-Tak. Tau Pi er. -Techtopia er en podcast om mennesker og deres teknologi. Den er udgivet af Ingeniørforeningen IDA i samarbejde med Teknologiens Mediehus støttet af i Der Forsikring punktum dk der om to konferencer i IT og H i messen hos Herning Messecenter. Mit navn er Henrik Føhns, og det er mig, der bestemmer i Techtopia. 30 pr. Rigtig hjertelig velkommen til den fjerde episode af Techtopia, der handler om kvantecomputere. Vi startede oppefra, hvor vi hørte om de projekter, der lige nu kører i Danmark. Blandt andet nu Nordisk Fondens projekt med en et spor Institutet og flere andre, hvor der er sat halvanden milliard danske kroner af til at bygge en kvantecomputer helt fra bunden. Og det kommer rundt at gøre ude på Niels Bohr Institutet, som vi også har hørt om. Og så har vi hørt om alle de udfordringer, der er med at bygge en fejlfri kvantecomputer. I denne udgave af Techtopia skal vi så helt ned i, hvordan man faktisk bygger maskinen eller rettere sagt, hvordan man bygger de dele, der skal til at bygge maskinen. Undervejs har jeg nemlig været til tredages konference i Eget Hvids pakhus, og der mødte jeg en masse spændende mennesker, som beskæftiger sig med kvante teknik. Nogle af dem vender jeg tilbage til i senere udgaver af Techtopia, men i denne her udgave, der vil jeg koncentrere mig om et dansk firma. En dansk starter, som bygger meget højt specialiserede dele til at køre en kvantecomputer med. Mit navn er Jonathan Kultiske, og jeg er administrerende direktør her i Danmark for Quantum Machines, som er en international startup virksomhed. Oprindelig var jeg direktør og medstifter af en dansk virksomhed, som hed Kudahl, og som vi så fusionerede sammen med kone Thomasine sidste år for at lave et af verdens største startups -inden for kvantecomputere området. -Og nu står vi her i jeres dimse lokaler med summen i jeres varelager. Hvad er hvad er det værdi I laver? Vi laver det, man kunne kalde indmaden i kvantecomputer. Det vil sige, det svarer lidt til, hvis du. Hvis nu lukker motorhjelm op på din bil, så ligger der masser af masser af dimser, og det kan godt være din bil er fra Ford eller Toyota, men mange af de dimser der sidder indeni, for eksempel de fra Bosch, som laver dele til biler og på samme måde inden for kvantecomputer verdenen. Så er der firmaer der laver full stack kvantecomputere, og så er der nogle sådan nogle som os som laver indmaden. Altså mange af de komponenter og dele der der, der er afgørende for at kvante computeren faktisk virker. Og det spænder hele vejen fra at det vi laver fra meget specialiserede komponenter, der kun virker ved ultra lave temperaturer, dvs. meget tæt på det absolutte nulpunkt eller minus 273 grader celsius til apparater der virker ved stuetemperatur og som sidder i et rack. Altså sådan et helt almindelige hardware rack, hvor man sætter apparater ind, og som som levere signaler og pulser der styrer selve kubik chippen, som er kvante til vejsalt -i en kvantecomputer. -Når vi har besøgt dem, så kaster vi også lige et blik på regeringens første udspil i en tretrinsraket af en strategi for kvantecomputere i Danmark. Den er nemlig udkommet i denne her uge. Men hvad der ligger bag, det, -ved jeg. -Ikke. Det. Denne her dims, der står på bordet ved siden af os. Det hedder en Tudor. Det er noget af det I laver. Hvad laver sådan en? Hvad koster en? Jamen en tyv DAK er, hvis man ser på det sådan rent elektronisk. Er det en spændings kilde, så den levere meget præcis spænding og altså volt til som det signal der går ind i en kvantecomputer? Og hvis man skal få Cubic chips til at virke, så skal man. Så er det jo i sidste ende elektronik, og det vil sige, at der skal sendes nogle signaler, som kommer ud af nogle apparater, som indeholder d a konverter. Det vil sige man man styre hvad det er for nogle signaler skal sendes til kvante computeren. Det er der en computer, der beslutter meget meget hurtigt, og så bliver alle de her signaler sendt gennem en d a konverter og lavet om til analog signaler, som så bliver sendt ned til de ultra lave temperaturer, hvor Q Business sidder. -Det er et eventuelt digitalt. -Analogt ideal digitalt analog konverter. Lige præcis. Og de signaler, som styring en kvantecomputer om man kan sige er. Der er to kategorier af signaler. Der er nogle meget hurtige pulser. Det er dem, som som selve kvante beregningerne bliver foretaget ved. Og så når man skal manipulere kursisten til at lave signaler til at lave data manipulation i en kvantecomputer. Så gør me det mig meget hurtige pulser og det er så hurtigt. Så vi snakker nano sekunder. Sådan en puls kan være så kort som måske 5 eller 10 nano sekunder og så og. Det er sådan man laver symbol. Manipulation i kvantecomputere. Og så er der nogle andre signaler, som er det, der tuner kvantecomputere, som får den til at virke optimalt. Så. Så det er ikke hurtige pulser. Det er meget stabile signaler, som for eksempel holder sin spænding meget præcist og stabilt på næsten 6 eller 7 decimaler. Nøjagtighed 1,2 3 4 5 6 7 8 volt. Præcis stabilt med bedre end 1 milliontedel nøjagtighed i flere uger konstant. Sådan så at kvantecomputere kan være stabile og det er. Det var den nisse vi valgte til juleaften, at den skulle være stabil forsyning til kvantecomputere og den der holder signalerne fuldstændig præcist og stabilt, så Bitten fungerer optimalt. Og det interessante ved Google aktien er, at den er ikke bare meget, meget stabil, men den kan faktisk også ændre sig meget, meget hurtigt. Og det lyder jo lidt paradoksalt Hvordan skal man kunne gøre begge dele? Men det er fordi, at når kvantecomputere bliver brugt til beregninger, så skal spændingerne være meget, meget stabile. Men når du skal 20 20 biksen til at virke bedst muligt, så har du brug for at variere disse spændinger. Og jo større kvante computeren bliver, jo flere kubik der