I denne video vil jeg fortælle om emnet overenskomst. En overenskomst er kort fortalt en fælles aftale, der fastlægger løn- og ansættelsesvilkår. Aftalen indgås mellem på den ene side, en eller flere fagforeninger, og på den anden side arbejdsgivere, ofte arbejdsgiverorganisationer. Overenskomsten vil dække en gruppe af medarbejdere og vil typisk være afgrænset inden for en given branche. Er du offentlig ansat, vil du altid være omfattet af en overenskomst. Er du derimod privatansat, er det ikke sikkert, at der er en overenskomst, der dækker din ansættelse. Som et krav ifølge ansættelsesbevisloven skal det altid stå angivet i din kontrakt, hvis du er omfattet af en overenskomst. Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, kan du kontakte HR på arbejdspladsen og få dem til at henvise til den overenskomst, som gælder for din ansættelse. Er du omfattet af en overenskomst, betyder det faktisk, at du har bedre ansættelsesvilkår, end hvis din arbejdsgiver bare fulgte, hvad der var givet via loven. Du kan altså ikke i en overenskomst blive stillet dårligere, end hvad der er fastsat i loven. Lad os gå lidt videre med at se på, hvilke vilkår der kan stå beskrevet i en overenskomst. Det kan være beskrevet nærmere, hvad der gælder for overarbejde og medarbejde. Eventuelt tillæg. Det kan være rådighedstillæg. Løntabeller og procedurer omkring lønudvikling. Pensionsbidrag. Feriefridage. Der kan være aftalt ferie ud over de fem uger jævnt før ferieloven. I det offentlige vil det være fem feriefridage, måske bedre kendt som den 6. ferieuge. Regler for betaling under barselsfædre- og forældreoverlov. Mulighed for omsorgsdage, barns første og anden sygedag. Forhold for den lokale tillidsrepræsentant, hvis der er valgning på arbejdspladsen. Når du som medarbejder ansættes på en arbejdsplads med overenskomst, betyder det altså, at der allerede på forhånd er en række vilkår, som regulerer din ansættelse. Det er derfor ikke noget, du skal bruge kræfter på selv at forhandle. Når der er indgået en overenskomst aftale, vil den typisk være gældende i 2, 3 eller 4 år, hvorefter den altså skal genforhandles. I de tilfælde, hvor det ikke lykkes parterne at blive enige om rammerne i den nye overenskomst aftale, ja, der er det altså, at det kan ende i strejke eller lockout. Formålet med at strejke og lockout er at lægge pres på den anden overenskomstpart, ved at de ansatte nedlægger arbejdet, eller arbejdsgiver udelukker de ansatte for arbejdspladsen. Overenskomstmæssig strejke er altså fagforeningens retmæssige middel til at få arbejdsgiver til at imødekomme de vilkår, som de ønsker skal fremgå af overenskomsten. Det er dog langt fra altid, at det bliver nødvendigt at tytte disse midler, da parterne typisk får forhandlet sig frem til en aftale for enden. Er du derimod ikke omfattet af en overenskomst, betyder det, at du i stedet selv skal være opmærksom på at få forhandlet nogle gode vilkår ind i din kontrakt. At være ansat uden overenskomst er noget, der gælder for en stor del af IDAs medlemsgruppe, og i den forbindelse kan jeg anbefale, at du ser vores video om ansættelse i det private. Husk, at du også altid kan kontakte din lokale tillidsrepræsentant eller IDA for at få rådgivning omkring dine ansættelsesvilkår.