Workflow

Episode 28: Hvad er fagforeningernes rolle i fremtiden?

1.069 visninger
9. november 2022

”Fagbevægelsen er mere end røde roser og ølmaver” Sådan lyder det i denne episode af Workflow, hvor Frederik Enevoldsen, der er konsulent i Dansk Metal er inviteret til en snak om, hvorfor fagforeningerne har svært ved at organisere sine medlemmer.

Især de unge er nemme at få ind i varmen, men de fordufter hurtigt igen. De fleste unge tænker fagbevægelsen som et abonnement, de betaler til hver måned, og det er et dyrt abonnement, hvis man ikke kan se værdien af det - så hellere have abonnement i fitnesscenteret, for der kan man se klare resultater. Det er en erfaring, Frederik Enevoldsen har gjort sig i sit arbejde.

Det er et problem, for fagbevægelsen har brug for sine medlemmer, ligesom medlemmerne har brug for fagbevægelsen, når der skal forhandles løn, barsel og ferie. Derfor mener Fredrik Enevoldsen, at fortællingen om fagbevægelsen skal have mindre fokus på rabatter og mere fokus på fællesskab.

I denne episode ser Workflow nærmere på, hvorfor fagforeningerne er udfordret på organiseringen af medlemmer, hvad der skal til for at organisere særligt de unge, og hvilken rolle fagforeningerne overhovedet kan og vil spille på fremtidens arbejdsmarked?

Workflow har besøg af Christian Lyhne Ibsen, der er lektor, cand.scient.pol og ph.d. ved Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS), og Frederik Enevoldsen, der blandt andet er konsulent i Dansk Metal.

Hør her, hvorfor fagbevægelsen er vigtig på det danske arbejdsmarked.

Links / shownotes

Læs mere om Christian Lyhne Ibsen fra FAOS

Kontakt Frederik Enevoldsen fra Dansk Metal

Læs debatindlægget: Fremtidens fagforening er en app