er, des flere signaler, des flere spændinger skal holdes stabile. Så det kan i princippet være flere hundrede spændinger i volt, der skal holdes ekstremt præcise i flere uger. Men for at finde arbejdspunkter for at finde den optimale kombination af 200 forskellige spændinger, så skal de kunne varieres meget hurtigt, når man laver tuning, og derfor kan en 20 large både ændrer sig meget hurtigere. Her snakker vi med en båndbredde på 300 kilo hertz altså 300.000 gange i sekundet, men den skal også. Når man så har fundet et rigtigt arbejdspunkt at kunne sætte sig fuldstændig stabilt på den spænding. Men, men skal hver eneste 20 bit i en kvantecomputer have sådan en cutter til at styre, eller. -Er. -Den klar? Flere køb bits. Igen. Det kommer an på kubik arkitekturen, og lige nu arbejder man med 4 5 forskellige mindst overordnede kvantecomputer og attraktive bit arkitektur. Og det kendetegner dem alle sammen, at de har brug for at blive tunet for at virke optimalt. Men de bliver tunet på forskellige måder, og nogle former for kubik har brug for flere tuning spændinger end andre. En 20. Vores standart kugler har 24 spændinger som output, men det kan skaleres op til flere hundred og 24V spændinger. Det kan vælges bruges til at styre fra. Otte ti stykker op til 24 bits for 24 bit processorer. Og måske for lige at repeterer for lytterne? Det ved du ikke, men det ved jeg, fordi jeg har lavet tre tre forudgående podcasts. Der har vi jo snakker om det med støj systemet. Det handler om, at man skal -reducere støjen i systemet. Ja. -Det er fuldstændigt rigtigt. Altså. Grundideen i en kvantecomputer er jo, at man tager, hvad man kunne kalde kvante partikler eller kvante systemer, som er meget meget små og en koder information i dem. Så hvor end normal bytes i normal computer bliver ind kodet i i for eksempel en transistor eller en kapacitiv inden i en mikrochip, Og selve kodningen består af et meget, meget stort antal elektroner, som danner den spænding, som kan være den nul volt eller i et volt. For eksempel, da denne et nul eller i din normale computer kan. Der er et meget stort makroskopisk antal elektroner med til at danne det her nul eller dette tal. Men en kvantecomputer, der kommer der altså ned og en koder et nul eller et i en partikel, enten en regulær elektron eller også i det man kalder en kvasi partikel. Altså en en samling af partikler som danner et kvante system i fælleskab. Men det er stadigvæk meget, meget småt, og det betyder også, at det er utroligt følsomt over for støj. Kvantecomputere er langt mere følsom overfor støj en end en almindelig bit i en almindelig computer, og det betyder også, at rigtig meget af det, der skal til for at få typisk til at virke bedst muligt, er enormt støjsvage omgivelser og enormt vild afskærmning. Altså hvor man afskærme med mange, mange lag af forskellige former for elektriske eller magnetiske afskærmninger rundt om i byen. Og det er jo også noget vi laver. Janus nu sætter afskærmning, fordi lige bag ved dig, der har du nogle reoler med alle de produkter I laver og der ligger nogle nogle nogle rør tror jeg der er pakket ind i noget skumgummi eller de skal sælges sendes af sted med hvad er det? Jamen det her, det er en en dåse som er lavet af noget der hedder my metal. Hvidmetal er en særlig legering af en særlig magnetisk legering, altså jern og nikkel, som man plejer at lave magnetiske materialer af, men behandlet på en særlig måde, så den for eksempel er udsat for et meget stort magnetfelt i en i et kammer, hvor der udelukkende er brint, gas og ved en høj temperatur, som man laver også går igennem særlige fremstillingsprocesser. Og så ender den med at blive ekstremt -godt afvisende over for magnetfelt. -Og hvad siger du? Hvad sidder der inde i -røret? Så typisk? -Jamen, det kan jeg vidst om lidt, hvor jeg har det. Denne her er jo. Denne dåse indgår i et produkt vi har, hvor jeg kan vise dig det færdige produkt lige om lidt. Inde ved siden af, hvor du kan se hvordan det ser ud, når det hele er samlet. Det skal vi kigge på. Ja, men men altså alt det der er her på hylderne. -Er. -Tilbage. Er det sådan en? I sælger simpelthen alt, hvad der skal til for at drive en kvantecomputer. Altså, når man laver et firma, så skal man beslutte, hvad det er, man skal lave, og hvad ens niche skal være i verden. Og den beslutning vi tog var, at jamen vi laver ikke selve kvante det svejset som typisk er en krystal, altså et stykke silicium eller så fir som selve kopisterne sidder på. Det laver vi ikke, men vi vil lave alt udenom. Så vi laver den indpakning, som krystallen er i, og så de umiddelbare omgivelser. Det der forbinder krystallen til så som indeholder kvante rejse til den klassiske verden. Så du kan sige det der hedder kvante klassiske interfaces, altså grænsefladen fra det klassiske til kvantemekanikken. Det er det, vi specialiserer os i at lave hele vejen fra den fysiske hardware, som er i de rent mekaniske omgivelser til krystallen til spændings generator, altså de kilder der laver spændinger via digitalt analog konverter eller måler. Tilstanden er en hyppigt gennem analog. Til digital konverter laver vi og så alt den software som styrer dette her meget low label kvante klassiske grænseflade, altså den meget low level grænseflade mellem det klassiske og det kvante fysiske. Det er det vi laver. Og så har vi fravalgt også at arbejde med applikationer og at lade vores partner gøre det i stedet for. Der er firmaer, som prøver at finde anvendelser af kvantecomputere og få for eksempel Mærsk eller Løve, FARMA eller Novo Nordisk til at bruge kvantecomputere til ting, der er nyttige for dem. Det har vi også valgt fra og arbejder i stedet for med partner om at gøre det så. Så vi har partnere, der laver Klub bit, og vi har partnere, der laver applikationer, og så prøver vi at lave alt det der ind -imellem. -Men det