere, da du ellers kan risikere at blive for meget generalist. Særligt for forholdsvis nyuddannede kan der være en far ved at blive projektleder for hurtigt i sin karriere. Det kan nemlig være svært at komme tilbage i en specialistrolle, hvis man først er blevet generaliseret projektleder. Men når det lykkes at bruge sin specialistviden i en projektlederrolle, så findes der ikke noget bedre.