Techtopiadk

Techtopia 95: Internettets glemte kvinder

9.201 visninger
11. marts 2019 episode, podcast, techtopia
Historien om internettets skabelse er altid en historie om mandlige alpha-nørder i en garage, som kæmper længe for deres rigdom og berømmelse. Men hvor er kvinderne? Der var nemlig masser af kvinder i den historie.

Den amerikanske forfatter og rockmusiker Claire Evans fortæller de glemte kvinders historie i bogen "Broadband", hvor hun har støvet en række fascinerende historier om kvindelige computernørder op.

Techtopia sætter fokus på kvinder i teknologi i anledning af kvindernes internationale kampdag d. 8. marts.

Derfor kan du også møde Lisa Deluca fra IBM, som ikke er glemt men yderst aktiv. I en alder af kun 35 har hun allerede en kometkarriere og et alenlangt CV, som en af techbranchens mest erfarne, yngre kvinder. Hun er bl.a. en af IBM's mest produktive kvindelige opfinder nogensinde med mere end 600 patentansøgninger til dato på verdensplan - 400 er godkendt.

Medvirkende:
Claire L. Evans, forfatter, journalist, musiker
Lisa Deluca, Master Inventor og Director of IoT Building Insights, IBM

Links:
Claire Evans https://clairelevans.com/
Lisa Deluca https://www.ibm.com/blogs/watson-customer-engagement/author/lisaseacatdeluca/