måske vi lige skulle. Forhistorien om Q Derveld Hvordan startede det her? Jeg mener hvis man får en ide til at lave et firma som skal skal hjælpe kvantecomputere frem, så må man være rimelig fremsynet må man sige. Jamen vi startede mere beskedent end det vi har gang i lige nu med at. Bliver 2. Fysiker. Mig selv Jonatan kunne tænke og så Ferdinand Plymouth, som er professor på Niels Bohr Instituttet. Vi mødtes for 7 år siden, og Ferdinand fortalte mig, at han havde lavet et d vejes et elektrisk filter, der virkede ved lave temperaturer, som mange andre var interesserede i. Jeg har det faktisk lige her. Det er et Q filter. Det var vores allerførste produkt, som verdenen allerede havde en virkende prototype af, som han først havde lavet en prototype af på Harvard, hvor han havde været postdoc. Og så kom han til Niels Bohr Instituttet og lavede flere af dem. Og så kom folk og spurgte Kan vi også få sådan en dims? Sådan et filter, som du kan se her, er det er lavet af forgyldt kobber, og der er nogle stik i enderne, og selv skruerne der sidder på er faktisk forgyldte. -Det er sjovt nok lavet i Danmark. -Det er. Utroligt flot. Ja og og han tænkte skal jeg bare gitter til dem? Men det syntes han ikke var helt rimeligt. Og så gik han til sin institutleder og sagde Hvad må vi sælge der til dem? Og så fik han at vide via universitet Vi må ikke sælge ting. Og så. Da jeg talte med ham, så sagde Jamen, så lad os lave et firma, og så kan vi producere dem selv i firmaet og så sælge dem. Så det gjorde vi. Og pengene til at bygge de første af dem. Jamen, det kom fra vores egen personlige opsparing. Og så solgte vi 22 kaffefiltre til universitetet i Würzburg og havde med det samme en profit på det, som jo så var virkeligheden vores allerførste startkapital -til KVUC. -Jeg vil nu sætte skruerne have lavet Danmark, altså hvor mange af jeres -produkter vi har lavet herhjemme. -Næsten det hele. Vi laver også selv slut af samtlige af vores produkter og de fleste af vores produkter her og andre af vores produkter der bliver slut. Samlingen bliver lavet ude i byen også i Storkøbenhavn hos nogle af vores partnere her. Men hvis du tager alle stumperne, for eksempel de forgyldte forgyldte skruer her eller metaldelene eller monteringen af vores printkort, det bliver altsammen lavet i stor København, og man tænker jamen, kan kun det? Giver det mening at producere noget i København? Kan man sige, at I hvorfor bliver i plejer, men ikke at aftog os alting til andre lande? Der vil jeg sige ned. Det er vigtigt for os, at vi har styr på kvaliteten, fordi alle de ting vi laver her er så specielt materialer, og vi skal have stole så meget på vores underleverandører og have så meget styr på på kvaliteten af det der bliver lavet, at det er vigtigt for os, at vores underleverandører er tæt på os. Og så har vi jo en industri i Danmark, der laver produktion af højteknologiske ting. Der er jo firmaer i Danmark, der laver for eksempel satellit satellitter eller høreapparater. De fleste høreapparater i verden, så vidt jeg ved, bliver produceret i Danmark, og der er også rater og firmaer, for eksempel i Danmark, der laver der laver specialiserede Doppler rater eller scannere, der 3D scannere man stikker ind i munden på folk, så man kan scanne tænder også nogle alle og meget af det bliver produceret Danmark. Og de har jo underleverandører, som er meget dygtige til finmekanik og kan lave mekaniske komponenter. Ja, som denne her for eksempel. Ja som som bliver ikke ja, som bliver lavet med bedre end 10 mikro meters tolerancer på det fine mekaniske dele. Så Så vi lever af i høj grad at have nogle fantastiske underleverandører i Storkøbenhavn, der kan lave de her meget høje præcis materialer og mekaniske dele. Og hvor mange forskellige dimser om man så må sige laver I? Vi har 5 forskellige produkter eller produktserier som vi laver, og det kan godt være du ser der er mange flere dimser på hylderne her, men det jo er jo dele komponenter og stumper der indgår i de her produkter. Men samlet set 5 forskellig og de de tre første dem udviklede verden andre. Jeg er helt alene de første to år af virksomhedens historie og det tredje produkt, det. Det lavede vi i samarbejde med Københavns Universitets elektronik værksted, og der lavede vi en aftale simpelthen med Københavns Universitet om, at vi kunne kommercielt cere det produkt og så så vi lavede licensaftale med universitetet, og så udviklede vi efterfølgende. Det var Tudor agent en en langt mere avanceret version af akutpakken, som vi lavede selv for vores egne penge. Og så den femte produktserie. Den lavede vi også helt selv inden for de sidste to år, da vi vores -team var blevet større. -Jeres udstyr sidder i alle kvantecomputere rundt omkring i verden, eller er der andre, der også laver -det her? -Så der er jo rigtigt. Det er jo stadig et lille marked, og det er stadigvæk meget niche. Hvis du sammenligner med rigtig mange andre brancher, men i de fleste, hvad man kunne kalde højteknologiske lande, dvs. USA, Canada, Vesteuropa, Singapore, Sydkorea, Japan og selvfølgelig Kina. Der prøver man at udvikle kvantecomputere, og det gør man både i starter firmaer, og det gør man i på universiteter, Og det gør man i det, der hedder offentlige forskningsinstitutioner. I gamle dage havde vi Risør her i Danmark, og i Tyskland har de for eksempel Fraunhofer, som ikke er så meget et universitet som en forskningsinstitution, og i USA har de rigtig mange nationale forskningslaboratorier, for eksempel Agerhønen eller pene. Nel eller Los Alamos er nok det mest kendte i USA eller NIST deres, og de prøver allesammen at udveksle kvantecomputer teknologi. Og så er der vel mindst 200 professorer rundt omkring, som har universitets grupper som prøver at bygge kvantecomputer. Og det der er sket i løbet af de sidste 7 år er, at flere og flere af dem får meget