Techtopiadk

Techtopia 105: Er dataetik god forretning?

8.429 visninger
20. maj 2019 episode, podcast, techtopia
Måske har du også lagt mærke til, at det danske sprog har fået et nyt ord: Data-etik. Hvad i alverden betyder det?

Dataetik handler om at få virksomheder til at sikre og respektere deres kunder, brugere og ansattes privatliv. Og mange mener, at dataetik er på vej til at blive et konkurrenceparameter for virksomheder, fordi det handler om at styrke forbrugernes tillid til den digitale økonomi ved at udvise støre respekt for deres privatliv. 

Det nye ord var på dagsordenen, da Ingeniørforeningen IDA afholdt Teknologiens Årsdag. 

Tre talere gav deres bud på, hvordan vi realiserer  datapotentialet med respekt for privatlivets fred. Du kan møde Marc Al-Hames fra den tyske virksomhed Cliqz, der har lavet en dataetisk browser og søgemaskine. Den er EUs konkurrencekommisær Margrethe Vesteager rigtig glad for - og hun kommer med en kort kommentar om bæredygtig dataetik, og vi slutter af med investoren Shomit Ghose fra Silicon Valley. Han er meget kritisk overfor sine techkollegaer i Californien og deres lemfældige omgang med brugernes private data. 

Medvirkende:
Marc Al-Hames, CEO, Cliqz
Margrethe Vestager, EU Konkurrencekommisær
Shomit Ghose, investor, Onset Ventures og Berkeley University

Links:
Dataethical Thinkdotank - Alt om data-etik https://dataethics.eu/