Techtopiadk
Techtopia 78: Kan vi skabe etisk kunstig intelligens?
9.422 visninger
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) udtalte fornyligt, at det er vigtigt at præge udviklingen af kunstig intelligens, så den er i overensstemmelse med danske værdier. Hvad det betyder, og hvordan man fører det ud i livet er et mere åbent spørgsmål.
Hvilke moralsæt skal vi bruge til at træne kunstig intelligens med, hvis det skal fungere globalt? Hvordan kombinerer vi højskoledanmark, Saudiarabien, Kina og Trumps USA? Kan man skabe en global etik for kunstig intelligens?
I denne og næste udgave af Techtopia stiller vi skarpt på, hvad og hvordan vi kommer i gang med en diskussion om AI, og hvad vi kan gøre for ikke at havne i en Hollywood dystopi, når vi inviterer en kraftfuld - måske intelligent - teknologi ind i vores hverdag.
Den irske forsker i kunstig intelligens Nell Watson ønsker at introducere den kunstige intelligens til nogle grundprincipper i form af basale høflige omgangsformer, ligesom vi opdrager børn til ikke at pille næse ved middagsbordet. Hun vil bruge maskinlæring, så AI af sig selv lære at begå sig i overensstemmelse med menneskelig moral.
Den canadiske teknologikritiker Nikola Danaylov er med sin teori om AI-isme væsentlig mere dyster. Han mener nemlig, at hvis kunstig intelligens efterligner menneskeracens behandling af laverestående væsener, så er vi på dybt vand. Vi vil simpelthen blive slået ihjel. Han leder efter en ny stor historie om det at være menneske. En historie, der kan definere samlivet med en eksistens, som er klogere end os selv.
Medvirkende:
Nell Watson, forsker og foredragsholder, Singularity University og EthicsNet
Nikola Danaylov, podcaster, blogger, forfatter, foredragsholder, SingularityWebLog
Links:
EthicsNet
SingularityWebLog