store bevillinger fra deres. Forskningsfond, som gør det muligt for dem at bygge meget avancerede systemer, så kvantecomputere området begynder at mere og mere ligne det, man kunne kalde big science. På samme måde som CERN, altså hvor der er meget store investeringer i forsknings udstyr. Og det var dér, vi startede. Det var, at vi sagde jamen vi laver forsknings udstyr, og fordi vores kunder de får gode bevillinger til deres forskning. Så kan vi så sælge vores forsknings udstyr. Og det er så det, der er ved at overgå nu. Og det er ikke for forskning. Vi laver jo stadig forskning udstyr, men det der sker nu er at markedet er ved at udvikle sig til, at der er flere og flere starter firmaer og store virksomheder, som bygger full stack kvantecomputere, og som vi så er underleverandør til. Og jeg vil sige, vi har praktisk taget alle sammen som kunder i det meste af verden. Vi sælger ikke i Kina. Det har vi taget en beslutning om, og det er ikke, fordi vi har fået besked på det fra myndighederne. Vi har selv truffet valget, og og det er simpelthen ud fra strategiske betragtninger om, at jamen vi, vi holder os bare væk fra det kinesiske marked. Men sidste år blev vi så opkøbt af en israelsk virksomhed, der kommenterer hed Quantum Machines. Det var ud fra visionen om at lave, som jeg sagde, alle ting undtagen selve Cubic chippen og applikationerne. Og det var jo det var det, som vi så som vores langsigtede vision. Og vi havde allerede samarbejde på kontor med Siemens, fordi vi lavede et udviklingsprojekt sammen om et fælles produkt og altså før vi overhoved begyndte at tale om at slå os sammen. Men så var det for halvandet år siden, at de kom og spurgte Kunne det tænkes, at det gav mening, at vi slog os sammen og i praksis det at slå sammen? Det er jo så, at vi solgte firmaet til Grundfos maskinen. Men altså, vi bliver også en del af kontor machines, så du kan sige, at organisatorisk er det en 1 1 møder mellem mellem to virksomheder. Og man kan også sige, at ejerskabet mæssigt er det også fordi jeg er nu medejer af Quantum Machines. Men men visionen kom fra, at vi kunne lave meget mere sammen. Vi var ikke vi. Vi var to starter virksomheder. Vi startede 2016. Konto Machines blev startet i 2018, altså to år efter os, og vores vision var fuldstændig den samme om at lave de samme produkter. Men vi havde forskellige produkter på hylden, så vi var ikke konkurrenter på nogen måde. Men vi har præcis de samme kunder til vores produkter, og derfor gav det mening. Og så er der jo den store forskel er, at ude i den store verden, der kan man rejse enorme mængder kapital, hvad der er meget sværere i Danmark. Så Konto Machines stiftere har rejst over 100 millioner dollars i venturefonde, og det er en helt anden skala, end vi er vant til at rejse penge i Danmark. I Danmark er det kæmpestort, hvis du rejser 100 mio. kroner, og så er du virkelig noget af det største overhovedet. Men det her er altså bare 7 gange større, og ambitionsniveauet er også meget, meget, meget større. Så som man kan sige, hvor vi sagde skal vi blive et eksprestog og få nåede fronten selv, eller skulle vi blive en del af en rumraket og virkelig sætte ambitionsniveauet meget højt og sige Vi skal simpelthen være nummer ét inden for det, vi laver i verden, hvilket vi er sammen med Quantum Machines i dag. Og hvis man skal være rumraket, så skal man også have en udviklingsafdeling. Sådan en leder I har hernede, skulle vi ikke kun sidde og kigge på kigge på den. Man A -og den. -Det er -en. -Men det er jo så det. Hvad skal man sige et reelt elektronik værksted I har her? Jamen det er jo også elektronik vi jo udveksler. Noget af elektronikken er meget speciel, fordi den skal kunne virke være ultra lave temperaturer tæt på det absolutte nulpunkt. Men men det er minder om meget anden speciel elektronik man laver. Der er meget grundliggende teknologi man laver her, som minder om den teknologi man ville bruge, for eksempel i radarer, firmaer eller høreapparat, firmaer med miniature indkapsling af mikrochips eller eller særlige signal forhold og sådan noget så. Så der er mange ting, der går igen, og vi er jo en virksomhed, som hvis du skal sige hvordan, hvad består vores medarbejdere af? Jamen, jeg vil sige, det er måske 40 procent fysikere, som har en ph.d. i kvantefysik, og så er det 40 procent ingeniør, som har arbejdet i andre firmaer med elektronik og arrangeret teknologier og så procent andre roller som for eksempel marketing eller indkøb og den slags. Og hvor mange er det? Ja. Vi er 35 mennesker i Danmark lige nu, og Quantum Machines har så cirka 100 mand i Tel Aviv i Israel og ti mand i Stuttgart. Og tror jeg 15 mand i USA og et par stykker andre steder i Paris og Berlin for eksempel. Ja, og hvad har vi her? Ja, men som du siger, det ligner jo et helt almindelig elektronik værksted. Herovre er der loddekolbe og hvor man kan hvor med. Og det er jo ikke fordi det er her vi laver lodninger til vores produkter er det her man laver prototyper og tester og fejlfinding. Og når selve produktet skal laves og der skal loddes komponenter sammen, så har vi en partner ude i byen her i København som som lodde for os, hvor der er nogen der sidder loddet dagen -lang og er specialister i det. -Så ligefrem og. Håndlavede. Ja, mange af vores produkter bliver stadig håndlavet rigtigt, og det lyder jo vanvittig dyrt. Men men det er også et højt værdifuldt marked, hvor selvfølgelig ville man gerne automatisere det på et eller andet tidspunkt. Men men hvis noget skal laves præcist, så så bliver vi stadig. Får vi stadigvæk nogle af tingene -håndlavet? Det er rigtigt. -Det på en måde, så er det meget sjovt og man lave måske verdens mest avancerede computer eller guider til den. Så laver man det i hånden. Men det syntes jeg egentlig ikke er mærkeligt. Nu har jeg arbejdet med højteknologi i 20 år, og de mest højeste