Det var ligesom bare startskuddet til den her store supercomputer, som er dedikeret til kunstig intelligens, som vi taler om i dag. Det var, at vi kontaktede i Danske forskere de cirka hundrede danske forskere, som er mest involveret i kunstig intelligens i Danmark, og spurgte dem Hvad holder jeg tilbage? Verden altså hvad der mangler. Hvad er det, der er weablog i forhold til, at vi i Danmark bliver vanvittig gode til kunstig intelligens? Og de sagde alle fuldstændig samstemmende Det, der mangler, det er adgangen til GPS ure, altså computerkraft og computerkraft, nogen helt bestemt type -computerkraft. -Så tog Peter. Techtopia er en ugen podcast om mennesker og deres teknologi udgivet af Ingeniørforeningen IDA i samarbejde med Teknologiens Mediehus støttet af Punktum. DK IDA Forsikring og Messecenter Herning. Mit navn er Henrik Føhns, og det er mig, der bestemmer -i Techtopia. -Til daglig. Inden udgangen af dette år har Danmark Europas største af i supercomputere. Den er allerede døbt G4, når den skal hjælpe danske forskere med at bruge af i deres projekter, og den skal også bistå danske virksomheder med at gøre det samme. Computerkraft, der leveres af tech giganten Nvidia, der har valgt at arbejde sammen med Novo Nordisk Fonden om projektet. Blandt andet fordi fonden også står bag en milliard investering i udviklingen af en dansk kvantecomputer. Novo Nordisk Fonden betaler de 600 af de 700 millioner kroner, som ketsjeren koster at etablere. Og bag investeringen står vicepræsident i fonden Linde Oddershede, som også står i spidsen for fondens projekt med kvantecomputere. Jeg talte med Line Oddershede for et års tid siden, da vi lavede en serie om kvantecomputere, og nu investerer hun så et meget stort beløb i en anden af tidens mest omtalte teknologier, nemlig kunstig intelligens. Så jeg fik igen en interview aftale i kalenderen, så hun kunne fortælle -om, hvad Gefion er. -Så det her projekt? Det går ud på at øge Danmarks muligheder for at udvikle og anvende kunstig intelligens. Kunstig intelligens er en en transformativ teknologi, som er her i modsætning til kvante teknologierne, som er lidt ude i fremtiden, og specielt quantum computing, som ligger et stykke ude i fremtiden. Så kunstig intelligens er en teknologi, som er hos os nu, som er udbredt til hele samfundet. Skoleelever bruger det til at lave deres opgaver og så videre og så videre. Der er faktisk en transformativ teknologi, som har vundet indpas på stort set alle områder af vores liv. Og det er da ligesom bare startskuddet til denne her store supercomputer, som er dedikeret til kunstig intelligens, som vi taler om i dag. Det var, at vi kontaktede de danske forskere, de cirka 100 danske forskere, som er mest involveret i kunstig intelligens i Danmark, og spurgte dem Hvad holder jeg tilbage? Hvad er den, hvad der mangler? Hvad er det, der er weablog i forhold til, at vi i Danmark bliver vanvittig gode til kunstig intelligens? Og de sagde alle fuldstændig samstemmende Det, der mangler, det er adgangen til GPS ure. -Altså computerkraft og. -Computerkraft, nogen helt bestemt type computerkraft. Og vi kommer nok ikke udenom at nævne en vittig i den her sammenhæng, som er dem, vi nu har lavet partnerskab med. Det de ønskede var konkret den type GPS ure, som Nvidia faktisk er de eneste på markedet, der producerer, og dem har de behov for adgang til store mængder af. -Og CPU står for. -Funktionens. Dem er dybest set et grafikkort, altså oprindeligt kendte man. Jeg kan huske da min søn var mindre, så var det jo altså de her Vita grafikkort man skulle købe spille computer. Men så har man så fundet ud af, at hvis man puljer dem, så de rigtig gode -til kunstig