Der kan være tusind forskellige grunde til, at du overvejer at skrive en Ph. Du skal tænke på, hvad der motiverer lige præcis dig, og her vil jeg give dig et par pointer, du kan reflektere over, baseret på de hundrede af samtaler, jeg har haft med Ph.D.-studerende igennem tiden. Overvej, om det er væk fra eller hen til motivation, du føler. Forskellen er, om det, du reagerer på, er, fordi du er tiltrukket af en Ph.D., eller om der er noget andet, du gerne vil undgå. Overvejer du Ph.D., kan din hent til motivation f.eks. handle om, at du brænder for at blive klogere på et forskningsfelt, at du elsker at være i laboratoriet, eller at designe nye forsøg, som kan give ny yden. Det er en sund drivkraft, som kan få dig igennem de dage, hvor forsøgene ikke går som planlagt, eller når nyhedsværdien over at blive udvalgt til at lave en Ph.D. har lagt sig. Vi taler væk fra motivation. Så er det ret normalt at stå som nyuddannet og føle sig overvalget. Måske endda bange. Over alle de muligheder, der er på arbejdsmarkedet. Og oven i det, er der måske også tvivl om, hvad du egentlig har lyst til. Derfor kan det at vælge Ph.D. være et trygt valg. Fordi man kender miljøet, sin vejleder, og så slipper man for at træde ud i det uvisse. Så er der mere tale om en undvielsesstrategi. Det vil sige, at fokus er på det, du ikke vil. Og det giver bare ikke ret meget drivkraft til at komme godt igennem en Ph.D. Genkender du det sidste, så ring til Idas Karriereafgivning. Som kan pege dig i retning af, hvilke muligheder du har uden for universitetsverdenen. Husk her, at du gerne må spille på to heste. Og søg aktivt inden for begge, indtil du får en reel mulighed. Vær opmærksom på, om du falder for smir. Jeg har talt med mange nyuddannede, som rejser dilemmaet om, hvorvidt de skal lave en Ph.D. eller ej. Fordi de føler sig smiret over, at deres vejleder mener, at de er egnet til det. At føle sig udvalgt, set og få at vide, at man har et talent, det er jo altid dejligt. Men det er ikke det samme som, at det forpligter dig til tre års hårdt arbejde. På samme måde kan du opleve, at der er status i at blive udvalgt, at du placerer dig blandt Danmarks bedst uddannede. Det kan være svært at sige nej tak til. Her kan venner og især familie også spille ind. Du kan opleve, at alle har en holdning. Og hvis du spørger flere, hvad de synes, kan du ende op med, at blive endnu mere forvirret med hensyn til, hvad du egentlig selv har lyst til. Her vil mit råd være, søg uvildt i hjælp. Ring for eksempel til Idas Karriererådgivning for en snak om valget. Som karriererådgiver er jeg jo ligeglad med, om du laver en Ph.D. eller ej. Men jeg er interesseret i, at du finder lige præcis de opgaver, der passer bedst til dig. Du har sikkert tænkt på, om din personlighed passer til tre år mere på uni. Idas Ph.D.-studerende har i gennemsnit en arbejdsuge på 42 timer, så det er ikke fordi, du nødvendigvis kommer til at arbejde rigtig meget. Udfordringen kan måske være, at der er stor kompleksitet i arbejdet, eller at der er perioder med mange gentagelser af det samme, hvilket nogen finder kedeligt. Tænk på, hvordan dine andre projektperioder på studiet har været. Specielt de projekter, du har skrevet på egen hånd. Et Ph.D.-forløb er sjældent en gruppeproces, så du skal være forberedt på, at det vil kræve selvstændighed. Hvis du får ondt i maven af at tænke på, hvordan det varer at skrive speciale, så vil det være en god idé at overveje, hvad der skal til for, at det bliver en anden oplevelse at lave en Ph.D. Spørg dig selv om, hvad der skal være styr på i dit bagland, for at det bliver et godt forløb.