Workflow
Episode 15: Kunstig intelligens i HR
1.146 visninger
Det kan være dyrt og tidskrævende at ansætte nye medarbejdere. Der skal laves opslag, læses ansøgninger og afholdes samtaler. Ofte risikerer man endda at skulle gøre det hele igen, hvis den ansatte senere viser sig ikke at være den rigtige til jobbet.
I denne episode af Workflow har vi besøg i studiet af ireren Mark Gray, der arbejder i Danmark. Mark har brugt værktøjer fra det tyske firma Retorio til ansættelser af flere hundrede medarbejdere.
Det er en af grundene til, at man arbejder på alternative løsninger, der involverer algoritmer og kunstig intelligens i stedet. Nogle laver analyser af ansigtsudtryk, andre af sprog og gestik. Alt dette i håbet om at kunne afgøre ansøgernes personlighed og deres 'fit' til jobbet ud fra de såkaldte ‘fem store’ egenskaber: åbenhed, samvittighedsfuldhed, ekstraversion, empati og neuroticisme.
Drømmen er at lave systemer, der kan læse hundredevis af ansøgninger og vælge den bedste, så man i HR nærmest bare skal klikke ‘ja tak’ og automatisk sende dem en kontrakt.
Helt så langt er vi dog absolut ikke endnu, men AI-værktøjer bliver allerede brugt af en række af USAs største virksomheder, og flere millioner ansøgere har allerede været igennem processen.
Det sker dog ikke uden masser af modstand – for kan algoritmer overhovedet ‘neutralt’ vurdere ansøgeres personlighed eller deres match til et job, og hvad gør det egentlig ved en ansøger, at de skal sidde og gøre sig til overfor et kamera og en bagvedliggende algoritme uden helt at vide, hvad de bliver målt på?
Links / shownotes
Se mere om Mark Gray på LinkedIn
Læs mere om Retorio - forskningsprojektet der blev til et firma, som laver videoanlyse af ansøgere
Læs en artikel fra Scientific American om videoanalyse med Mark som case
Læs en artikel fra Washington Post om det kontroversielle video-ansættelsesfirma HireVue