Workflow
Episode 7: På job i den virtuelle virkelighed
1.101 visninger
Hypen om Virtual Reality er dukket op igen – ikke mindst i kølvandet på Facebooks re-branding og erklæringen om at de nu er et "metaverse company" med fokus på virtuelle virkeligheder, særligt når det gælder spil og underholdning, men også til chat og møder og andre professionelle anvendelser.
I denne episode af Workflow ser vi selvfølgelig nærmere på det med at arbejde i de virtuelle verdener. Vi undersøger især, hvordan man kan bruge VR (og AR) til oplæring, uddannelse eller anden træning. Nana skal fx lære at teste et farligt el-panel – inde i Virtual Reality!
Det sker hos Khora i Kødbyen i København, der i en årrække efterhånden har udforsket mange af teknologierne og mulighederne i de forskellige slags blandede virkeligheder.
Vi besøgte trænings- og simulationsspecialist, Jonathan Komang-Sønderbæk, som først hjalp Nana med at blive en bedre elektriker og bagefter satte sig ned i den fysiske virkelighed for at fortælle mere om VR i en arbejdssammenhæng.
God fornøjelse!
Links / shownotes
Læs mere om Khora og deres arbejde med træning og simulation i VR.