intelligens. -Det er sådan en parallel processering, som i virkeligheden ligner lidt den samme. Du laver absolut på en spille computer og de det helt korrekt. En vidt. Jeg startede ud i gaming industrien, og så så de i lyset af at de her processering enheder var fantastiske til kunstig intelligens og nu er det nok dér de har deres største styrke, vil jeg sige inden for kunstig intelligens, da de virkelig har et marked -i dag. -Århus har også fået en pæn position på børsen. Den computer, som de skal etablere her i København på jeres foranledning eller I køre med lære af dem? Jamen, i praksis er det faktisk. Man kan ikke købe en computer af invitere medier, de levere de her GPS'er og så køber vi. Selve computeren. Er et fransk firma som hedder Apple den, så den bliver faktisk leveret af et europæisk baseret virksomhed. Og ud over at invitere GPS urene, så vil der også være nogle såkaldte CP ure. Der være forskellige andre ingredienser og dele i den supercomputer vi køber. Der skal også være køling, eksempelvis strømforsyning og så videre. Så selve computeren er faktisk europæisk produceret bygget, men computerne er fra USA. Det er. Hvordan summede. Men der skal vel også være noget? Hvad skulle man sige? Noget netværk, noget kontakt til den der skal -være i datacenter og så videre. -Ja, den måde, som det kommer til at fungere på, er, at data bliver sendt til den her maskine. Så selve computer runden kalder vi for Gefion. Så data bliver sendt til Gefion og bliver produceret på Gefion og ligger selvfølgelig lokalt på Gefion. Mens det blev produceret og så ryger de tilbage sammen med resultatet af processering til dem, der måtte have sat jobbet over. Det er ikke meningen, at der skal ligge data permanent på Gefion. Kun kun midlertidigt, mens det blev -produceret. -Så det bliver flyttet ved en krypteret -forbindelse eller. Ja. -Det gør det. Det gør det på sikker -vis. -Og lige det der med hvem det er, der kommer til at bruge det, skal vi lige vende tilbage til. Og flere ting, hvis vi lige kunne dvæle lidt ved ved selve supercomputeren her. Altså hvad består den af? Jeg kan forstå, at de computere hedder hundrede. Korrekt. Det er hopper et hundrede gebyr. Opkaldt efter græshopper en kvindelig computer -pioneer. -Nemlig. Så her hev et hundrede GPS'er. Er åbenbart de mest anvendelige i dag i forhold til at præcisere og træne kunstig intelligens algoritmer på meget store datasæt og er jo derfor alle forskere det præcis dem de peger på. De sagde How -100. -Og kan stå på ønskelisten. Så det var deres vanskeligste interview juleaften. De ville have en computer, der havde hundrede GPS'er, men der var lige kommet en ny, der hedder Black Hole, som skulle have fire gange hurtigere. Hvorfra? -Hvorfor får jeg ikke den? -Grunden til vi har valgt vi har faktisk selv valgt vi fik valget. Vi kunne have købt Blackburn. Der var to årsager til vi ikke købte Blackburn. Den ene var, at det ville have udskudt leveringen med minimum 18 måneder, sandsynligvis to år. Og indenfor den her type teknologi i det hele taget Inden for hele kunstig intelligens området er det et område, der buldrer afsted, og hvis man venter to år, så er man muligvis så langt bagefter, at man faktisk ikke kan indhente, så det er ligesom nu, det skal ske. Vi kunne ikke vente små to år på at få de her leveret. Vi får dem faktisk leveret første august, og det er en meget høj prioritet for os at få dem leveret hurtigt. Der er faktisk to grunde til, at vi ikke købte Blackburn. Den ene er, som jeg sagde lige før, at leveringen var forsinket. Vi ville være forsinket og faktisk computer power i forhold til pris ville være det samme. Så hvis vi får det beløb tilbage, da vil