Nyuddannet
Kend dine rettigheder, hvis du bliver syg
35 visninger
View transcript
Når du bliver syg, har du både rettigheder og pligter. I denne video vil jeg give dig en introduktion til nogle af de væsentligste punkter, som du bør være opmærksom på. I tilfælde af, at du bliver syg, er det vigtigt, at du melder det til din nærmeste leder. Dette skal gøres hurtigst muligt på din første sygedag. Der vil oftest være en beskrevet praksis for, hvem man skal skrive til og hvordan. Derfor skal du altid huske at tjekke op på, hvad der står i enten din kontrakt eller i din personalhund. Med mindre andet er aftalt, skal du melde dig syg senest ved arbejdstidsbegyndelse. Men er du da ikke syg rettidigt, kan det have konsekvenser for dit ansættelsesforhold. Det er derfor dit ansvar at kunne dokumentere, at du har givet beskid. Derfor kan det være en god idé at benytte e-mail. Du har til gengæld ikke pligt til at fortælle, hvad du fejler. Når du er rask, bør du melde dette til din nærmeste leder, inden du møder på arbejde igen. Som funktionær har du ret til løn, når du er syg. Dette er uanset, hvor længe du er sygmeldt. Efter 30 dages fravær kan din arbejdsgiver få dagpengerefusion fra kommunen, men dette har ikke nogen betydning for din lønret. Din arbejdsgiver kan efter første fraværsdag kræve skriftlig dokumentation for din sygmeldning. Dette kaldes en fri attest. Det er din læge, der skal udstede attesten, og det er din arbejdsgiver, der skal betale for den. Husk derfor, at du ikke skal fremskaffe testen, før din arbejdsgiver anmoder om det. I så fald kan du ende med selv at skulle betale for den. Noget, som du måske ikke er opmærksom på, er, hvad der sker, hvis du bliver syg i forbindelse med din ferie. Her afhænger dine rettigheder nemlig af, hvornår du sygmelder dig. Hvis du bliver syg, inden din ferie starter, så har du ikke pligt til at holde ferien som planlagt, men du har ret til at få den erstattet. Du skal senest informere din arbejdsgiver ved første feriedags begyndelse. Du kan ikke melde dig syg med tilbagevirkende kraft, så derfor er det vigtigt, at du husker det. Når du raskmelder dig, skal du samtidig give besked om, hvorvidt du vil holde den resterende ferie. Hvis du ikke ønsker at afholde den, er det vigtigt, at du straks møder på arbejde. I tilfælde af, at du bliver syg, mens du er på ferie, så har du ret til erstatningsferie efter de første fem syge dage. For at få ret til erstatning for de dage, der ligger ud over de første fem dage, er det vigtigt, at du melder dig syg og kommer med enten en lægerklæring, en journaludskrift fra sygehuset eller en lignende form for dokumentation. Lægerklæringen skal gælde fra første sygedag, og i dette tilfælde skal du selv betale for den. Husk, at du altid kan kontakte Ida og få rådgivning omkring din hargivning.