Der er flere forskellige måder du kan lave en phød på. Nogle laver den på et universitet med en vejleder som er ansat der. Andre laver en erhvervsphd og sidder på en virksomhed og har både vejleder i virksomheden og på universitetet. En meget lille gruppe er privatister og betaler selv for uddannelsen, imens de arbejder eller har lønmidler andre steder. Fælles er at man laver en plan for phd'en. Planen fungerer som en aftale om hvad der skal gøres under phd'en, så man når det man skal. Man beskriver en række punkter, så den studerende og vejleder har fælles forventning til hvad der skal ske. Man bliver enige om hvilke forskningsprojekter der skal laves og hvilke formidlingsopgaver det forventes at man løser. F.eks. om man skal undervise eller ej. Man aftaler også hvilke phd-kurser man skal tage. Dertil skal det beskrives hvilke aktiviteter i aktive forskningsmiljøer det forventes at man deltager i. Det kan f.eks. være at deltage i konferencer eller komme på ophold i andre forskningsgrupper. Phd-planen er et lovkrav og man reviderer den løbende undervejs. Når man laver en phd er man på arbejdsmarkedet, selvom det føles som om at man bare fortsætter på uni. Man har en kontrakt på samme vilkår som hvis man havde et helt normalt job. Og ligesom med alle andre jobs, så er der mange parametre der gør sig gældende for om man trives i det. Det handler om ens præferencer og kompetencer, som jo selv sagt er individuelle. Nogen elsker at arbejde med forskning, fordi der kan være stor fleksibilitet i mange forskningsmiljøer. Når man kører sine egne projekter, kan man mange steder selv bestemme, hvornår man arbejder. Fordelen er, at man måske selv kan bestemme, hvornår man må møde ind og gå hjem. Det kan til gengæld betyde, at man møder ind til et tomt kontor, hvis mange kollegaer arbejder hjemme. Derfor er der risiko for, at man kan føle sig ensom og at man kan savne adgang til sparring. Dette kan være en udfordring, særlig i starten af en phd, indtil man bliver mere selvkørende. Nogen trives godt med fleksibiliteten og at man skal være selvstændig. De tænder på udfordringen i, at man selv skal sætte retning, hvilket andre kan føle som et stort pres. Her kan det være en god idé at tale med nogen fra den forskningsgruppe, hvor du overvejer at søge phd i. Hvordan er kulturen der? Hvor ofte møder folk ind? Er der perioder, hvor mange arbejder hjemme? Er folk gode til at hjælpe hinanden? Eller er der meget konkurrence? Kort sagt, skriv alle dine bekymringer ned eller lav en SWOT-analyse og formulér så de spørgsmål, som du har brug for svar på. Tænk på, at din potentielle vejleder med stor sandsynlighed har interesse i, at du vælger en phd på det bedst mulige grundlag. Det vil nemlig øge din trivsel undervejs og dermed øge sandsynligheden for, at du kommer i mål med projekterne. Hvad så hvis du finder ud af, at det alligevel ligger dig at lave en phd? Du kan naturligvis ikke vide, hvordan et æble smager, før du har taget en bid. Derfor kan du heller ikke vide, hvordan det er at lave en phd, før du er gået i gang. Som ved alle andre jobs kan du opsige kontrakten, selvom det selvfølgelig vil være ærgerligt for både dig og din vejleder. Og ja, du kan godt få et job efter en afbrudt phd. Nogle af dem, der kommer i klemme, er fordi de på den ene side ikke orker at færdiggøre phd'en, og på den anden side ser det som et personligt nederlag af afbruddet. De ser på glasset som halvt tomt, og at det aldrig bliver fyldt, hvis de afbryder. Til det vil jeg sige, at jeg har set masser af IDA-medlemmer, der får gode jobs efter en afbrudt phd. Det gør de, fordi de lægger væk på det, som de lærte undervejs, uanset om de fik phd-titlen. Så læg dit fokus på de opgaver, du kan løse, frem for hvilke titler du har.