vi ikke få mere computerbruger. Så hver enkelt GP du ville være have større processorkraft, men vi ville få færre gebyrer. Så hvis vi havde valgt Black Pearl i stedet for, så havde vi fået en forsinket levering, og vi havde ikke fået mere PurePower. -Derfor besluttede vi ikke at gøre det. -Eller også at I skulle bruge flere penge. Ja, men det blev ikke lige kort. Så kunne vi se, at man ikke har noget så hurtigt. Så det vil sige computeren er oppe at køre end årets udgang, da. Den skulle op at køre til oktober. Men nu siger du bagefter Hvem er man bagefter? Altså, hvem vil -konkurrere med her? -I stort set resten af verden. Måske vil nogen, vi er bekymrede for konkurrencen fra en end fra andre, kan du sige. Det er klart. Hele ja. Forskellige nationer har forskellige. Hvad skal vi sige? Etik omkring brugen af i og og måske også nogle big tech virksomheder har en anden form for etik. En end måske vi vil typisk vil have Danmark, og derfor er det vigtigt, at vi vi er med. Vi skal forstå, hvordan man bruger f. Vi skal selv være i stand til og brug af i bedst muligt. Vi skal ikke være afhængig af, at andre kommer med deres produkter nødvendigvis og og pådutter dem på os, at det er det tog der kører hele det her omkring kunstig intelligens. Og efter min mening er man nødt til at se på det som for farligt ikke at stå på toget, fordi så er der pludselig andre, der kører med den her teknologi. Men denne her computer er den den eneste af sin art i Europa, eller når. Den bliver leveret, så vil den være den største af sin art i Europa. Det er klart. Inden for dette område går udviklingen meget hurtigt, og derfor vil der gå noget tid. Jeg tør ikke sige hvor lang tid. Lad os bare sige tre måneder, måske 6 måneder, måske et år, hvad ved jeg? Så vil der helt sikkert komme en større computer, som ligner den her. Men men den vi har haft har etableret det faktisk ikke kun at vi har købt en computer. Det er også, at vi har indgået et partnerskab med Invita, Og det, der er fantastisk, er, at de stiller deres R&D afdeling til rådighed til det her partnerskab. Det vil sige, at hvis vi ønsker at bruge GP bruger til at træne algoritmer, så kan de hjælpe os med, hvordan vi gør det bedst muligt. Ydermere, så kan de hjælpe med at udvikle teknologien, så det passer til præcis de ting, vi kunne tænke os at gøre i Danmark. Og det er jo også sådan med den type maskine, som vi snakker om her, at den bliver forældet hurtigt. Derfor Det er en del af partnerskabet, at alt software bliver opdateret hele tiden og konstant. Og hardware der skal vi også. Der forventer vi en opdatering inden for cirka tre år. Men, men er der, Er der nogen af puderne som specifikt er gode til nogle bestemte typer opgaver? Ja, det er det. Det er da helt sikkert. Hvad hver eneste get too good type vil jeg sige har sit specielle område, hvor de er optimeret til. Men de her H 100 som vi har købt. De er fuldstændig ideelle til træning af kunstig intelligens algoritmer på et stort datasæt. Nogle ting også om nogle. Der er nogle bestemte. Hvad skal man sige? Kunstig intelligens opgaver. Jeg ved I har nogle nogle hvad hedder det? Nogle søjler, nogle indsatsområder, som I måske lige skulle høre hvad er? Hvad ved hvad? Hvad skal man lave på Den der skal bruges til? Det vil jeg rigtig gerne snakke om. Altså for det første er den jo meget stor kapacitet, og så det vil sige vi har fire flagskibs projekter, men udover det vil der blive plads til meget andet. Så det ikke sådan, at vi lige nu er begrænset af Computer Tower. De fire forskningsprojekter den første at det er inden for farma koster på den design. Det er nummer ét. Så har vi nummer to, som vi kalder for Haraldskær. Og