teknologiske ting man laver, laver man typisk med meget pålidelige grundliggende teknologier, som som først og fremmest bare skal være pålideligt, fordi der er for mange andre ting, der kan gå galt. Så man kan godt have noget, som er så sikkert som muligt, som man kan stole så meget på som muligt. Og ja, der er man håndlavede noget meget præcist. Det kan være et eksempel på. Så ved man, at -så er der styr på det her. -Og så har du en prototype i hånden, kan du måske ikke sige så meget, men i hvert fald vil vi lave et eller andet -her her. -Her er der et testsæt op, som bruges til at teste en af vores nyeste prototyper og man kan se den. Vi bruger faktisk nogle af vores andre produkter til at testen nu kan se. Der er ikke maling på kabinettet, fordi det er en prototype. Men men men det er jo også en signal generator som laver nogle af de signaler der skal ind i en kvantecomputer. Vi designer alting selv her. Hvis du tager for eksempel vores printkort, så design Vi laver selv alting. Vi designer selv printkort. Vi lægger selv PCB erne ud, og de fleste tænker jamen PCB layout det er sådan noget, man typisk får lagt ud i byen, men det laver vi faktisk selv, så vi selv har styr på alle detaljerne i vores produkter. Så vi har ikke noget outsourcet udvikling. Det er kun produktion, som hvor vi får hjælp fra nogen ude i byen. Måske kan vi finde nogle, hvis vi går ind ved siden af, og så kan vi finde nogle finde nogle af de andre produkter, som er lukket op. Der er ikke så meget at se, men vi bruger rigtig meget 3D print, og her kan du se nogle eksempler på 3D printede komponenter, som som vi bruger, når vi skal lave prototyper, for at man kan se koncepterne for, hvordan det kommer til at -se ud i den endelige version. -Og det printer I så også her. Eller det printer vi 3D printer i. For de helt simple modeller, så 3D printer vi da selv, og ellers så får vi det lavet ude i byen hos nogle 3D print firmaer. Ja. Nå, hvad er Jonathan? Hvad er det du har? Jeg bruger, fordi det kan jeg jo sådan delvis genkende, fordi jeg kan se det. Det rører du snakkede om før, og det der sidder ovenpå. Det ligner noget, jeg har set i en kvantecomputer på Universitet tekniske universitet -i Zürich. -Jamen dette her er vores nyeste produktserie, og det sælger vi faktisk i hele verden nu. Og det er en indkapsling til blitzen. Så selve den krystal, som kulissen sidder på det. Det er jo det allermest sofistikerede, men alle dem der laver det, de har brug for at få den pakket ind i støjsvage omgivelser, og det er dem vi ser her. Så yderst. Så har vi denne her My Metal dåse, som som skærmer dem fra magnetfelter. Og hvis vi sådan lukker den op, så kan vi se, at indeni der sidder så noget der. Det vil sige, at den kunne ligne noget fra Il Tempo Gigante fra Bjergkøbing Grandprix. Det er interfacet til selve kubisme, og det er altså inde i en dåse, hvor den yderste lag er my metal, som skærmer dem fra magnetfelter. Og så er der et lag til. Som man kan se her, som er lavet af aluminium og aluminium har den særlige egenskab, at når det kommer ned under 1,2 kelvin altså 1,2 grad over det absolutte nulpunkt. Så bliver det superledende og superledende materialer. De er ekstremt gode afsat til afskærmning, og det vil sige, at vi har både nye metaller, som skærmer for magnetfelter, og så har vi super led, der skærmer endnu bedre fra magnetfeltet. Og så er der endnu et lag, som er lavet af forgyldte fjedre, kobber eller beryllium kobber, som som så presser op imod aluminium og er med til at holde aluminium køligt, fordi de fleste ved, at aluminium er meget varmeledende. Hvis man interesserer sig for varmeledning. I hvert fald hvis man er ingeniør. Så ved man, at aluminium er et af de mest varmeledende materialer. Det er det bare ikke ved lave temperaturer. Når du kommer ned under en Kelvin, så er aluminium enormt dårligt varmet, og derfor har vi denne her kobber fjeder, som bliver presset op imod aluminium for at holde det koldt. Så det er det tredje lag. Og det er der også lovet heroppe. Og så har vi, inden I kan se et virvar af ledninger, der er 34 64 warriors, som er det der hedder koaksial kabler, som er kabler, som kan lede signaler og optage meget høje frekvenser. Disse kabler har og hele systemet har en båndbredde fra DC, altså fra ingen og så i fuldstændig stilstand hele vejen op til omkring 12 giga hertz og kan sende signaler pålideligt i hele det frekvensområde fra. Fra nul til 12 gik jeg hertil på 64 forskellige kanaler, som allesammen er isoleret fra hinanden, og det vil sige, der er ikke noget cross torque mellem kanalerne er betydende. Og hvad er der indeni den? Jamen det er jo dér newbie chippen sidder. Men jeg kan jo prøve at skille den ad. Det her er den samme, som du ser her, bare uden kabel og. Og hvis jeg skiller den ad, så i det yderste skjold igen her. Det er lavet af aluminium, og det kan være det i selv et gråt ud, Men det er aluminium, som er overfladebehandlet med noget som gør, at der ikke kommer aluminiumoxid i overfladen. Men det er det sådan set alt sammen meget æstetisk. Det er virkelig, virkelig flot altså. Til det. Kobber og. -Så videre. -At installere næste kunstværk. Jamen, vi går også op i, at de skal være flot, men det skal være funktionelt også på samme tid. Og så skal det være brugervenligt, og så bliver det pænt på en eller anden måde og helt af sig selv. Men, men. Men, det vi sidder med her, bliver det så gemt i en kasse, så ingen ser hvor flot -det er eller vil have. -Det. Det vi ser her, det kommer ned i denne her magnetisk skærmende dåse, og så kommer det ind i et vakuum kammer, hvor det bliver kølet ned til minus 273 grader. Og så er alt det jo inde i en stor container, så du ikke kan kikke ind i den. Og det er jo fordi hvis du kunne kikke ind, så kunne du også komme lys ind, så ville hele blive varmet op af lyset. Du kan se det ydre