Techtopiadk

Techtopia 165: Alle pølsers moder

5.441 visninger
5. oktober 2020 episode, podcast, techtopia
Snup lidt stamceller fra en gris. Lav en suppe af dem i et laboratorium og tilsæt næringstoffer og lad langsomt suppe vokse til hakket kød, der kan stoppes i pølseskind.

Nogle kalder det cultivated meat, andre siger clean meat eller lab meat. Og så er der dem, som vælger navnet kunstigt kød. I Israel, Holland og USA er der gang i kødlaboratorierne. Investorer smider penge i kunstige hakkebøffer, pølser og kylling, mens de håber på at disrupte landbrug og slagteribranche i klimakampens hellige navn.

Techtopia møder manden bag alle pølsers moder. Grisen, der leverer stamceller til den fabrik, som skal gøre den industrielle gris overflødig.

Medvirkende:
Brian Spears, CEO, New Age Meats; Mickey Gjerris, lektor og bioetiker, M Th., Ph.D., Department of Food and Resource Economics Faculty, KU; Jette Young, lektor, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.

Link til New Age Meats: https://www.newagemeats.com

Tilrettelæggelse: Henrik Føhns, Rosa Marie Frang og Veronika Hjorth Wolin.