Nyuddannet
Sådan laver du struktur i din arbejdsdag
52 visninger
View transcript
I den her video vil vi guide dig til, hvordan du kan sikre struktur i din hverdag. I fuldtidsjobbet vil der ofte være mange forskellige opgaver og deadlines, som du skal være opmærksom på, og andre vil være afhængige af, at du løser dem til tiden. Derfor skal du have styr på din planlægning og tidsstyring. Når du starter dit første fuldtidsjob, vil din kalender ofte være din bedste ven i forhold til at sikre både struktur og overblik i hverdagen. Dine kolleger vil bruge din kalender til at se, hvornår du er ledig til møder, og du vil gøre det samme hos dem. Derfor er det vigtigt, at du har en opdateret kalender. Når du kender til dine opgaver og deres omfang, kan det også være en god idé at blokere noget tid i din kalender, som du kan afsætte til de opgaver, du har. Hvis du ikke blokerer tiden i din kalender, kan du måske ende med at blive booket til møder hele dagen, og når dermed ikke de planlægte opgaver. Selvom det er godt at planlægge din uge, er det samtidig vigtigt at være fleksibel. Derfor kan det også være en god idé ikke at pakke sin kalender til med opgaver og møder, men sørg for at have lidt luft indimellem, som giver plads til det uforudsigte. Det er også en god idé at afprøve, hvordan du arbejder mest effektivt. Nogle kan fokusere længere tid i gangen uden problemer, og andre har brug for kortere, intense intervaller og tager kortere pauser imellem dem. Når du kender din præference, så prøv aktivt at følge det mønster, som passer til dig. Det kan eksempelvis være, at du blokerer fokustød i din kalender, så du viser dine kollegaer, at i et bestemt tidsinterval er du ikke tilgængelig. Hvis du sidder fysisk på arbejdspladsen og har brug for at fokusere uden forstyrrelser, så er det også helt okay at sige til dine kollegaer, at du lige dykker ned i en opgave, så du lige er off de næste to timer. Det er blevet ekstra vigtigt at være struktureret nu, hvor mange i dag har flydende arbejdstider, hvor mange i princippet kan arbejde hvor som helst og når som helst. Derfor skal du være god til at sætte grænser for dig selv i forhold til, hvordan din arbejdsdag slutter. Hvis du føler, at du har for mange opgaver og dermed har svært ved at nå det hele inden for din arbejdstid, så tag en snak med din leder. Det er din leders job at sikre, at du har passende med opgaver, og dine ledere vil kunne hjælpe dig med, hvad du skal prioritere eller om noget skal væk fra dit bord. I slutningen af hver uge kan du så tage dig tid til at evaluere, hvordan din uge gik, identificere, hvad der fungerede godt og hvad der kan forbedres, så du kan optimere din struktur fremadrettet. Vi håber, at de her råd kan være med til at skabe en mere struktureret hverdag for dig.