Nyuddannet
Sådan implementerer du det, du har lært
41 visninger
View transcript
Din udvikling starter allerede, inden du deltager i efteruddannelse, for det kræver planlægning og får nye kompetencer i spil. Her får du fire gode råd til, hvordan du implementerer det, du har lært. Det første er, opsæt tre læringsmål. Inden du tager afsted, skal du udvælge tre konkrete ting, du gerne vil lære eller blive bedre til. Det kan både være personlig udvikling, men det kan også være faglige evner, som du gerne vil udfordres på. Når jeg kommer retur fra det her kursus, så vil jeg gerne være bedre til A, B eller C. Tal med dine leder om målene. Husk at give nogle konkrete eksempler på, hvordan man kan se eller opleve udviklingen, når du kommer tilbage. Det er den bedste måde at vurdere, om du når dine mål og om du har rykket dig, som du gerne vil. Lav eventuelt en handlingsplan for, hvordan du får det i brug. Det næste er, tal højt om dine nye kompetencer. Når du fortæller, hvad du har lært og hvordan du vil bruge din nye viden, så forpligter det. Det har en god effekt, så du ikke fortsætter tingene, som du plejede. Og det fastholder fokus på, hvordan dine nye indsigter skal implementeres i dit daglige arbejde. Du kan fx tilbyde og fortælle lidt om dit kursus og udbyttet af det på et afdelingsmøde. Ved at sige det højt, så øger du sandsynligheden for, at du får sat dine nye evner i spil. Og samtidig øger du chancen for, at du kan komme afsted igen, fordi du nu har vist, at du kan bruge det, du har lært. Det tredje er, at komme hurtigt i gang. Du skal gerne følge op ret hurtigt, når du har været afsted på et kursus. Det kan sammenlignes med at lære et nyt sprog. Bruger du det ikke, så forsvinder det. Kom hurtigt i gang, mens læringen stadig er frisk i rendringen. Det kan være sværere med de personlige kompetencer, for de faglige kan være mere konkrete og nemmere at implementere. Ved udvikling af dine personlige kompetencer kan det især være en hjælp at tale med din chef eller din kollega, om de ser den udvikling, som du ønskede dig. Det sidste er, følg op. Det er vigtigt at følge op på din udvikling sammen med din leder. Spørg om en opfølgningssamtale efter din efteruddannelse og tal om, hvordan dine nye evner kommer i brug, eller tal om, hvordan det går, hvis du allerede har implementeret den nye viden i hverdagen. Det understøtter din karriere, og det flytter dig i den retning, du gerne vil, når du netop tænker før, under og efter, og deler ud af din viden og erfaring. Du viser, hvordan du kan byde ind på tværsorganisationen, og hvordan du kan inspirere dine kollegaer til også at dygtiggøre sig. Og måske samarbejde med dig om de nye emner. Det er kendetegnende for den gode medarbejder at følge op, og du øger dine chancer for at komme afsted igen.