Nyuddannet
Derfor er kompentenceudvikling vigtigt i starten af dit arbejdsliv
46 visninger
View transcript
Hvis du ikke udvikler dig, stagnerer du. Kompetencer forælds hurtigt. Det kan være svært at tro, når man står med et eksamensbevis i hånden og er ved at finde sig til rette i sit første job. Selvom det måske lyder både hårdt og paradoxalt, så er dit job den største trussel mod din karriere. Mange har så travlt, at de ikke kigger fremad og ikke bliver efteruddannet. Men alle stemuddannede bør dyrke de fagområder, de er vilde med. Når du fokuserer på din udvikling, så bliver du nemlig mere motiveret til at bygge videre på dine kompetencer. Inden for få år vil dine kompetencer fra studiet være knap så nye, og de står måske heller ikke så skarpt mere. Måske har du fået nye og mere udviklende opgaver. Måske er du selv blevet mere opmærksom på, hvilke typer opgaver du gerne vil løse i fremtiden. Det kan være, at du vil specialisere dig inden for et specifikt område eller drømmer om at blive projektleder eller leder. Kompetenceudvikling er vigtigt, fordi det er her, du skal finde trygheden. Du finder den ikke i dit job eller den virksomhed, du er ansat i. Står du i en situation, hvor du har lyst til eller er nødt til at søge et andet job, så skal dine kompetencer være efterspurgte og fremtidssikrede. Udviklingen sker hurtigt på stemmeområdet, og derfor skal dine kompetencer følge med. Et godt råd herfra er, at du udarbejder en udviklingsplan, hvor du sætter dig nogle konkrete læringsmål. Det giver dig også et godt udgangspunkt for at tale med din leder om, hvordan du gerne vil udvikle dig. Sammen kan I så lægge en plan for, hvordan du kan rykke dig. Husk at have fokus på både faglige og personlige kompetencer. Vi ved fra vores undersøgelser blandt IDAS medlemmer, at mange netop har behov for at videreudvikle deres personlige kompetencer, når de lander i deres første job. Det er altså helt normalt at have det behov. Om det så er inden for planlægning, formidling, gennemslagskraft og relationer eller noget helt andet. Vi ved samtidig, at personlige kompetencer kan være det, der er sværest at bede om i starten af karrieren. Du kan få gode råd til, hvordan du takler samtaler om efteruddannelse med din leder i videoen. Sådan beder du din chef om efteruddannelse.