skjold her er lavet af aluminium igen, som er superledende ved de lave temperaturer og derfor en utrolig god afskærmning. Og så kan man se det indre dele af det der er lavet. Det er forgyldt, så det ligner guld, men det altså forgyldte kobber, fordi det er det mest varmeledende materiale i de her temperaturer og selv skruerne, som du kan se her, de er forgyldte. De er lavet af forgyldt beryllium kobber, som er et meget stærkt materiale, som samtidig er ekstremt varmeledende også ved lave temperaturer og meget og fuldstændig ikke magnetisk, hvilket også er en meget vigtig egenskab. Så hvis man tager denne herud, så kan man se, at det er ligesom en løg. Det er lag på lag på lag af skærme hænger. Men, men, men, men, men hov, det her, du siger noget andet er lavet i hånden og så videre, hvis man skal skalere produktionen. Kvantecomputere altså når vi når dertil. Men hvad i alverden skal man så gøre med denne her finmekanik? Jeg kan. Kan man? Kan man skalere som en produktion? Jamen, selvfølgelig kan man det. Og det gør man selvfølgelig ved automatisering, men det er jo også. Det er jo ikke fordi en kvantecomputer er jeg. Vi forventer af en kvante. En kvantecomputer i sig selv bliver billigere i løbet af de næste 10 eller 20 år. Vi forventer, de bliver meget kraftigere. Vi forventer, at de bliver måske 1000 eller en million gange kraftigere end de er idag. Men den enkelte computer bliver jo ikke billigere, fordi det er det ikke noget man kommer til at have i lommen. Det er jo en supercomputer som kommer til at stå i et supercomputer center eller i et high performance computing center. Det er dér vi ser, at kvante computerne indgår i de her kombi supercomputer centre. Og når du siger det. Hvis man skulle sammenligne det med Moores lov for computer chips, som vi kender det i dag. Kvantecomputere chips går lige nu stærkere end Maslow Moores lov. Den har jo været blev etableret af en af Intels stiftere tilbage i omkring. -66. -Ja 1966 eller sådan noget, og den har holdt rimelig godt indtil nu. At prisen på antallet af transistorer i en chip og prisen pr. Transistor ville udvikle sig eksponentielt til at antallet ville stige eksponentielt, og prisen ville falde eksponentielt med en halveringstid eller fordobling af tid på 18 måneder. Altså hver gang der er gået 18 måneder, så får du dobbelt så mange transistorer til den halve pris. Kvantecomputere. Udviklingen går stærkere end det lige nu. Jeg tror vi er på under 12 måneder i fordoblingen, tiden og halveringstiden, og det er også det roadmap vi har for vores produkter at at vi skal kunne fordoble vores kapacitet og halvere vores pris per 20 bit hver eneste år i de næste 7 år. Og så fortoner fremtiden sig længere ude. Men prisen på den enkelte samlede produk komme forventer vi ikke bliver lavere. Tværtimod. Hvis det begynder at blive rigtig værdifuldt, så kan det jo prisen potentielt blive højere. Og så kommer der jo hvis det bliver en stor succes, kommer til at bliver produceret mange flere, og så bliver det billigere at producere det helt af sig selv. Hvis du skal lave ti af noget, er det selvfølgelig meget dyrere end hvis du skal lave 1000 af noget. -Når du har lige. -Lidt flere skruer du, skal jeg mig til at vise dig, hvordan den ser ud indeni. Er de i det igen, som jeg siger? Det er ligesom -et løg, der har lag på lag på lag. -Og det er vi på vej ind til her. Det -er simpelt hen Cupid. -Det er en en chip, som. Som har 25 års jubilæum for det her. Det var S lavet til. Og en 20 bits 25 kubik chip. Den har 64 tilledninger, så man kan se alle de stik der sidder rundt om her, hvor burde være et koaksial stik, der går ind -til centrum. Hvis jeg finder. -Sig alle, alle de små så små at -have det stik. -Det koaksial og man kan sige. Her sidder så en mikrochip, og man kan se hele vejen, og den er cirka to gange to centimeter, og man kan se hele vejen rundt om den. Der er noget, der hedder bonding path, så det er små forgyldte pads, altså firkanter, som er der, hvor signalerne kommer ud af vores to vejs, og hvor man så kan trække bittesmå warriors ned på Micro 10 fra de her pads. Jeg skal lige for en ordens skyld sige, at dette her er faktisk en dogme chip, dvs. at der er et kæmpestort kuk på den. Men, men den er altså samme størrelse som en rigtig tube chip, som en af vores partnere laver. Og alle de dersens små kontrakterne, så er det løjet med dem. Eller modem? For fungerer det? Der bruger man en bonder, en eller en vare bonder og det er fuldstændig standard inden for microchip til pludselig at man varer bonder ind på en microchip. Hvad betyder det? Ja, det er. Det minder lidt om lodning, men men men det er bare meget meget mindre, så det er så. Så så de små warriors man lodder på sammen her, de er jo har en diameter der er mindre end et hår. Imponerende. Og den sidder så derinde. Bliver skærmet om af -Thomas ligefra. -For den ydre verden. Ja, den bliver skærmet, og så kan man se i omgivelserne. Her er så i det ved en kapacitet, altså et et. Et område hvor der kommer til at være vakuum inde i apparatet ovenover tippen og også nedenunder tippen, så den er ligesom spændt op i med vakuum rundt om sig, og man kan se de der små kanaler der har det som er lavet til at man kan suge luften ud af den når man sætter det op, Så som man pumper luften ud i denne her, så så den bliver helt tom for luft -og. -Og det er altså det hulrum. Det kan man selvfølgelig ikke se, når man i radio. Det kan man jo ikke, men det er utroligt smart det vi sidder og kikker på. Altså det i meget lille meget lille hulrum og de dér kanaler der pumpe luft ud. Altså det er jo en verdi på størrelse, men de vil også -bestås med en hård. -Jamen det er virkelig finmekanik det her. Og igen tak til danske smede, som er meget meget dygtige og kan lave finmekanik med ultra høje tolerancer og virkelig, virkelig fine små detaljer, som de