herunder ligger eksempelvis udviklingen af en dansk sprog model til brug inden for det biomedicinske område. Nummer tre Det er kvante området, og det går ud på at bruge den her type supercomputer til at simulere cubes, der eksempelvis blev udviklet i det kvante center, som vi snakkede om for ni måneder siden. Men der ligger også lidt mere i den. Det kommer tilbage som et øjeblik, og den fjerde fordi den fjerde på banen. Den fjerde det inden for bæredygtigheds området, hvor ideen er at bruge den enorme mængde af data, der eksisterer om vores klode, om vores klima og om udviklingen og så videre til bedre at kunne forstå vores klode. Eksempelvis at kunne forstå de klimaforandringer, som vi observerer, og som vi naturligvis gerne vil motivere og lave. Eksempelvis det, der hedder en digital trend af kloden baseret på den data, vi har om kloden. Men hvis jeg lige går tilbage til kvante området det øjeblik de GP ure vi har i dag, de er i hopper et hundrede. De er måske ikke super optimale Os tilbage til de tidligere spørgsmål omkring tid til at interface med kvante computeren når den er her. Så der ligger også et udviklingsarbejde fra en Vita i forhold til at udvikle deres GPS ure til bedre at kunne interface med en kvantecomputer. Og det er så her, hvor? Hvad skal man sige? Vores win win situation kommer ind i billedet, fordi. Vi får som nation meget ud af naturligvis at have den her computerbruger af og have en Vitas ekspertise til at hjælpe os, men de får faktisk også noget ud af, at vi skaber dem teknologisk. Vi siger hør, vi har behov for GPS ure, der kan interface til denne her type hardware. Og så hjælper vi dem til at få udviklet deres teknologi til at kunne klare den opgave. Så det er derfor, det er interessant for dem at ligge i Danmark, fordi der i forvejen er meget stor kvantecomputer projekt. Ja, man kunne godt. Så det er uden tvivl sælgers marked, fordi de producerer overhovedet ikke nok. En video producere overhoved ikke nok. Den type jeg bruger til at dække det globale marked og den efterspørgsel der er, så de vælger selv hvem de vil sælge til og de valgt at de godt vil sælge til til os som nation. De bad Novo Nordisk Fonden om at stå i spidsen for et nationalt konsortium, hvor også IFU er en meget vigtig spiller og den danske stat. Dermed. Og vi skulle stå i spidsen for forhandlingerne med Invita i forhold til at få det her partnerskab på plads. Og jeg tror, jeg er ikke den eneste, som en gang imellem har spurgt mig selv Hvorfor vælger verdens tredjestørste selskab at lave partnerskab med en nation, der består af 5,5 millioner mennesker? Det, som de har sagt til os, når vi stillede spørgsmålet, spurgte et forsigtigt. Det er der ligesom tre ting. Det ene faktisk er farma vores position inden for farma som nation som industri nation, kan jeg sige. Det andet er faktisk kvante området, som vi netop har talt om, og det tredje er vores evne til at lave public private partnerships. Og det er faktisk et område, hvor Danmark er specielt gode til at have et superstærkt netværk mellem de forskellige aktører indenfor for landets grænser. Og vi er hurtige faktisk. Vi er meget agile. Vi er vant til at arbejde sammen. Vi ved ligesom hvem hinanden er, hvem man skal række ud til for at få ting gjort hurtigt og effektivt faktisk. Og der også hvad skal man sige kortere mellem mellem jer, det politiske niveau og så videre. Hvis der er masse ting, der gør sig gældende i et land som vores, som er svære andre steder. Ja altså eksempler ku hvid. Der var dog et superfint samarbejde mellem de forskellige industrier i Danmark og staten og selvfølgelig også mellem universitetet, så og have de her forskellige aktører, som alle