Var du sikker på, at du ville have en forsker karriere, dengang du valgte at lave en phød. Var det dig selv, der fik ideen, eller blev du måske opfordret til det? Og sagde ja, uden helt at have tænkt alternativerne grundigt igennem. Jeg spørger, fordi svarene kan påvirke din valg, når du om lidt har fået titlen. Noget tyder på, at dig, der målrettet har valgt en forskerkarriere, skal gribe tingene anderledes an end dig, der godt ved, at forskning kun er en af flere karriereveje efter en phød. I en undersøgelse har man spurgt en række nystartede phød-studerende, om de kunne forestille sig en karriere i forskning. 80% svarede ja. De samme personer blev spurgt næsten tre år efter, da de var ved at færdiggøre phød'en. Her svarede cirka halvdelen, at forskning var en af de karriereveje, de kunne se sig selv i. En del af dem, der troede, at forskning var deres vej, men som var kommet på andre tanker, har gjort sig dårlige erfaringer med forskning. De har oplevet, at det ikke blot er deres egne præferencer, der spiller ind, men at der også er en række eksterne faktorer, der har betydning. Faktorer, de ikke altid selv kan styre. Hvis man nu ikke vil fortsætte med forskning, efter man har lavet sin phød, hvad kan man så? Ifølge Danmarks Statistik får vi nogenlunde dette billede. 46% er offentligt ansatte. Hovedparten er på universiteterne, men der er også en del, der arbejder i staten. Typisk en styrelse. Og nogen er ansatte i sundhedsvæsenet. Af de 54%, der er privatansatte, finder vi en relativt stor gruppe, der arbejder med R&D i medicinal- og fødevarebranchen. Der er også en mindre gruppe inden for rådgivning eller IT-services. Nogen, men det er et fortal, har startet deres egen virksomhed. Vi har set lidt mere på, hvilke veje karrieren kan tage, når man har en ph.d. Her er, hvad vi fandt ud af. Den mest oplagte karriere for de fleste, der har taget en forskeruddannelse, er jo forskning. Skulle man tro? I virkeligheden er det bare kun omkring halvdelen, der fortsætter med forskning. Og det er kun omkring hvertiene, der går hele vejen og ender et professorat. Resten falder fra. Enten fordi de ikke havde forskningsambitioner fra starten, fordi de ikke trives så godt i universitetsmiljøet, fordi de ikke har fået nok vejledning, fordi den rigtige mulighed ikke lige opstod, eller fordi de ikke kunne finde funding til deres arbejde. Nogen forlader altså forskning mod deres vilje. Og nogen har andre ambitioner. Noget tyder på, at dem, der aktivt vælger forskningsvejen, også er dem, der så at sige vidste, hvad de gik ind til, da de startede. I nogle brancher er det muligt at arbejde med forskning, selvom det ikke er på et universitet. Det er især inden for life sciences, og det kan både være i en virksomhed eller i en interesseorganisation. Det er et typisk et job, der kræver en ph.d., og hvor emnet er knyttet til det felt, du har forsket i. I en specialistrolle vil man typisk udnytte kompetencer og erfaring opnået gennem en ph.d., og graden vil i nogen tilfælde være en forudsætning. Men jobbet indebærer ikke forskning, og du vil sikkert skulle bruge din faglighed i bred forstand. Eksempler på en specialistrolle kan være forretningsudvikling, produktudvikling, rådgivning, undervisning, regulatorisk arbejde eller technical writing, som der vist ikke findes et godt dansk ord for. Her er tale om en ny retning, hvor du ikke vil komme til at arbejde med det, du har forsket i. Måske skal du bruge nogle af de akademiske og personlige kompetencer, du har trænet. Men det er sjældent en forudsætning, at du har en ph.d. Her taler om arbejdsopgaver som rådgivning, administration, studievejledning, fondsansøgninger, interessevaretagelse, projektledelse eller generelledelse. Et lille men voksende antal unge forskere starter deres egen virksomhed. De fleste gør det på baggrund af en opfindelse eller et patent, men der er også en del rådgivere og konsulenter iblandt. Efter nu at have set på, hvilke overordnede retninger du kan gå, skal vi kigge nærmere på, hvordan du finder ud af, hvad der passer dig bedst. Er der en af de fem veje, der ligger lige til højre benet? Kan du se dig selv gå flere veje? Og hvad skal der egentlig til for, at du trives godt med dit næste job? Et forslag er, at du stiller dig selv nogle spørgsmål om hver af de fem retninger. Både om de umiddelbare fordele og ulemper, og om de lidt mere langsigtede perspektiver. Start f.eks. med at spørge dig selv, hvilke styrker du har, faglige som personlige, der kan understøtte hver af de fem veje. Er der ting, du gør særlig godt? Har du kompetencer, som mange andre ikke har? Har du unik indsigt eller viden? Den slags ting. Derefter kan du undersøge det modsatte. Er der erfaring, du mangler? Nødvendig viden, du ikke har? Noget andre i branchen gør bedre end dig? Nu har du en skitse over de kortsigtede fordele og ulemper ved at gå hver af de fem veje. På samme måde kan du skitsere de muligheder og potentielle trusler, dit valg kan føre med sig. Er der f.eks. stor eller lille