altså laver for os. Utroligt. Og denne her. Den sidder så i kvantecomputer, -hvor han. -Jamen, vi har. Lige nu har vi et projekt med Københavns Universitet. For eksempel hvor professor Morten Kjærgaard er ved at bygge en 25 20 bits kvantecomputer, og denne her indgår som en del af hans setup. Og så har vi et tilsvarende samarbejde i Boston med med en af verdens førende kvantecomputer grupper på 10. Og så har vi en række kommercielle kunder, som er starter firmaer primært i Vesteuropa og i USA, som bygger kvantecomputer og hvor vi laver det her og også andre komponenter til dem. Nu snakker vi vakuum, før du kan se en lille detalje her. Det er en af grundene til, at grunden til at vi ville lave skruer i Danmark, det er denne her skrue, der er hullet hele vejen, som er forgyldt og lavet af beryllium kobber. Der er et hul hele vejen igennem og derfor at man kan pumpe luft ud igennem hullet i skruen. Det er svært at bygge kvantecomputer, og meget af det handler om alle de mange, mange små detaljer, der skal til. Det handler ikke bare om selve kilobyte, men også alle de mange andre detaljer, der er rundt om dem -for at få det hele til at spinde. -Ja, fordi når man snakker om kvantecomputere, så glemmer man måske netop, at det som du selv siger. Danske smede og og folk der sidder håndlavede er de faktisk også en del af denne her process. Det er fuldstændig rigtigt. Og ja hej, ja jeg har jeg altid ment, og jeg mener stadig, at det er meget vigtig at vi fastholder produktion i Danmark, for det er det der gør det muligt for os og at lave de højteknologiske produkter og udvikle dem. At at vores ingeniører der udvikler produkterne, er tæt på dem der kan producere og man lige kan køre et smut over og tale med dem. Fordi man skal have en eller anden detalje -på plads. -Det er som i denne her serie om kvantecomputer, som vi laver i på Techtopia. Der har jeg sådan et fremtids spørgsmål til den jeg interviewer til allersidst, som handler om, at hvis du nu tager dine fremtids briller på og kigger 20 år ud i fremtiden. Jeg ved det kan være farlige. Kig i krystalkuglen er jo kommet til at se frygtelig dumme ud, udspille scener forkert. Og nu sagde du lige før, at du kikkede 7 7 over fra fremmer ikke længere. Men hvis du nu kigger 20 år frem og tænker kvantecomputer agtigt, hvordan kommer verden så til at se -ud? -Jamen det er jo svært at tænke bare 7 år ude i fremtiden, men jeg tror vi inden for de næste 7 år kommer til at have rigtig nyttige kvantecomputere, der kan gøre en forskel på på rigtig svære problemer, teknologiske problemer. Og hvis vi specifikt snakker om hvad hvilken forskel kvantecomputere kan gøre på 20 års sigt, så tror jeg, at de vil gøre det muligt for os i en helt anden grad at designe molekyler. Og man kan sige, at for 20 år siden, så snakkede man rigtig meget om nano teknologi Nano teknologien. Visionen for 20 år siden var, at man ville opbygge molekyler atom for atom, nærmest som sådan en slags 3D printede molekyler, så du nærmest kunne putte et program ind i en 3D printer og så ville den lave en pizza til dig med, som du så kunne spise eller printe hvadsomhelst til dig fordi. Og ud fra ideen om at man skulle have kontrol over det enkelte molekyle og det kom. Det kommer aldrig rigtig til at ske, fordi det viser sig at man kan jo godt lave 3D printere, men det at gå ned helt ned på det atomare niveau er simpelthen for svært at forstå, hvad der foregår dernede. Men det tror jeg, at kvantecomputere kan gøre muligt, for det er i virkeligheden Den allervigtigste og største anvendelse af kvantecomputere er at kunne forstå og simulere, hvad der foregår på det atomare og molekylære plan. Og hvis man skal virkelig skal være futuristisk, så vil jeg sige, at jeg tror, at kvantecomputere vil kunne gøre det muligt at opnå den vision, der oprindelig lå i nano teknologien. Altså at kunne opbygge molekyler atomer fra atomer og forstå, hvordan de interagerer med hinanden. Når man laver -den her opbygning. -Og hvad kan man så bygge, hvis man kan -det? -Jamen, man kan sige, det kan være svært at forestille sig, hvad man finder på om 20 år, men man kan sige, hvad er er nogle af de helt store problemer, som verden har løse, har brug for at få løst, og som er virkelig svære. Og det er det jo nye måder at lave energi på og ikke bare lave dem, men også opbevare det og det der foregår inde i batterierne eller katalysatorer eller brændselsceller der har. Der har jo ikke været nogen nye fundamentale opdagelser inden for det. Det er bare optimering, og det har man fået enormt glæde af i disse teknologier. Men, men, hvis man virkelig skal lave noget revolutionerende banebrydende inden for materialer inden for energi, så tror jeg man har brug for at kunne simulere på en kvantecomputere. Ser du slet ikke nogle benspænd derude? Er der noget, der kan gå galt -i udviklingen af denne her teknologi? -Jamen altså, der er jo rigtig mange, der bekymre sig for kvantecomputer og potentiel evne til at bryde koder, og det er måske også en af grundene til, at der bliver forsket så meget i det, og at nogle betegner det som en våbenkapløb. Og den gode nyhed er jo, at man at man er kommet rigtig langt med det, man kunne kalde kvante sikre kryptering algoritmer. Og det er sådan set ikke kvantefysik og lave en kvante sikker kryptering algoritme. Det er. Det er bare en bedre matematik og en bedre kryptografisk matematik, hvor man hvor man sikre sine koder imod at blive brudt af en kvantecomputer. Og det er det ved man allerede nu med rimelig stor sikkerhed, hvad man godt kunne lave. Udfordringen i det er, at det kræver at man udskifter i alle de kode systemer som man bruger i dag. Så alle de kode systemer der findes i verden, som bruges i netbanker og dørlåse og i det hele taget hele internettet. At de koder de skal udskiftes med, nogle der er kvante sikre, fordi måske om 10 eller 