Techtopiadk

Techtopia 396: Vestager og Madsen-Mygdal vil genopbygge europæiske sociale platforme

2.849 visninger
9. februar 2026 Europa, SoMe

Et af tidens store emner er, hvordan vi bygger europæiske sociale platforme som alternativ til det amerikanske databetalingsregime af sociale medier.

For 20 år siden havde Europa en blomstrende generation af sociale platforme – og de iværksættere, designere og programmører, der byggede dem. En kapacitet og en branche, som er gået tabt.

Nu har tidligere EU kommisær Margrethe Vestager og iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal skabt projektet Rebuild, der skal fungere som katalysator for en ny bølge af europæiske platforme ved at samle dem, der kan få det til at ske: iværksættere, pionerer, investorer og digitale ledere.

Initiativet er designet til at sætte ting i gang og derefter lukke præcis ét år efter start, så platformene selv kan tage ejerskab over de indsatser, der skal forme branchen det næste årti.

I januar fik Rebuild sin europæiske lancering på konferencen DLD i München. Techtopia var med.

Medvirkende:

Margrethe Vestager, patron, Rebuild

Thomas Madsen-Mygdal, stifter og formand, Rebuild

Link:

https://www.rebuild.net