efterspørgsel på dine kompetencer? Hvordan er det med løn og jobsikkerhed? Og kan du sige noget om, hvordan din livsbalance bliver? Husk, at det ikke er meningen, at du skal vælge en vej og dermed udelukke de andre. Tanken er, at du skal kende styrker og svagheder ved hver karriereretning. Lad os lige gå et spadestik dybere. I forlængelse af det vil jeg også anbefale, at du kender dine egne styrker og svagheder. Eller at du rettere på den ene side kan beskrive, hvad du kan, og på den anden side ved, hvad du er glad for. I mange tilfælde er den bedste måde at finde din karrierevej at arbejde nedefra. Det vil sige, at du finder ud af, hvilke elementer et godt job består af, og så bruger den indsigt til at finde relevante muligheder. Lad mig give dig et eksempel på, hvordan du kan gribe det an. Først skal du lave en oversigt over alle de arbejdsopgaver, du løser og har løst de seneste år. Suppler med den viden og de færdigheder, du bruger. Kort sagt, hvad kan du og hvad ved du? Du skal ikke forholde dig til, om du er dygtig til det, eller om du har lyst til at gøre det endnu mere i fremtiden. Ikke endnu. Den vurdering kommer vi til. Her taler jeg med nøgteren registrering af, hvad du har i rygsækken. I det næste skridt skal du rangere alle opgaver og kompetencer efter, hvor god du er til det. Hvor meget erfaring, viden og indsigt har du. Du skal ikke forholde dig til, om du er bedre end andre med samme viden. Det her handler kun om dig selv. Der er noget, du er bedre til end andet. På samme måde kan du sortere listen baseret på, hvor godt du kan lide at arbejde med de enkelte ting. Hvor attraktivt er det for dig, at en given opgave er en del af dit arbejde i fremtiden. Hvis du kombinerer de to måder at rangere din erfaring og kompetencer, kan det sættes op sådan her. Som du kan se, kan din viden og erfaring inddeles i fire kategorier, der måske kan være retningsgivende. Først og fremmest er der de opgaver, du både er dygtig til og glad for. Hvis de kommer til at udgøre en væsentlig del af dit nye arbejde, stiger chancen for arbejdsglæde. Den anden gruppe opgaver er også kendetegnet ved, at du er dygtig til dem, men motivationen og energien er ikke så stor. Det kan være noget, der engang var spændende, men som nu er blevet rutinepræget. Eller måske noget, der aldrig rigtig har været interessant, men som har været nødvendig at blive dygtig til. Den slags opgaver må du nok acceptere som en del af et hvert job, men de skal helst fylde sig lidt som muligt. Og det er nok ikke noget, du skal lede aktivt efter. Det bør du til gengæld med hensyn til opgaverne i den tredje kategori. Det er dem, du endnu ikke er så god til, men kan blive bedre til, og som du gerne vil have flere af i fremtiden. Hvis de bliver en del af dit kommende job, vil det sikkert kræve en stejl læringskoge, men det gør ikke noget, for du vil gerne. Det er opgaver, der giver dig energi. Endelig er der den fjerde kategori, som vi ikke skal tale så meget om her. Det er nemlig de opgaver, som du hverken er god til eller glad for. De skal helst være helt eller næsten fraværende. Intet job indeholder udelukkende opgaver fra én kategori, men udgør en blanding. Din opgave er at finde de jobtyper, hvor blandingen tilgodeser dine præferencer bedst muligt. Det betyder, at der vil være en overvægt af de to kategorier over den vandrette akse. Hvis du ser på de opgaver og den viden, du har placeret der, kan du bruge den indsigt til at undersøge, hvilke jobs, der giver de bedste muligheder for at udnytte dine styrker og præferencer. Hvis du ved, hvad et godt job består af, ved du også bedre, hvad du skal lede efter, og måske også, hvad du skal undgå. Her på falderæbet vil jeg give dig nogle tal, som jeg synes, du skal være opmærksom på. 31% af de nyuddannede PUD'er finder deres nye job, inden de forsvarer. Det er typisk dem, der fortsætter med en postdoc, og nogle af dem, der har samarbejdet med en virksomhed, som de bliver ansat i. 47% finder deres næste job inden for tre måneder efter de bliver færdige. 21% skal bruge mellem 3 og 12 måneder, imens omkring 2% først finder et nyt job efter mere end et år. Hovedkonklusionen er altså, at det kan betale sig at starte jobsøgning i god tid. Ser vi på, hvad der ellers kendetegner dem, der finder job hurtigst, er det, at de har samarbejdet med virksomheder i løbet af deres Ph.D. Det betyder, at de har opbygget et netværk uden for forskningen, og måske, at de på forhånd ikke udelukker noget. Det er okay at have tanker om et drømmejob, men lykkes det ikke, kan det trampolindjob måske være det, der fører dig videre. Du skal huske, at dit næste job helt sikkert ikke bliver det sidste. Der er ikke mange virksomheder, der leder efter en Ph.D. alene på grund af titlen. De leder efter forskere, rådgivere, projektledere, analytikere, konsulenter, produktudviklere, som måske oven i købet har en Ph.D. i rygsækken. Og dermed har dyb faglighed, metoder, virketrang og kreativitet til, at virksomhedens produkter udvikles bedst muligt.