15 år, så vil man kunne bryde alle de koder vi har idag mellem hver kvantecomputer. Og igen det kan løses, men det betyder også at det gælder om at få fingeren ud med at få implementeret kvante sikre algoritmer overalt, fordi det er jo infrastruktur, og det kan tage rigtig lang tid at få udskiftet alle de her kode systemer. Det minder lidt om år 2000 problemet med med urene, at det er at vi, hvis kvantecomputere bliver følge, bliver ved med at følge gå stærkere end Moores lov. Jamen så vil vi måske 10 år have en kvantecomputere der kan bryde de koder vi har idag. Og så må man jo opgradere de koder allerede nu, så så at folk så bare kan lagre krypterede data nu og som brud bryde koder når om 10 år. Så det er selvfølgelig supervigtigt at man får gjort det, men jeg tror ikke i sig selv, at det kommer til at forandre samfundet, hvis man ellers opfører sig fornuftigt. Og det er heller ikke det, der interesserer mig mest i, hvad kvantecomputere kan bruges til. Det er mere de nyttige anvendelser af at have regnekraft tilgængelig til f.eks. at simulere energisystemer, som man ikke har til rådighed, da man ved. Hvad man vil og hvordan. Det er det. I starten af podcasten lovede jeg, at jeg lige ville kaste et hurtigt blik på regeringens nye National strategi for Kvante Technologies, som er udkommet i denne her uge. Og det er for det første en fin introduktion til, hvad kvante teknologi egentlig er for noget, og hvad det kan, og hvordan vi står her i Danmark i forhold til udlandet. Og det er den første del af denne her nationale strategi, og den handler om forskning og innovation. Den anden del af den nationale strategi for kvante teknologi. Den kommer i efteråret og kommer til at handle om det danske kvante teknologiske økosystem, som det jo faktisk har hørt om i i denne her udgave. Techtopia Hvis vi skal kigge lidt på, hvad der egentlig står i denne her rapport, så er der på finansloven for i år afsat 212 millioner kroner til forskning og innovation i et kvante område. Og det har man faktisk tænkt sig at gøre hver eneste over de næste fire år, så man frem til 2027 havner på en investering på 1 milliard kroner. Modsætningen er, at Danmark skal have et af verdens førende kvante forskningsmiljøer og effektivt kunne omsætte forskning til ny anvendelig teknologi. De ting, som rapporten har fokus på, handler blandt andet om etablering af et nationalt forum for kvante teknologi. Der skal være et større dansk deltagelse i EU samarbejde omkring kvante teknologi. Der skal være et globalt samarbejde med fokus på danske interesser og risici. Og så skal der være fokus på kvante teknologi i europæisk rummet samarbejde. Og så skal der bygges en bedre digital forskningsinfrastruktur, og det betyder, at der skal være adgang til kvantecomputere. Der skal opbygges en national kompetance, og så skal man have lavet et Current Sum Excellence Center for udvikling og test af kvante algoritmer. Så sammen med den udvikling, som vi har fortalt om her i de sidste fire afsnit af Techtopia, så kommer der til at ske rigtig, rigtig meget på kvante område. På en eller anden måde, så forekommer det mig, at det er som om folk ikke helt har forstået, at det her det faktisk er ved at ske, og at det kan gå hen at blive et kæmpe teknologi eventyr for Danmark. Men ikke desto mindre, så er jeg ret sikker på, at det er tilfældet. Så vi vinder med 300 procents sikkerhed tilbage til kvante teknologi i Techtopia, når vi kommer hjem fra sommerferie i august måned. Lige nu og her skal vi have et postkort fra Ingeniørens podcast -Transformator. -Jeg er opvokset på en bondegård midt på Sjælland, så det eneste jeg sov, er vand to gange om året nærmest. Det var, når jeg skulle med mine forældre fra Kalundborg til Jylland. Vi sejlede med færgerne fra Kalundborg og sejlede så dengang indtil Samsø og videre til Århus. Men allerede fra cirka 4 årsalderen, hvor jeg kunne så fornemme ting og sager, blev jeg paralyseret et hundrede procent af de færger, og jeg vidste på det tidspunkt, det var færger og skibe, jeg skulle lave resten af mit liv. Det var sådan en indirekte klar, jeg næsten lige ved at sige åbenbaring, at jeg var helt sikker på, det var det, jeg skulle arbejde med resten af mit liv. Har du sejlet med en færge herhjemme, så er den med garanti tegnet af Hans Otto Kristensen. I dag er han 70 år, men det er stadig ham, der tegner fremtidens skibe herhjemme. Mød ham i denne uges transformator og kom med igennem et halvt århundredes skibs historie om skandalerne omkring to, om Asger Urd, om de næste færger, der skal sejle klima neutralt. Lyt med i denne uges Transformator. Ja, og du har så lyttet til Techtopia. Vi udkommer hver mandag, og vi kommer også ind næste mandag, hvor vi leger et smut omkring Roskildefestivalen. Men så holder vi altså også ferie nogle uger. Så skal du ned at grave i vores arkiv, hvis du vil høre ting under kip. Hop Dolly arkiv finder du på Techtopia dot dk. Du kan også skrive til mig henrik snabela techtopia dot dk. Men jeg svarer ikke før engang august, så ved du det. Du kan følge os på Twitter og på Instagram, der hedder ved snabela techtopia dk. Du kan også diskutere teknologi nyheder med ligesindede lyttere i vores. Facebookgruppe, der hedder Techtopia Backstage. Du kan følge os på LinkedIn, og du kan tegne abonnement på vores nyhedsbrev, som du finder på Techtopia. Dot dk Techtopia bliver produceret af mig. Jeg hedder Henrik Føhns, og jeg får hjælp af Mikkel Berggren Nielsen. Og tilbage er der bare at sige -på genhør i næste uge. -Tak. Tau Pi er. Techtopia en podcast om mennesker og deres teknologi, der er udgivet af Ingeniørforeningen IDA i samarbejde med Teknologiens Mediehus støttet af IDA Forsikring. Punktum dk om de to konferencer Eventet og Højmessen hos Herning Messecenter. Mit navn er Henrik Føhns, og det er mig, der bestemmer -i Techtopia. -Tau pi er.