sammen går sammen om at løfte et område, eksempelvis at håndtere en pandemi. Det er faktisk -noget, vi er ret dygtige til. -Kunne vi lige vende tilbage til, fordi du snakker om interfaces som en kvantecomputer? Altså, hvad er det helt præcist, man skal bruge en? Vi må tillade mig at kalde. Hvad hedder det i computeren hedder G4 for en klassisk computer. Det er nyt i forhold til kvantecomputere, men hvilken rolle spiller den i forhold til kvantecomputere? En kvantecomputer. En. Består af det, man normalt ville kalde en stack, som består af mange forskellige lag. Det nederste lag kan du sige, Det er selve materialerne, og de materialer bruger man til at lave sine sin cubes af. Og så er det klart, at der er noget elektronik, og der er en hel masse det man kalder middleware, som er. Forbindelsen mellem elektronikken og softwaren. Og så er der selvfølgelig software lag og så videre og så videre op til selve anvendelses laget, som er det øverste og der. Der hvor GP urene sidder. Det er middleware lavet. -Som så skal. -Interface til elektronikken og til fejlkoder, regeringen og så videre og så videre. Og det er jo fordi der er denne her frække regering af akutbilen, som skal holdes i en kvante -tilstand. -For at kunne få en funktionel kvantecomputer, som er generelt anvendelig til at løse reelle problemer, som er nødt til at have en 1 1 1 fejlkode gearet kvantecomputer. Og det er der slet ikke i dag. Så kan jeg ikke være med at tænke på, fordi hvis du. Hvis du så har denne her sin Gefion stående et sted og kvantecomputere skal den så stå ved siden af sådan rent fysisk eller hvordan? Hvordan fungerer -den? -Det har vi faktisk ikke helt besluttet endnu. Det er i virkeligheden et af vores spørgsmål. Men nu eksisterer kvantecomputere jo ikke endnu. Men det ville sandsynligvis være lettere at flytte kvante computeren ud ved siden af G4, end det ville være at flytte Gefion. Og grunden til jeg siger det er, at en maskine som G4 kræver en enorm køling og meget strøm. Og det er da faktisk virkelig svært at finde et sted, som opfylder de krav. Okay, fordi der skal være særlige forbindelser også når det handler -om strøm. Ja. -Der. Den kan trække -op til 22 megawatt. -Det lyder også dyrt. Det er dyrt. Ja, det er meget dyrt, og det er også trods alt en størrelse, hvor man er nødt til at sikre sig, at strømmen er grøn. Og så vi har simpelthen certifikater på, at den her strøm kommer fra Hydro Power i Skandinavien. Så den er simpelthen bæredygtig. Du nævnes i forbindelse med sundhed, der nævner du en dansk sprog model, og det har jo været sådan noget man har diskuteret ret meget, i hvert fald inden for det seneste år. Vi har faktisk en dansk pornomodel, der fungerer. Og skal vi lave en selv, eller skal vi have nogen til at lave en til os? Eller hvad skal man sige bruge en af dem der allerede er der ude og så lavet lidt tricks lidt og så få en dansk pornomodel? Du siger så i vil lave -en i hvis man laver en dansk pornomodel. -Men det bliver så ikke mig personligt der. -Kommer til det. -Men vi vil støtte. Vi vil nok gerne støtte nogle, der vil lave det. Det vil vi gerne. Vi vil gerne opmuntre til, at det bliver lavet og skubbe på så godt vi kan, at det bliver lavet. Så vidt jeg er vidende om, eksisterer der ikke noget derude i dag, som vi lige vil kunne overtage. Finland er igang med at lave noget de kalder Viking, som er en sprog model baseret på de skandinaviske sprog, og det er selvfølgelig interessant og det er klart kommercielle partnere som åbner. Jeg har også tænkt på dansk, men vi tænker faktisk noget, der er bedre og mere målrettet det danske sprog, og hvor vi måske har en lidt større kontrol over det som nation også i