Nyuddannet
Det er okay at være i tvivl
60 visninger
View transcript
Nu nærmer du dig afslutningen på din uddannelse, og hvad skal der så ske? Måske tænker du, kan jeg mit fag godt nok? Hvordan får jeg det job, jeg gerne vil have? Og hvad hvis jeg vælger forkert eller begår fejl på mit nye arbejde? Du har i flere år været i trygge rammer på dit studie og haft et overblik over, hvor du skal hen og hvad målet var. Her har du været vant til at kunne stille spørgsmål og bare fokusere på at lære nyt. Nu står du i et helt nyt landskab, og der er mange valg at træffe. Valg, som kun du kan træffe. Og så kommer tvivlen frem. Tvivlen er en drivkraft, som får os til at overveje vores valgmuligheder. Og i sidste ende træf valg. Og husk, at du altid træffer det rigtige valg, baseret på den viden, du har, på det tidspunkt, du træffer beslutningen. Der vil være mange gange, hvor tvivlen kommer sneende, og derfor er det vigtigt, at du lærer at bruge tvivlen til egen fordel, i stedet for at frygte dem. Tvivlen er med til at udvikle os som mennesker, og tvivlen er den, der giver dig en heads-up, når der er noget, du bliver nødt til at tage stilling til. Hvis vi ikke mærker vores tvivl, er det fordi, vi helst vil holde os på den sikre side. Vi lukker en skræmmende tanke om den ukendte fremtid ude. Eller prøver på det. Før eller siden skal du træffe svære valg, og desværre kan man jo ofte først finde ud af, om det var det rigtige, efter beslutningen er truffet. Derfor er du nødt til at prøve nogle ting af, før du opdager, hvad du trives med og ikke trives med. Det, du måske ikke troede var noget for dig, kan vise sig at være det helt rigtige. En karriere er ikke en snorlig motorvej, hvor du kan se langt ud i horisonten. Det er en snørklede bjergstig med stejle afstikker, smukke udsigter og tørnekrat. Forhåbentlig vil du med tiden blive ven med din tvivl, så du bliver bedre til at tage beslutninger og mærke efter. Og et sidste godt råd. Når det kommer til overgangen mellem studie og job, så tal med dem, du kender. Det kan være søstene, familie, venner og spørg ind til, hvordan det var for dem at gå fra studie til arbejdslivet. Du vil opdage, at de også tvivler, og sikkert tvivler oftere, end du tror.