Nyuddannet
Kom igang med uformel ledelse
44 visninger
View transcript
Uformel ledelse handler ikke om din titel, men om dine handlinger og intentioner. Det er en stærk tilgang til at sikre indflydelse og skabe forandringer, selvom du ikke har en officiel lederrolle. Uformel ledelse bygger på viljestyrken i dig selv, og andre får at skabe indflydelse og forandringer, baseret på et ægte ønske og en vilje til at bidrage. Jeg vil præsentere dig for tre vigtige fokusområder, som vil hjælpe dig med at komme i gang med at bedrive uformel ledelse. Første område omhandler at opbygge stærke relationer og tillid. Det er nemlig hjertet i uformel ledelse. Som ny i en organisation er det vigtigt, at du i starten allokerer noget tid til at lære dine kollegaer og deres ansvarsområder at kende. Udover at få et bedre kendskab til virksomheden, vil du også opbygge tillid og vise, at du er interesseret i andre synspunkter. Du vil i højere grad kunne identificere, hvor du kan støtte dine kollegaer og hvor de kan støtte dig. Det giver dig muligheden for at påvirke og inspirere på en autentisk måde, da vi er mere tilbøjelige til at støtte dem, vi stoler på, og en forandring har altid bedre forudsætninger, hvis der står flere bag. Skab tillid i starten, hvor der er fredstid. Du ønsker ikke at møde dine naboer første gang, den dag huset brænder. Området to handler om at være en positiv rollemodel. Uformel ledere skiller sig ud som positive rollemodeller. Du bør derfor være opmærksom på din adfærd og handlinger, som repræsenterer de værdier, som du ønsker at se hos andre. Hvordan reagerer du, når kollegaer spørger efter hjælp? Kan de regne med dig? Ved at have fokus på din adfærd og værdier, inspirerer du til, at andre vil behandle dig på samme måde. Du bør derfor være opmærksom på din kommunikation. Hvordan udtrykker du dine tanker og idéer klart? Hvordan lytter og reagerer du på andres input? Dine evner til at udveksle dine holdninger på en respektfuld måde skaber et rum, hvor folk omkring dig er trygge og åbne for at dele og samarbejde med dig. Det sidste område handler om, at du skal påtage dig ansvar. At være en uformel leder indebærer til ansvar for at drive positive forandringer. Du kan derfor med fordel identificere muligheder for forbedringer i din virksomhed og tage initiativ til at løse udfordringerne. Ved at påtage dig ansvar viser du beslutsomhed og evne til at løse udfordringerne i stedet for at vente på instruktioner. For at styrke din rolle som uformel leder, kan du i den forbindelse afsætte tid til løbende at dele din viden og erfaringer med dine kollegaer og i tale sætte de områder, hvor du ser et potentiale for forbedring. Uformel ledelse er en kraftfuld måde at påvirke og inspirere til positive forandringer. Ved at bygge relationer og tillid, være en positiv rollemodel samt påtage dig ansvar, kan du komme godt i gang med at bedrive uformel lederskab. Ved at bruge disse tre råd kan du starte med at skabe positiv indflydelse både personligt og professionelt.