forhold til at hvilke data det bliver trænet på. Så vi er sikker på, det bliver repræsentativt. Det er jo altid det store problem faktisk med kunstig intelligens. Det er, at din algoritme er aldrig bedre end det data den er trænet på, og data er fuld af bias, konservatisme, huller osv. Og der er da bare. Mere troværdigt, hvis man har kontrol over, hvordan en sådan model er trænet. Nu siger du, at du ikke skal lave den. Men måske vi lige skulle vendes og hvordan? Hvordan modellen for ketsjeren er sikker bestod af et aktieselskab, der ejer. Computeren. Men hvordan? Hvordan kommer man til at lave projekter på den måde? Hvem skal gøre det, og hvad skal de betale? Hvad modellen -for det. -Der bliver en business model, som jeg ikke kender detaljerne på på nuværende tidspunkt. Men det, der er, er sagen, er, at den skal være selvfinansierende efter en årrække. Det er klart, at vi har lavet en stor første investering her på 600 mio. kr. Men der vil være udgifter løbende udgifter eksempelvis på strøm og på de mennesker, der bliver ansat i selskabet, og de udgifter, de skal kunne tjenes ind af indtægterne. Det er en del af partnerskabet, som vi har aftalt med IFU. Det er faktisk en del af deres krav for at indgå i det her, så den skal være selvfinansierende på sigt. Og det er den ene ting. Den anden ting er faktisk, at også i forhold til konkurrence regler, der bliver vi. Vi må ikke være hvad skal man sige? Vi må ikke udbyde en service gratis, der koster penge andre steder, så derfor er man nødt til at have en eller anden form for gebyr for at bruge den. Og sandsynligvis eller ret sikkert bliver basismodellen, således at den bliver differentieret, således at hvis man kommer fra et universitet fra et akademiske miljø, så bliver det meget billigt at bruge den her maskine ekstremt billigt og nemt. Hvorimod hvis du kommer fra hver sin virksomhed, så vil du formodentlig få en af sine premium services, som koster væsentlig mere, men som også giver dig en garanti for, at du får sikkerhed for, at du kan køre dine ting. Når du har brug for at købe dine ting. Men fungerer lidt ligesom en cloudløsning som for eksempel Amazons cloud løsning, hvor man så køber sig ind i et vist tidsrum for at få -lov til at bruge deres computerkraft. -Ja, det ville være noget, der lignede det lidt, men billigere, væsentligt billigere -og bedre. -Og. -Billigere og bedre. -Billigere bliver uden tvivl. Det -lyder jo forjættende. -Og så måske lige svare lidt videre på dit spørgsmål at hvordan man får adgang. Og det er klart der vil være en der vil være en portal hvor man sender sin ansøgning ind og en prioritet for os, at det skal være nemt og hurtigt for ansøgeren. Det må simpelthen ikke tage måneder. Det skal være hurtigt at få adgang, og der vil være en en governance struktur, og der vil være en bestyrelse, som består af dem, der ejer det her aktieselskab. Der vil være en daglig leder eller administrerende direktør, som vil have en tæt nu, og så vil der være en strategisk komite og det vi kalder for en adgangs komité og adgangs komitéen. Det vil nok være den der til dagligt behandler løbende de ansøgninger der kommer ind og giver adgang, og det er klart. I den adgangs komite skal der sidde personer som har teknisk indsigt i hvordan man designer sine programmer og i øvrigt også hvordan computer landskabet i Danmark ser ud, således at man kan sikre at de forskellige maskiner der står rundt i landet, de bliver brugt rigtigt. Hvis du for eksempel sender et job afsted, der lige så godt kunne køre på en af de andre helt gratis eller måske endda nemmere, så skal den derover. -Så det er klart. -Den her adgangs komite vil også være en vigtig brik i forhold til