Techtopiadk
Techtopia 249: Biohacking gjorde Mette rask
7.342 visninger
Da Mette Dyhrberg var midt i trediverne, blev hun indkaldt på hospitalet med besked om, at de havde en ”fantastisk nyhed” ovenpå en række blodprøver, hun havde fået taget.
Mette Dyhrberg blev sendt hjem med beskeden om, at lægerne var ”tilfredse med hendes blodprøver”, og at de ikke havde yderligere planer for at gøre hende symptomfri. På det tidspunkt havde hun syv autoimmune sygdomme; hun fik voldsomme psoriasisudslet, mistede til tider synet og kunne ikke gå op ad en trappe uden at miste pusten og skulle hvile sig.
Det nedslående møde på hospitalet fik hende til at beslutte sig for, at hun ville granske sin krop og sit helbred selv.
Hun noterede sin adfærd og kost i et Excel-ark og sammenholdt informationen med svarene på de blodprøver, hun hyppigt fik taget.
”Det var sådan set bare procesoptimering. Du kan kalde det Lean eller Toyota Health. Grundtanken var at betragte kroppen som et lukket system, hvor du kan optimere på, hvad der kommer ind og ud”, forklarer Mette Dyhrberg om de tidlige eksperimenter, der blev udgangspunktet for helbredsplatformen Mymee, som hun i dag er direktør for.
Medvirkende:
Mette Dyhrberg, direktør, MyMee