Nyuddannet
Skab kontakt og planlæg kaffemøder
113 visninger
View transcript
I denne video guider vi dig til, hvordan du tager kontakt og forbereder dig godt på netværksmøder. Du har din kategoriseret liste over kontakter, og nu skal du altså udvælge, hvem du vil kontakte og med hvilket formål, og på den måde finde ud af den bedste måde at række ud til dem på. Der er forskel på, hvordan du kontakter dine bedste ven, og hvordan du kontakter en C-kontakt, som du aldrig har mødt før. Fælles for dem begge er, at du kontakter dem med et specifikt formål. Du vil gerne have deres hjælp. Derfor er det vigtigt, at formålet med din henvendelse er tydeligt, og du er venlig og respektfuld i din kontakt. Uanset hvem du kontakter, og om du ringer til dem, sender dem en mail eller en besked på LinkedIn, er det en god idé både at komme ind på, hvorfor du tager fat i lige netop denne her person, hvad de kan hjælpe dig med, og hvordan de kan hjælpe dig. Når du har fået et kaffemøde i kalenderen, er det vigtigt, at du forbereder dig. Forhold dig til, hvad du gerne vil have ud af det, og hvilke spørgsmål du gerne vil have svar på. Er du på udkig efter indsigt i konkrete arbejdsopgaver, et bestemt firma, eller noget feedback på dit CV til et særligt job, eller noget helt fjerde? Hvis det giver mening, kan du eventuelt sende dit CV til personen, inden i mødes. På mødet er det en god idé at have en notespå med. Her kan du både skrive dine spørgsmål ned, så du husker dem alle sammen, og så kan du også skrive dine noter ned til de ting, din kontakt fortæller dig. På den måde viser du også personen, at du tager deres hjælp seriøst, og at du gerne vil huske informationen til eftermødet. Husk at være nysgerrig, også selvom du har forberedt dig, så vær åben til at gå lidt off-road og til at spørge ind, hvis samtalen altså ligger op til det. Og husk, at det er en samtale og ikke et interview. Ha' respekt for den anden persons tid, møde op til den aftalte tid, og tage ansvar for, at mødet ikke trækker ud, medmindre den anden person foreslår det. Til sidst er det vigtigt, at du sørger for at lave en god afslutning, og aftale næste skridt med personen, hvis der altså skal være sådan et. Det kan være, at du skal sende dit CV, eller at du får oplysninger på en ny kontakt, du skal tage fat i. Når mødet er slut, er det en god idé at huske at følge op. Tag fat i din kontaktperson til tak for deres tid, og følg op på de aftaler, I har lavet. Husk at bruge den information, du har fået personen i din jobansøgning fremadrettet.