at få adgang af de rigtige -typer programmer til Gefion. -Og de skal så fordeles i forhold til de fire søjler, så man kan komme med noget femte. Det kan du godt. Det kan du godt. Ja, det kan du godt. Det kan du sagtens. De har fire flagskibs projekter, men udover det vil der være en enorm kapacitet til andre ting. Det bliver sikkert igen for flagskibene -projekterne. -Nu snakker du om data. Og hvis nogen spørger om det skulle være noget krypteret forbindelse osv. Og de data ligger ikke der, så man kan som borger være sikker på at ens data ikke bliver kompromitteret. Men det skal man selvfølgelig også have i forhold til EU lovgivning osv. Ja, det kan du altså. Når vi starter maskinen, så vil vi jo ikke bruge sensitive data, da et så er helt sikkert det og få maskinen gjort klar til at kunne køre sensitive data på forsvarlig vis. Det vil tage i størrelsesorden et halvt år. Det er en af de projekter vi udvikler sammen med Invita, og det er klart. Sensitive data kan være sundhedsdata, som er GDPR beskyttet, men det kan faktisk også være virksomheder, som kører data, som de er lige så beskyttende overfor, som vi som borgere er overfor vores sundhedsdata. Så uanset om det er den ene eller den anden type sensitiv data, så er det absolut højeste prioritet, at det bliver beskyttet som i 100 procent beskyttet og der udvikler vi sammen med Invita de processer og tekniske løsninger, der skal til for at kunne garantere det. Henover det første halve år. Ydermere er vi i tæt kontakt allerede med forskellige tjenester i Danmark, der rådgiver os, eksempelvis Center for Cybersecurity og andre lignende, så vi får den bedst mulige rådgivning overhovedet på det her område. -Så det bliver altså top sikkert. -Og en af de ting ved det her også. Jo, du ved det, men jeg får ikke at vide, hvor den ligger. Nej. Det er rigtigt, Det er en del af det. Der kommer ikke nogen. Nej, der kommer ikke nogen adresser nogen steder. Der kommer ikke nogen billeder. Du vil -ikke kunne finde den på kort. -Og hvorfor er det sådan? Det er fordi, at det er en kritisk infrastruktur, og den kan bruges i mange forskellige sammenhænge, og den kommer til at håndtere sensitive data. Så der er ikke nogen grund til at. Flere flagrer med, hvor den befinder sig henne. Men nu snakker data, hvis jeg lige vender tilbage til det med konkurrencen. Altså hvad er det typisk? Eller typisk, Hvad er det for en type data, der er unikke for Danmark, som vi kan bygge en forretning på? Eller? Eller? Eller i samfundsmæssig gode med sådan en supercomputer her. Der er mange forskellige typer af data. Det selvfølgelig. Altså virksomhederne har jo deres data, som de bruger, som de kan bruge klogt til at udvikle nye produkter og til at blive konkurrencedygtige. Så det er en type data. En anden type data er det, jeg er faktisk. Lad os tage det danske sprog. Og det behøver ikke at være sensitivt. Det kan være ting, der ligger på nettet i dag, det kan være ting fra radio, tv og så videre. Bare selve sproget kan hjælpe os til at blive bedre. Eksempelvis til at lave en dansk sprog model. Og så er der selvfølgelig også sundhedsrelaterede data, og som kan kan hjælpe sundhedssystemet til at stille bedre, mere præcise og hurtigere diagnoser og bliver bedre til at forstå årsagssammenhænge. Og det er klart det er super vigtigt for os alle sammen. Og så er der selvfølgelig en hel del forskningsdata. Lad os bare tage på kvante området. Der ville være være vigtige fremadrettet også. Og selvfølgelig også omkring vores klima. Og hvis jeg skulle nævne nogle super data her, så vil jeg for eksempel nævne de iskerner, som man borer ud af den grønlandske indlandsis, og hvor man nu altså har hele hele søjlen