New graduate
How to train self-management
72 visninger
View transcript
Selvledelse handler om at tage ansvar for din egen udvikling, motivation og succes. Det indebærer at være aktivt involveret i at styre dine mål, prioriteringer og handlinger uden konstant ekstern styring. Med selvledelse er du med til selv at tage kontrollen og træffe beslutninger i overensstemmelse med dine meddier og mål. Når du starter i et nyt job, træder du ind i en anderledes rytme end den du kender fra studiet. I samarbejde med din chef har du et ansvar for selv at tage ejerskab over dine opgaver. Med flere muligheder for et fleksibelt arbejdsliv er selvledelse en vigtig kompetence for at skabe værdi for virksomheden og dig selv. Ved at styrke dine kompetencer inden for selvledelse vil du i højere grad være i stand til at påvirke fire områder i dit nye job. 1. Tilliden mellem dig, din chef og dine kollegaer. 2. Prioritering og strukturering af dine opgaver. 3. Indflydelse på dine opgaver og udvikling. 4. Din trivsel i og udenfor arbejdet. Evnen til at lede sig selv er noget, som kan trænes hele livet. Her får du tre gode råd til, hvordan du kommer godt i gang. Det første råd er, at du skal afsætte tid til selvreflektion. Når du starter i et nyt job, er det vigtigt, at du løbende afsætter tid til et personligt check-in, hvor du både tænker langt og kortsigtet. Det vil hjælpe dig til at skabe overblik og motivation i din dagligdag. Du vil i højere grad kunne identificere de parametre, som er nødvendige at justere for, at du trives og udvikler dig. På den korte bane kan du booke en time i din kalender i starten af ugen, hvor du overvejer, hvad ugen skal byde på og hvad du gerne vil opnå. Om fredagen kan du så booke en time, inden du holder weekend, hvor du evaluerer på ugen. Opnåder du det, som du satte dig for? Hvorfor? Hvorfor ikke? På den lange bane bør du overveje, hvad du ønsker at opnå i din nye stilling. Hvilke kompetencer og ansvarsområder du ønsker at udvikle og hvad der skal til, før du er mest motiveret og trives. Det andet råd er, at du skal sætte klare mål og udvikle en handlingsplan. Efter din reflektion er du klar til at fokusere på planlægning og tidsdyringsfasen. På baggrund af dine tanker fra råd 1 handler det nu om at opdele det, du ønsker på den lange bane i mindre håndgribelige delmål. Og derfra lave en handlingsplan. Det giver dig en klar retning, men også en måde at måle fremskridt og opretholde din motivation. I den forbindelse er det vigtigt, at du har et realistisk blik på din tidsstyring. Stemmer din ambition overens med din tid i forhold til de mål og de opgaver, som du har sat dig for? Når du skar på din tidsstyring, giver det dig mulighed for at prioritere og balancere dine mål og forpligtelser, uden at du føler dig overvældet. Det tredje og sidste råd er, forventningsafstem løbende med din chef. Næste afgørende skridt er, at du forventningsafstemmer med din chef og sikrer, at I er enige i målene og prioriteringen. På den måde undgår du, at der sker unødvendige misforståelser og konflikter. Du giver samtidig din chef muligheden for at hjælpe dig med at nå dine mål, da vedkommende kan støtte dig ved at åbne døre, give sparring og dele sine erfaringer. På den måde skaber I forudsætningerne for, at du udvikler dig og at din arbejdsplads blomstrer. En god idé er at bruge din regelmæssige ens-en -eller-mus-samtaler til at forventningsafstemme. Selvledelse er et bredt begreb, hvor der naturligt er mange flere emner, som du kan berøre at gå i dybden med. Du kan bl.a. se vores e-learning-kursus omkring selvledelse. Og det er vigtigt at sige, at selvom det hedder selvledelse, så er du ikke alene. Tværtimod, din udvikling er afhængig både af dig selv og andre, og du bør derfor have fokus på, at du løbende får sparring fra de mennesker, du har omkring dig. I Ida vil vi rigtig gerne støtte dig bedst muligt, og du er altid velkommen til at gøre brug af vores karriere- og kompetencerådgivning, så vi sammen kan sikre, at du trives og udvikler dig.