Først skal vi være helt skarpe på, hvad det er vi mener, når vi taler om kompetencer. Kompetencer er viden kombineret med handling. Altså det du gør, ud fra den viden du har. Det er typisk det, som arbejdsgivere kigger på, når de screener CV'er til diverse jobs, fordi det siger noget om, hvilken værdi den enkelte medarbejder forventes at kunne skabe. Nogen oversætter kompetencer med evner, færdigheder eller talent, men fælles gælder dig det princip, at det du øver dig på, det bliver du som regel bedre til. Derfor er det godt at overveje, hvad du kommer til at træne og bruge din tid på i den ph.d., du overvejer at tage. Man kan generelt sige, at man under en ph.d. fordyber sig i et fagfelt, ved enten vi taler om kvantefysik, superledere eller marinbiologi. Det vil sige, at man typisk vil få ekspertviden inden for et given fagfelt og de tilhørende metoder og analyser. Man bliver skarp på at opsætte hypoteser, lave forsøgsdesign, så man kan be- eller afkræfte hypoteserne, og man bliver god til at behandle data og lave statistiske analyser. Man bliver også god til at orientere sig i den forskning andre har lavet, som man kan bygge ovenpå og måske undgå de samme blindgyder. Ph.d.'ere træner ofte deres projektlederkompetencer, selvom de tit selv overser dem. Dette sker typisk, fordi fokus i universitetsverdenen er på ekspertviden og kompetencer. Men som Ph.D.-studerende får du i høj grad brug for at kunne planlægge og strukturere din tid for at nå dine deadlines. Der vil også være mange praktiske opgaver, som skal løses undervejs, såsom at sørge for, at alt er klar til forsøgsdag, booking af lokaler, apparatur, kalibrering af ph-meteret og så videre. Arbejder du på større projekter, hvor I er flere om at byde ind med hver jeres opgaveløsning, kan der også blive brug for relationelle kompetencer. Måske ligefrem for handlingskompetencer. Hvem skal for eksempel stå i hvilken rækkefølge på publikationen? Sociale kompetencer vil også give dig muligheden for at opbygge et netværk inden for dit forskningsfelt, så du af den vej kan udveksle idéer, få ny inspiration og modtage feedback på dit arbejde. Det er vigtigt, fordi det ikke er sikkert, at dine forsøg går efter planen, og fordi forskningsarbejde er cutting edge. Du skal gøre noget, som ingen har gjort før, og hvor ingen kan spå om resultatet. Nogle Ph.D.-studerende er i kontakt med kandidatstuderende, enten fordi de underviser dem på kurser, eller fordi de bliver en del af forskningsprojektet for at bruge data til deres speciale. Derfor kan man som Ph.D.-studerende få brug for gode ledelseskompetencer, når det handler om at få andre til at løse en opgave, som man selv bliver vurderet på. Endelig er der en række personlige kompetencer og styrker, der kan komme i spil. Det kan f.eks. være vedholdenhed, når man skal gentage den samme analyse 6-8 gange ved forskellige ph-værdi. Det kan være kreativitet, der kommer i spil, når man kombinerer forskellige metoder eller låner metoder for andre forskningstraditioner. Overvej, hvad det er, du gerne vil være god til. Eller du kan vende den om og tænke på dine forbilder. Hvad er det, de kan at gøre, som du beundrer? Du kan derefter se på, om den Ph.D., du overvejer, vil træne dig i det. Lad dig inspirere af dem, som er færdige med en Ph.D. Hvor er de endt henne? Hvilket job har de fået? Og kunne du eventuelt se dig selv i det? Derefter kan du overveje, om du eventuelt kan lave et projektsamarbejde med den virksomhed, så de ved, at du eksisterer den dag, du er færdig med Ph.D.