fra toppen ned til fjeldet og fra dem kan se, hvordan klimaet, Det globale klima var en million år tilbage. Og man kan se, hvordan forskellige økosystemer har skiftet som funktion af klimaforandringer. Og det kan lære os virkelig meget i den udfordrende klima situation vi står i nu, hvor klimaet faktisk forandrer sig ret hurtigt. Så der er der en helt masse forskellige typer af data, som vi faktisk har, og som er unikke. Vi vil gå så vidt som til at sige, at i Danmark er vi virkelig dygtige til det, og vores helt store styrker er, at den mængde af data vi har inden for en del forskellige områder. Når man snakker om kunstig intelligens, så er der jo ofte mennesker, der bliver lidt skræmte. Og ikke mindst at folk er blevet skræmt af open iris til at debattere sig videre, fordi de tænker den fungerer ligesom et menneske osv. Og nu kommer vi så til her i Danmark til at have Europas hurtigste kunstig intelligens computere. Er der nogen grund til at være bange for den? Ej ej det da ikke. Tværtimod skulle vi være bange, hvis vi ikke havde den. Så det, der er enormt vigtigt, er, at alle mennesker forstår, at kunstig intelligens er en teknologi, der bar en teknologi på samme måde som et fjernsyn er en teknologi eller et baseballbat. En teknologi, du kan bruge den til at slå en bold mellem. Du kan også bruge den til andre ting, men du kan faktisk ikke slå en bold, hvis du ikke lærer at bruge det rigtigt og det sammen med kunstig intelligens. Det er bare en teknologi, og man skal lære at bruge den rigtigt, og man skal lære at forstå dens begrænsninger og dens muligheder. Og eksempelvis vigtigheden af at træne den på det rigtige data er fuldstændig essentiel, og det er noget, som vi alle sammen inklusive eleverne i folkeskolen bør lære. Det er altså. Hvad er det, kunstig intelligens er? Hvordan træner man den? Hvad er de ting, vi skal være opmærksomme på? Hvis de lærte det, så kan de også lære at bruge det rigtigt uden at være bange for det og uden at bruge det forkert, om man så at sige. Og så er der en teknologi, som har mulighed for at give os et bedre liv på mange måder. Og man kan også sige, at hvis vi bliver eksperter og ikke bare forskerne i Danmark, men vi som samfund bliver eksperter i at anvende den her teknologi. Vi forstår, hvad den kan, og hvad den ikke kan. Så har vi som samfund en meget stor fordel i forhold til de andre nationer omkring os. Også fordi de andre nationer omkring os. De kører jo også så hurtigt de kan. Og hvis vi sidder tilbage uden at være med på vognen, så er det først der, det begynder at blive farligt. Jeg linker til Gefion projektet på Techtopia dot dk, og der kan du også finde tidligere episoder af Techtopia. Og det betyder, at du også kan finde sidste års eller sidste sommerserie om kvantecomputere. Du kan altid skrive til mig på henrik snabela techtopia dot dk. Du kan følge os på X og Instagram, der hedder snabel a Techtopia dk. Du kan deltage i teknologi diskussionen i vores Facebookgruppe, der hedder Techtopia Backstage. Du kan følge os på LinkedIn. Du kan tegne abonnement på vores nyhedsbrev på Techtopia dot dk. Og frem for alt, så kan du tegne abonnement på podcasten i den podcast service du foretrækker at bruge. Så er du aldrig gået glip af spændende indhold. Techtopia bliver produceret af mig. Jeg hedder Henrik Føhns. Jeg får hjælp af Veronica Molin, og vi ser -på genhør i næste uge. -Så to piger er. Techtopia er en ugentlig podcast om mennesker og deres teknologi udgivet af Ingeniørforeningen IDA i samarbejde med Teknologiens Mediehus støttet af Punktum. DK i Forsikring og Messecenter Herning. Mit navn er Henrik Føhns, og det er mig, -der bestemmer. I Techtopia. -Tager vi.