Techtopiadk

Techtopia 196: Margrethe Vestagers digitale kulturkamp

6.691 visninger
7. juni 2021 episode, podcast, techtopia
Er digitalisering på borgerens og demokratiets præmisser versus datakapitalismen det 21. Århundredes kulturkamp? Det mener EU-kommissær for digitale anliggender og vicepræsident i EU-kommissionen Margrethe Vestager, der netop har modtaget IT-prisen 2021 for sit arbejde.

Borgeren skal stå i centrum i denne kulturkamp, som ikke er et maskinstormerløb på digitalisering, men et forsøg på at kombinere europæiske værdier med de teknologiske muligheder. Europæisk industri, forskning og offentlig forvaltning skal bruge digital teknologi til at indhente amerikanernes forspring samt til at skabe et demokratisk alternativ til Kinas digitale kvantespring.

Techtopia har mødt Margrethe Vestager til en snak om pragmatisk tech-optimisme, digitalt medborgerskab, erhvervsudvikling, flere kvinder i tech-branchen og IT i en post-coronatid.

IT Prisen uddeles hvert år af IT-Branchen. https://itb.dk/events/store-events/baade-it-prisen-2020-og-2021-er-netop-uddelt/