Nyuddannet
Kend dine rettigheder, hvis du bliver opsagt
44 visninger
View transcript
Vi kan alle risikere at blive fyret, og derfor er det fornuftigt at vide, hvordan du er stillet. Er du privatansat, kan opsigelsen fra arbejdsgiveren både være mundtlig og skriftlig. Men for at undgå at skulle løfte for tung en bevisbyrde, vil de fleste arbejdsgiver vælge at lave en skriftlig opsigelse. Er du offentligt ansat, skal den altid være skriftligt. Der er ingen krav til indholdet af opsigelsen, bortset fra at det klart skal fremgå, at du er opsagt og skal fratræde din stilling efter et tidsrum, der svarer til dit opsigelsesvarsel. Dit og arbejdsgiverens opsigelsesvarsel bør stå i din kontrakt. Du har som minimum altid ret til de varsler, der følger af funktionærloven. Længden på varslet afhænger af, hvor lang tid du har været i jobbet. Du skal være opmærksom på, at der i din ansættelseskontrakt kan være aftalt en prøvetid, eller der kan være aftalt forlængede varsler, der fraviger fra de generelle regler. Det er ikke et krav, at opsigelsen skal begrundes. Men som medarbejder har du ifølge funktionærloven krav på, at arbejdsgiver på din begæring skal oplyse årsagen. Det er derfor at sikre, at de har en savlig grund til at opsige dig. I funktionærloven står der, at du har ret til en kompensation, hvis din opsigelse har været usaglig. Det gælder, hvis du på opsigelsestidspunktet har været ansat i minimum et år. Hvor stor kompensationen skal være, bliver fastlagt ud fra en kombination af, hvor længe du har været ansat, din alder og andre relevante elementer i opsigelsen. Du har til gengæld ikke krav på at blive genansat, selvom du er blevet usagligt opsagt. I de fleste tilfælde er det både i din og arbejdsgiverens interesse, at de bliver enige om et forlig. Det er derfor meget få sager, der bliver afgjort ved domstolene. Du har pligt til at møde på arbejde i hele perioden på normale vilkår, med mindre du indgår aftale med din arbejdsgiver om, at du enten er fritstillet eller suspenderet. Det betyder, at du ikke skal møde på arbejde, men fortsat får din løn. Er du blevet opsagt eller frygter, at du er blevet det, så kontakt Ida. Vi sikrer alle dine rettigheder i forhold til lovgivningen, samt at din altsættelseskontrakt og overenskomst bliver overholdt.